- Hvad har været ugens vigtigste opgave for dig?
- Denne tid af året bruges til at forberede efterårets sæson, hvor vi har noget, der hedder "minister-referater", hvor større væsentlige sager drøftes med ministeren, og min vigtigste opgave har været at forberede de møder med ministeren.
Vi har blandt andet forberedt IT- og Telestyrelsens konkurrence-redegørelse, der har været sendt i høring og som der nu skal følges op på politisk på forskellig vis.
En anden stor sag er den IT- og telepolitiske handlingsplan, som regeringen skal komme med til oktober. Den har vi også forberedt, så vi kan drøfte den med ministeren.
Rent dagsaktuelt skal vi desuden diskutere en strategi på sikkerheds-området, og det skal vi faktisk i gang med at forberede, når jeg er færdig med at tale med dig.
- Hvilken bog ligger på dit natbord?
- Der ligger faktisk to, og jeg er lige blevet færdig med den ene, som var rigtig god. Det er John Irvings "Enke i et år", som er en lun og varm kærlighedsroman. Og så er jeg lige begyndt på Marie Hellebergs "Et kærlighedsbarn".
Jeg læser altid skønlitteratur, når jeg går i seng. Skal jeg læse tørre rapporter, så foregår det nede i sofaen, for jeg falder meget hurtigt i søvn, når jeg ligger i sengen og læser.
- Hvornår har sidst råbt HOLD KÆFT på din arbejdsplads?
- Det tror jeg faktisk aldrig, at jeg har gjort. Det skulle da lige være sådan "nej nu må I altså holde op". Men jeg har aldrig haft behov for det, hvis det skal tages for pålydende. Det er slet ikke en form, der passer til mig.
- Hvilken vending eller hvilke ord bruger du oftest?
- Det er jo lidt svært selv at sige den slags ting, men jeg tror, at folk omkring mig ville sige, at det er "fælles ansvar, samarbejde og synergi". Og skulle man komme det nærmere, ville det nok være ordet "synergi".
Jeg synes, at fælles ansvar, samarbejde og synergi er væsentlige ting for lige præcis den rolle, som vi har som Videnskabsministerium og selvfølgelig også for den plads, som jeg har, hvor jeg har et særligt ansvar.
Vi opnår ikke noget, hvis vi ikke arbejder sammen og tager fælles ansvar for at finde nogle gode løsninger. Og det er jo min opgave at motivere folk til at se på tingene på den måde.
- Hvilken bil kører du i?
- Jeg kører i en seks år gammel Peugeot 306, som faktisk er til syn i dag, og jeg krydser fingre for, at kæresten får den igennem synet for mig. Ha ha.
Jeg er nok lidt frankofil, og jeg kan godt lide de franske bilers magelige charme og komfort. Jeg har kørt i Citroëner, inden jeg fik Peugeot og har haft både 2CV og Dyane og BX.
| Fem webadresser fra 'Foretrukne'-listen på Marianne Rønnebæks computer: |
- Det er altid svært at fremhæve én ting. Jeg tror, at det er humor og selvironi. Det er, når vi er åbne og tolerante og engagerede i det, der foregår omkring os, at jeg er mest stolt over at være dansker - altså når vi ikke er alt for navlebeskuende.
Og sådan synes jeg faktisk, at vi er for det meste - og det er vi også nødt til at være, kan man tilføje, for Danmark er et lille land, og vi er afhængige af at have den åbenhed.
- Hvad har du brugt mest tid på at tænke over det seneste døgn?
- Det har ikke været noget arbejdsmæssigt, men derimod min søn, som er meget optaget af at finde et sted at bo. Det er noget, som vi har siddet og talt meget om derhjemme, så sådan rent tankemæssigt, så er det nok det, jeg har tænkt mest på.
Rent arbejdsmæssigt er det, som jeg har brugt flest timer på, de ansættelses-samtaler, som vi havde i går (onsdag, red.) med kandidater til posten som vicedirektør her i systemet.
- Hvilken genstand betyder mest for dig?
- Ting betyder jo ikke så meget som mennesker, men hvis jeg skal pege på en ting alligevel, så er det klart mit hjem. Det er et gammelt rækkehus tæt på skov og strand i Charlottenlund nord for København, og det rummer alt det, der betyder noget for mig. Jeg har boet i huset i 17-18 år, og de der trygge rammer omkring en rar tilværelse betyder meget.
- Hvem har du sidst skrevet en mail til?
- Da jeg mødte i morges, lå der jo en del mails, hvor af den sidste, jeg svarede på, inden du ringede, var fra en dansker, der bor i England. Han havde mailet med en lang række holdninger til den danske IT-politik - både positive og kritiske - og tilbød sin assistance i form af kommentarer til, hvordan han syntes, at vi kunne gøre tingene endnu bedre.
Jeg svarede pænt, at jeg med interesse havde læst hans mail og det curriculum, han havde lagt ved, og at jeg ville drøfte med relevante kolleger, om vi i givet fald havde interesse i at mødes med ham.
- Hvad kan gøre dig ked af det på dit job?
- Det kan skjulte dagsordener, og hvis der ikke er fair play. Jeg synes, at vi arbejder inden for et område, hvor det er utroligt spændende, når vi sammen og i fællesskab kommer frem til nogle gode løsninger. Og det kræver åbenhed og tillid.
Jeg kan godt reagere på det, hvis det går op for mig, at der er skjulte dagsordener eller urent trav. Jeg kan nok godt være en kende naiv, men det er min opfattelse, at man ikke giver sig selv, hvis ikke man er det.
Det er nu meget sjældent, at man oplever mig ked af det. Jeg kan tit blive stædig, men det er jo noget andet, når man oparbejder en styrke til at finde en løsning, hvis der er noget, der er et problem.
