IT-studerende: Ericsson mest attraktiv

Trods milliardtab og 40.000 udstedte fyresedler er Ericsson fortsat den mest eftertragtede arbejdsgiver blandt svenske IT-studerende foran solide selskaber som Microsoft, Sun og Nokia. De studerende søger personlige udfordringer og lange ferier.

Selv om den svenske telekoncern Ericsson i løbet af de seneste to år har afleveret en fyreseddel til mere end 30.000 af sine medarbejdere, er koncernen fortsat den mest eftertragtede arbejdsplads blandt svenske IT-studerende, skriver ComputerSweden.

Det viser en rundspørge til alle Sveriges universiteter og højere læreanstalter, som analysehuset Universum har udarbejdet.

Blandt de IT-studerende er Ericsson uden sammenligning den mest eftertragtede arbejdsplads. Det samme var tilfældet sidste år.

Foran Microsoft og Nokia

Næstmest eftertragtet blandt de svenske IT-studerende er det at få job i Microsoft, der klarer sig noget bedre end det kriseramte Ericsson, mens møbel-koncernen Ikea kommer ind på en tredjeplads foran Nokia, IBM, Sun, Cisco, WM-data og Cap Gemini, der alle befinder sig på top 10.

De svenske IT-studerende har et ret klart syn på, hvad der gør en virksomhed attraktiv. Muligheden for livslang ansættelse er ikke en af dem, ligesom de studerende ikke går synderligt meget op i, at der er en risiko for at blive fyret.

I stedet regner de studerende det for mest afgørende, at virksomheden byder på afvekslende arbejdsopgaver, ligesom det regnes for vigtigt, at der er gode muligheder for løbende at uddanne sig.

Også fleksible arbejdstider er attraktive, mener de IT-studerende, der desuden sætter pris på virksomheder, som tilbyder medarbejderne lange ferier, betaler ekstra for overarbejde og som vil investere i efteruddannelse af medarbejderne.

På længere sigt har de studerende på det personlige plan især ambitioner om at få en god privat-økonomi og udvikle sig personligt i kraft af deres arbejde.

Sammenlagt vurderer de svenske IT-studerende, at Ericsson er det bedst bud på en attraktiv arbejdsgiver.

Ericsson-koncernen havde i 2000 mere end 100.000 medarbejdere. Antallet vil ved indgangen til 2004 være skåret ned til 54.000.

Ericsson tabte 3,5 milliarder kroner i første kvartal 2003, hvor omsætningen faldt med 30 procent. Det var ottende tabsgivende kvartal i træk for den svenske koncern.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S