Fredagens aviser om IT

11 millioner til net-annoncer i Danmark. Jyske Bank: RTX et oplagt opkøbsmål. Digital forvaltning giver besparelser og koster job. Mere plads på motorvejene i Silicon Valley.

11 millioner til net-annoncer i Danmark

De tyske ejere har tilført det danske selskab Adlink, der formidler annoncer på internet, knap 11 millioner kroner, hovedparten af dem ved konvertering af gæld. Adlink fusionerede sidste år med konkurrenten Doubleclick, men foreløbig har det givet ekstra udgifter på 2,5 millioner kroner. Det kan dog ikke i sig selv forklare underskuddet på 8,7 millioner kroner i Danmark sidste år. Ifølge administrerende direktør Christopher Hermansen skyldes det, at Adlink var gearet til en større vækst, end selskabet har oplevet. Nu er der skruet ned for omkostningerne, så de gennemsnitligt ti ansatte sidste år er blevet til fem i år. (Erhvervsbladet)

Jyske Bank: RTX et oplagt opkøbsmål
Jyske Bank vurderer, at de faldende kurser på mobiludviklingsselskabet RTX Telecoms aktier på Københavns Fondsbørs gør selskabet til et oplagt mål for opkøb. Jyske Bank vurderer det også på baggrund af, at de ledende medarbejdere har solgt ud af deres aktier i selskabet. De seks stiftere har tilsammen knap halvdelen af aktierne. RTX har godt nok lige nedjusteret, men det ser Jyske Bank ikke som den store hindring for et opkøb. Ifølge banken udgør staben af ingeniører nemlig den største værdi i RTX Telecom, og den vurderer banken til at været et godt stykke over de 610 millioner kroner, som aktiemarkedet i dag værdisætter RTX Telecom til. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Digital forvaltning giver besparelser og koster job

Det bliver billigere for staten at drive virksomhedsregistreringen, når den overgår fra Told & Skat til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen vil i vid udstrækning benytte sig af digital forvaltning, så virksomhederne selv kan indberette data. Det betyder, at der ikke bliver brug for alle 250 medarbejdere, som i dag arbejder med virksomhedsregistrering i Told & Skat. Hvor mange der bliver fyret, og hvor store besparelser der bliver tale om, er endnu ikke afklaret. (Erhvervsbladet)

Mere plads på motorvejene i Silicon Valley

Medarbejderne i virksomhederne i verdens største IT-centrum, Silicon Valley i Californien, kan lade vækkeuret ringe op til en halv time senere end tidligere. De spilder mindre tid i kø på motorvejene på vej til arbejde. Efter IT-boblen brast, er der blevet færre biler, så der nu er kø på 39 procent af motorvejene mod tidligere 55 procent. Der har ikke været så god plads på vejene siden 1997. (Berlingske Tidende)

Annonce

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

Vallensbæk Kommune

Koordinator med fagligt ansvar for Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network