Dansk IT: Sygehuse investerer for lidt i IT

Hvis målet om landsdækkende elektroniske patientjournaler skal indfries ved regeringens egen deadline i 2006, skal der hidtil uset politisk støtte og flere penge til, mener brancheorganisationen Dansk IT.

Godt nok er antallet af sengepladser på landets sygehuse, som er dækket af elektroniske patientjournaler, stigende, men det er fortsat usandsynligt, at der vil være fuld dækning i 2006, som regeringen har sat som mål.

Det vurderer brancheorganisationen Dansk IT, som mener, at der stadig investeres for lidt i IT i på hospitalerne, selv om de nu bruger knap fire procent af budgetterne netop til IT, inklusive drift.

Dermed støtter Dansk IT Amtstrådsforeningen i, at der ikke er nok penge til at skabe fuld EPJ-dækning på sygehusene, men angriber samtidig fremgangsmåden i IT-implementeringerne, som amterne som sygehusejere har det overordnede ansvar for.

Mange af sygehusene investerer forkert, mener formand Per Buchwaldt.

- Et samlet investeringsniveau på under fire procent, 1,6 milliarder kroner, batter ikke meget, når det reelt viser sig, at kun 600 millioner kroner heraf bruges til IT-udviklingsopgaver, siger han.

- Vi skal være sikre på, at udviklingskronerne bruges til kvalificerede systemer, således at man for eksempel ikke fortsat bruger penge på første-generations EPJ-løsninger, der ofte er uden muligheder for at kommunikere på tværs af amtsgrænser, fortsætter Per Buchwaldt.

Han reagerer på den ny statusrapport for EPJ-området, som blev offentliggjort på en konference tidligere på ugen. Den viser, at der nu er elektroniske patientjournaler på 13 procent af landets sygehuse ? en stigning fra sidste år på fem procent.

Til gengæld ser Dansk IT positive tegn i, at det skrider fremad med at etablere fælles begreber og standarder, som kan lette integrationen af systemer på tværs af sygehusene.

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har på forhånd afvist, at der skulle være en ekstrabevilling på vej til amterne for at skubbe på EPJ-udviklingen.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S