HP nåede ikke forventningerne

HP kom ud af tredje kvartal med et skuffende resultat under analytikernes forventninger. Dermed er en periode med lutter fremgang vendt for IT-giganten. Topchef Carly Fiorina er dog optimistisk og stoler på, at selskabets strategi er den rigtige.

På trods af vækst indenfor både indtjening og omsætning nåede HP ikke de mål, som analytikerne havde forventet i tredje kvartal.

Da det skuffende resultat nåede offentligheden sent i går, fik det straks HP-aktien til at tumle nedad med 10 procent på New York-børsen.

Selskabets administrerende direktør, Carly Fiorina, var da heller ikke sen til at erkende, at HP burde have fået et bedre resultat.

- Tredje kvartal er altid hård, men vi burde have gjort det bedre, siger hun.

Hård konkurrence
Hun peger på, at det dårlige resultat skyldes den hårde konkurrende på pc-markedet, hvor HP har sænket priserne for meget som led i konkurrencen med især Dell.

HP omsatte i tredje kvartal for 119 milliarder kroner, hvilket var en stigning på fem procent i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år. Analytikerne havde imidlertid forventet en omsætning på 120 milliarder kroner.

Indtjeningen inklusive afskrivninger blev 1,60 kroner per aktie - eller 4,8 milliarder kroner i alt. Analytikerne havde forventet en indtjening på 1,80 kroner per aktie.

HP's division for pc'er kom ud med et driftsunderskud på 385 millioner kroner, efter at divisionen sidste kvartal præsenterede sit første overskud i flere år.

Carly Fiorina er dog optimistisk og erklærer, at divisionen vil få positive tal allerede fra slutningen af året.

Stoler på strategi

- Vi stoler på, at vores strategi er den rigtige og forventer at levere et godt resultat i fjerde kvartal, hvor vi regner med, at alle vores divisioner har overskud, siger hun.

Analytikere betegner det dårlige resultat som et tilbageskridt for HP, der ellers har leveret en lind strøm af pæne regnskaber siden selskabet overtog konkurrenten Compaq sidste år.

HP har i tredje kvartal fyret 3.100 medarbejdere, hvilket er flere end oprindeligt planlagt. Især er divisionerne for virksomhedssystemer, service og konsulentbistand blevet ramt af fyringer.

Samtidig fortsætter HP med at flytte opgaver til prisbillige lande og har nu 8.000 medarbejdere alene i Indien. HP vil i den kommende tid fortsætte med at flytte opgaver til Kina, Polen, Costa Rica og Philippines.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S