Google+ venner kan lytte med på musikken i skyen

I Googles musik-service kan man nu både købe enkeltnumre og hele album og integrere med Google+ - men kun i USA.

Artikel top billede

Computerworld News Service: "Google Music handler om at opdage, købe, dele og nyde digitalt musik på en integrereret og personlig måde. Det handler om cloud, web og mobil. Det handler om at forbinde dig bedre med den musik, du ejer, og om at introducere dig til ny musik," siger repræsentant for Google, Jamie Rosenberg, i forbindelse med lanceringen af den cloud-baserede musik-service.

Google Music blev introduceret i testform i maj, hvor man kun kunne få adgang til tjenesten via invitation. Tjenesten giver desuden brugerne mulighed for at købe album og numre fra alle de store pladeselskaber undtagen Warner.

Brugerne kan også dele de købte sange og album via Google+, og vennerne kan lytte til sangene i deres helhed - dog kun en enkelt gang.

Med lanceringen bliver Google direkte konkurrent til Apple, Amazon og andre, og Google kommer ind på et meget konkurrencepræget og modent marked flere år efter rivalerne.

"Google Music ser solidt ud inden slaget med frygtindgydende konkurrenter som Apples iTunes og Amazon MP3, som begge er etablerede spillere på markedet med store brugerbaser," siger Michael McGuire, der er research vice president for media hos Gartner.

Nu må Google finde en måde at tiltrække musikbrugerne og overbevise dem om, at de også skal købe musik i Googles forretning, og her kan integrationen med Google+ vise sig at være en stor hjælp, siger Michael McGuire.

"Den store forhindring, der skal overkommes, er, hvor mange brugere der vil lægge deres kreditkort hos en anden forretning," siger han.

Gem op til 20.000 numre

På nuværende tidspunkt findes der omkring otte millioner sange til salg i Google Music, og det tal vil vokse til 13 millioner i løbet af de næste måneder. Ud over EMI, Universal og Sony har Google Music indgået partnerskaber med mere end 1.000 mindre pladeselskaber.

Det er svært at sige, hvorfor det ikke har været muligt for Google at indgå en aftale med Warner, men pladeselskabet har heller ikke tradition for at være hurtigt ude i forhold til musik-initiativer på nettet, fortæller Michael McGuire.

Omkring en million mennesker deltog under tjenestens prøveperiode, og de lyttede gennemsnitligt til to en halv times musik hver eneste dag, fortæller Google.

Brugerne kan gemme op til 20.000 numre i Google Music. Cloud-storage, og afspilningsfunktionen er gratis for brugerne.

Google Music har desuden eksklusivt indhold som et live album fra en Rolling Stones-koncert i 1973, den første single fra Busta Rhymes nye album og et live-album fra Pearl Jam.

Kunstnere, der ejer rettighederne til deres egen musik, kan desuden oprette deres egne sider, uploade numre og sætte dem til salg.

Et element, der ikke findes i Google Music er en abonnementsservice ligesom Spotify, Rhapsody og andre, hvor folk betaler et månedligt beløb for at kunne lytte til millioner af sange i tjenestens bagkatalog.

Google kan overveje at tilføje en sådan komponent til Google Music engang i fremtiden, men som udgangspunkt er det smart at starte med muligheden for at købe numre og album "a la carte," vurderer Michael McGuire.

"Hvor interessante musikabonnement-tjenester end er, så er de også meget komplekse at køre," siger han. "Der en lang række licens-krav man skal sætte sig ind i."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job