Borgerne skal have adgang til at se, hvilke personlige oplysninger, som myndighederne har registreret om dem.
Det har været et centralt begreb i enhver regerings IT-politik, siden tanken om borgerkortet blev fostret i midten af halvfemserne. Og nu har den siddende regering i samarbejde med kommunerne udarbejdet en strategi for, hvordan målet om at give borgerne adgang til deres egne oplysninger skal føres ud i livet.
Strategien er dog ikke så ambitiøs, at alle systemer skal ændres, så de borgerne kan kigge i dem. I stedet er det meningen, at myndighederne skal give den mulighed, når de køber nye IT-systemer.
Selv om de eksisterende systemer ikke skal ændres, omtaler strategien dog også, at borgerne skal have adgang til egne skattedata hos Toldskat, adgang til egne sundhedsdata i den kommende Sundhedsportal og adgang til egne data i CPR-registret.
Videnskabsministeriet vil endvidere etablere et informationssystem på nettet, som giver borgerne overblik over, hvor de kan få adgang til egne data i den offentlige forvaltning.
Adgangen til data skal sikres med den digitale signatur, som alle borgere har kunnet få udleveret gratis siden marts 2003.
Danmarks Statistik har undersøgt, hvor mange offentlige myndigheder der i dag giver adgang for borgerne til at se personlige data fra administrative systemer. Det gælder 16 procent, især statslige myndigheder og mindre kommuner, viser undersøgelsen. Yderligere 31 procent af myndighederne har planer om at åbne for borgerne.
Blandt de løsninger, der er tilgængelige i dag, er ejendomsoplysninger, tastselv-service fra Toldskat, adgang til egne SU-data og et projekt på Hvidovre Hospital, hvor forældre kan se barnets elektroniske patientjournal.
På sigt vil regeringen sørge for, at borgerne også skal kunne følge sagsbehandlingen på nettet. Derfor skal det kommende udbud om et fælles offentligt sags- og dokumenthåndteringssystem (FESD) også tage højde for, at borgerne skal kunne følge sagsbehandlingen hjemmefra.
