Når den store Hollywood-produktion Underworld ruller over de danske biograflærreder den 5. december i år, er det ikke første gang, den har været i landet.
Produktionsselskabet Digital Film Lab har siden juni arbejdet med den digitale finjustering af det gotiske actionbrag af en film med vampyrer og varulve, og arbejdet er blandt andet foregået i firmaets hovedsæde i Danmark.
Direktør Kris Kolodziejski vil ikke afsløre den præcise værdi af aftalen, men henviser til, at der er tale om en kontrakt i millionklassen.
Dermed markerer Digital Film Lab sig igen som en af Danmarks digitale eksportsucceser. Selskabet har indtil nu arbejdet på 46 film, herunder prisvinderne Bloody Sunday og Magdalene Sisters, men er uden for filmkredse nok bedst kendt for arbejdet på kassesuccesen Tombraider, der var filmatiseringen af computerspillet om den barmfragre arkæolog Lara Croft.
- I filmens afsluttende eksplosionsscene virkede kun halvdelen af sprængladninger. Det betød, at instruktøren stod med en halvt ødelagt kulisse. Så ringede de til os, og vi sørgede for digitalt at tilføje de resterende eksplosioner, fortæller Kris Kolodziejski.
Underverden
i Underworld har filmens lyssætning været omdrejningspunktet for Digital Film Labs arbejde.
- Mange af de scener, vi har fået ind til behandling, har et varmt orange lys. Instruktøren vil have en film med et hårdt blåt look, og det retter vi til, beretter Kris Kolodziejski.
Selve effektskuddene - de scener, der kræver omfattende 3D-grafik - bliver i denne omgang lavet hos andre selskaber, men alligevel skal de forbi Digital Film Lab, før de er klar til det store lærred.
- Vores arbejde er at samle puslespillet og få det hele til at se rigtigt ud. Der er scener, hvor varulve kravler på væggene, og når vi får de billeder ind, er de "flade". Vores job er at give dem mere liv gennem blandt andet lyssætning, siger Digital Film Lab-direktøren.
Hestekræfter
Det er tunge hard- og software-kræfter, der ligger bag arbejdet. Der arbejdes med digitale effekter på store Sillicon Graphics Onyx-arbejdsstationer.
Softwaren er en kombination af eksisterende produkter og egenudviklet kode, og til filmen Underworld måtte Digital Film Lab opgradere lagringskapaciteten fra fire til otte terabyte.
Kris Kolodziejski vurderer, at udstyret samlet koster et velvoksent tocifret millionbeløb.
- I forhold til den optiske verden, hvor man basalt set kun kan manipulere lyssætning ved at dreje op og ned for rød, grøn og blå, giver digital efterbehandling nye muligheder. For fem år siden troede ingen på, at det, vi gør i dag, ville kunne lade sig gøre - simpelthen på grund af de enorme mængder data, der skal behandles. Nu er det, hvad alle vil have. Dels på grund af kvaliteten, dels på grund af den kreative kontrol, som det giver, siger han.
Stor mundfuld
Digital Film Lab har fået seks uger til arbejdet på Underworld, og det betyder, at selskabets medarbejdere, 22 i Danmark og otte i London, har arbejdet i toholdskift, siden ordren kom i hus.
- Når man står i det, så siger man "aldrig mere", og det holder så indtil en måned eller to senere, hvor man har glemt, hvor hårdt det var. Så får man blod på tanden og snupper den næste store produktion, siger Kris Kolodziejski.
Selv om intet endnu er sikkert, og Kolodziejski holder kortene tæt til kroppen, kunne "den næste" gå hen og blive den tredje film i Harry Potter-serien. For tiden har filmselskabet Warner en forespørgsel ude hos Digital Film Lab om arbejde på 1000 effektskud til filmen.
For Kris Kolodziejski er det ganske fristende, men han understreger vigtigheden af ikke at tage munden for fuld. Det kan blive rigtig dyrt.
- Hvis du er skyld i, at produktionen bliver forsinket, og filmselskabet må udskyde en premiere i 8000 biografer, så får du aldrig et job igen. Oven i det kommer et større sagsanlæg, fortæller han.
Hvis branchen udvikler sig, som Digital Film Lab forudser, kommer selskabet dog ikke til at mangle arbejde foreløbig.
- Mit bud er, at man om to år ikke længere laver almindelig optisk efterarbejde på film. Lige nu ser vi en fuldstændig hysterisk interesse for det digitale. Et eksempel er, at ud af årets 20 danske film er kun to efterbehandlet med traditionelle metoder, siger Kris Kolodziejski.
