Endelig: Microsoft lukker sikkerhedshul

Microsoft har efter næsten to måneder lukket et kritisk sikkerhedshul i browseren Internet Explorer, som i de seneste dage er blevet udnyttet til angreb mod Windows-computere verden over. Samtidig opfordrer Microsoft brugerne til at lukke et hul i Windows Media Player.

Microsoft har igen forsøgt at lukke et sikkerhedshul i browseren Internet Explorer.

Allerede i august prøvede softwaregiganten første gang at lukke det yderst kritiske hul, som gjorde det muligt for angribere at afvikle kode på brugernes systemer.

Men rettelsen, som Microsoft udsendte i august, havde meget begrænset effekt. Den virkede nemlig stort set ikke.

Nye metoder

Siden da er der derfor dukket metoder op til at udnytte hullet.

Endnu har de dog ikke fået den helt store udbredelse, primært fordi ingen af dem er dukket op som virusser eller orme.

Men hullet kunne mere oplagt udnyttes til at installere bagdørsprogrammer på brugernes systemer, og det er ikke nødvendigvis blevet opdaget.

Men sent fredag aften kunne Windows-brugere over hele verdens så foreløbig holde op med at bekymre sig.

Her udsendte Microsoft nemlig uden yderligere henvisning til det ulappede sikkerhedshul en opdatering af den samlede rettelse til Internet Explorer.

Microsoft nævner det faktisk ikke direkte selv i sin opdatering af rettelsen, men det formodes, at den retter de mangler, som den forrige version led under.

Ingen forklaring på nøl

Umiddelbart er der heller ingen forklaring at hente på, hvorfor det har taget så lang tid for verdens største softwareselskab at lukke en kritisk fejl i browseren - et faktum som har fået kritikken fra sikkerhedseksperter verden over til at hagle ned over ledelsen i Redmont.

Til gengæld forklarer Microsoft i meddelelsen igen i overordende termer om problemet i Internet Explorer. Der er tale om et kritisk sikkerhedshul, som tillader angribere at afvikle kode på systemet - enten ved at sende en html-baseret e-mail eller ved at lukke brugeren hen på et websted, som indeholder den ondsindede kode.

Den er gal med den måde, som Internet Explorer bestemmer objekt-typen, når brugeren får vist et pop-up-vindue på et websted.

Microsoft har nu været nødt til at ændre den måde, som browseren håndterer dynamisk html (DHTML) på for at lukke hullet. Det er kritisk, fordi brugeren kan blive angrebet uden at gøre andet end at gå ind på et websted.

Samtidig opfordrer Microsoft kunderne til at installere en opdatering til Windows Media Player.

Angribere kan nemlig også udnytte mediaafspilleren til at åbne internet-adresser og derigennem afvikle kode på systemet. Problemet med Media Player er hovedsageligt, at afspilleren åbner alle typer af links - uanset om brugeren har valgt at have tillid til webstedet eller ej.

Relevant link

Microsofts tekniske beskrivelse af rettelsen

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S