Det var 11 timer bag tastaturerne. Til sidst stod to navne tilbage.
Magnus Paabøl Jensen tog DM-titlen i junior-kategorien for de 15- til 20-årige. Blandt de lidt ældre, fra 21 til 25 år, løb Mikkel Bro Simonsen med æren. Sidstnævnte har de seneste to år været landsholdets holdkaptajn.
Begge kan lørdag aften kalde sig Danmarks dygtigste unge hackere - og begge er nu et skridt tættere på det danske cyberlandshold, der til oktober skal forsvare sidste års EM-sølv mod resten af Europa.
I alt dystede 100 unge danskere - 50 juniorer og 50 i den ældre kategori - i discipliner som at overtage andres computere, bryde krypto og finde sårbarheder på hjemmesider. Lovligt, naturligvis. Og foran en jury.
Vinderne går nu videre til en bootcamp i juni sammen med 23 andre talenter. Herfra udvælges de 10, der skal udgøre det danske cyberlandshold ved europamesterskaberne i Tyskland til oktober.
Men hvor lørdagens vindere blev fundet på den klassiske måde - på dygtighed, hurtighed og kreativitet - er der i år en uvelkommen tredjepart at tage højde for: AI.
Dilemmaet for arrangørerne
På bare ét år har de store sprogmodeller taget kæmpeskridt. Det har sat arrangørerne i et dilemma, som ikke fandtes sidste år:
Når AI pludselig kan løse mange af opgaverne på rekordfart, hvordan sikrer man, at konkurrencen ikke kun bliver et spørgsmål om at prompte bedst?
På den ene side kan man udvikle challenges, der er så svære, at AI kommer til kort.
På den anden side er hackerkonkurrencen målrettet unge mennesker, og det forkromede formål er at spire en interesse for cybersikkerhed hos andre end blot de dygtigste.
Konstruerer arrangørerne opgaver, der tager pusten af resten af feltet, risikerer de at miste hele bredden.
Derfor har AI kun været tilladt i de sidste tre timer af konkurrencen.
“Vi har nogle exceptionelt dygtige og dedikerede unge mennesker, som har lagt virkelig meget energi i at blive bedre år efter år. At de er dygtige med og uden AI er bare et kæmpe plus - for vi har brug for alle de talenter, vi kan finde," siger Jens Myrup Pedersen, professor ved nu Aarhus Universitet samt landstræner.
AI-holdet og B-holdet
Computerworld er det eneste medie, der dækker det danske cyberlandshold fast og tæt. Og allerede ved sidste års europamesterskaber, hvor Danmark vandt sølv, tegnede der sig et billede, som arrangørerne nu skal forholde sig til:
Der er ved at danne sig et A- og et B-hold blandt landene. De, der mestrer brugen af AI i et hackerangreb - og alle de andre.
På den måde er cyberlandsholdet en lænse, der fortæller, hvordan fremtidens cybersikkerhed kan komme til at se ud. Og her bliver AI ikke et redskab blandt mange. Det bliver det afgørende.
For Magnus, Mikkel og resten af de 23 talenter, der mødes til bootcamp i juni, er opgaven derfor dobbelt: Bliv den bedste hacker - og bliv den bedste til at få AI'en til at hacke med dig.
Til oktober ligger sandhedens time i Tyskland.
De Danske Cybermesterskaber er primært finansieret af Industriens Fond, der dog snart stopper finansieringen efter at have været med siden starten.
