Det lyder næsten for vildt til at være sandt, men det passer.
I bedste Terminator-stil mener amerikanske forskere ifølge BBC, at det er muligt at anvende det menneskelige arvemateriale, DNA, som grundsten i kommende supercomputere, der dermed står til at blive maskiner bygget på livets byggeklodser
Ideerne begyndte at spire for omkring 10 år siden, da det slog computer-eksperten Leonard Adleman, at computer-processerne og den måde, som menneskets celler fungerer på, egentligt ligner hinanden meget.
Lagrer informationer
Det slog ham, at computere og celler lagrer informationer på stort set samme måde.
Computere lagrer nemlig informationer i strenge af 0'er og 1-taller, mens levende organismer lagrer informationer i molekyle-strenge, som man betegner med bogstaverne A, T, C og G.
Det burde man kunne udnytte, tænkte Leonard Adleman, der dermed lagde grundstenen til den ihærdige forskning i DNA-computere, som blandt andre det amerikanske rumfarts-institut Nasa og USA's forsvarsministerium Pentagon sidenhen har støttet med millioner af dollar.
I dag er forskerne forlængst nået til at producere bittesmå biologi-baserede computere, som dog - når ret skal være ret - blot er vand ladet med DNA.
Kan knække regnestykker
Alligevel kan de små enheder knække forskellige regnestykker og udregne visse former for data. Det går ganske vist meget langsomt og sværhedsgraden er ikke højere, end at små børn kan være med.
Men det er dog en begyndelse, mener forskerne, der ser den dag komme, hvor det bliver muligt at sprøjte de vandbaserede minicomputere direkte ind i menneskekroppen for eksempelvis at udrydde sygdom.
Forskerne regner også med, at det en dag vil blive muligt at få menneskeligt gen-materiale til vokse sammen med kraftfulde processorer, der kan tumle med problemer, der er for komplicerede og tunge til normale computere, som vi kender dem.
Et andet mål med arbejdet med DNA-computerne er at udvikle computere, der kan vedligeholde sig selv. De skal blandt andet kunne anvendes på lange rumrejser, hvor de for eksempel skal kunne overvåge helbredet hos menneskelige passagerer, mener forskerne.
Giver planerne mindelser om den genstridige supercomputer Hal i Arthur C. Clarkes kendte science fiction-roman "Rumrejsen 2001", er det ikke skudt helt forbi.
Forbinder sig på samme måde
Grundlaget for arbejdet er visheden om, at DNA-strenge forbinder sig på samme måde som computer-data - nemlig i komplicerede og mangfoldige spor, der tillader dataene at tage tusindvis af veje, inden de ender det rigtige sted.
Der er dog stadig lang vej til, at målet er nået, for forskerne er fortsat kun begyndt at forstå, hvordan DNA formidler og pakker informationer.
DNA er imidlertid yderst skrøbeligt og rammes ofte af programmerings-fejl, hvilket de mange kræfttilfælde i verden vidner om. Alligevel mener forskerne, at vi står overfor en revolution inden computer-teknologi.
De påpeger for eksempel, at blot et gram DNA-streng kan indeholde en data-mængde, der svarer til hvad en trillion cd'er kan indeholde.
