Hovedpersonen i Højesteretssagen om hemmelige jobklauser, Claus Juul, som sammen med Prosa har hevet sin gamle arbejdsgiver, IBM, i retten, er mildest talt skuffet over udfaldet.
Han forlangte oprindeligt små 200.000 kroner i erstatning, men retten fandt ikke belæg for, at han skulle have så meget som en krone.
"Vi har tabt," erkender Claus Juul.
Målet var afskaffelse
Han fortæller Computerworld, at målet med retssagen ikke har været erstatningen i sig selv.
"Målet har været at få de hemmelige jobklausuler afskaffet," siger han.
Er du skuffet?
"Ja, det er jeg," siger den tidligere IBM-ansatte, som blev fyret i 2007.
Et tilbageskridt
38-årige Claus Juul, som i dag arbejder med diverse it-opgaver hos et dansk firma, ser dommen som et tilbageskridt.
"Fordi bestyrelser og direktører kan lave aftaler med hinanden og på den måde påvirke ansattes fremtidige arbejdsforhold, uden de ansatte ved det," siger Claus Juul.
Særligt hos store multinationale it-selskaber vil der, ifølge Claus Juul, være risiko for at blive underlagt klausulerne.
"Der kan være klausuler, der går på kryds og tværs af landegrænser," mener han.
Retssagen har kørt i årevis fra byret, over Østre Landsret, hvor Prosa og Claus Juul også tabte, og så nu helt til Højesteret.
Har det været kampen værd?
"Jeg kunne godt have tænkt mig et andet udfald. Men ja, jeg synes, det har været værd at tage kampen. Ellers havde jeg ikke gjort det," fortæller Claus Juul.
Men han ærgrer sig over udfaldet.
"Det er pisseirriterende, at jeg tabte, og at retsforholdene er, som de er," siger han.
Det mener IBM og Prosa
Hos den vindende part, IBM, konstaterer pressechef Carsten Grønning, at Højesteret har stadfæstet Landsrettens afgørelse, hvor IBM blev frifundet.
"I dommens præmisser blev der lagt vægt på, at det ikke var godtgjort, at Claus B. Juul var omfattet af en jobklausul."
"I IBM er vi tilfredse med afgørelsen," skriver han i kommentareren.
Prosa vil hive fat i politikere
Hos Prosa finder man dommen "overraskende". Blandt andet at Højesteret ikke vurderer, at Claus Juul var underlagt nogen klausuler i praksis.
Hverken aftaler fremlagt under sagen mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk eller klasuler indsat i kontrakter for ledende IBM-folk globalt.
"Det finder vi meget overraskende. For Højesteret har lagt vægt på IBMs ord i retten om, at de klausuler ikke skulle forstås som ordlyden af klausulerne," siger næstformand Hanne Lykke Jespersen fra Prosa.
Samtidig mener retten ikke, at selv hvis man som ansat er underlagt en hemmelig jobklausul, så skal det fremgå af ansættelseskontrakten.
"Sådan tolker vi det helt klart. Og det er jo et dejligt klart svar, når det endelig skal være," siger Hanne Lykke Jespersen, som dog også er overrasket over den del af dommen.
Hun peger på, at det brede politiske flertal, der udfærdigede en lov imod de hemmelige jobklasuler i sin tid lovede, at såfremt man ikke kunne få godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven, hvis man er underlagt hemmelige jobklausuler, så ville loven laves om.
"Så nu går vi til politikerne med det, siger Hanne Lykke Jespersen.
