Google har udvidet sin store AI-assistent Gemini med et nyt værktøj, der med brugerens tilladelse kan gennemgå personlige mails, dokumenter og samtaler.
Funktionen bliver tilgængelig, når Gemini er i Deep Research-mode, og formålet er at levere mere avancerede svar ved at kombinere webdata med dine personlige oplysninger fra Gmail, Google Drive og Google Chat.
Gemini Deep Research er baseret på Googles seneste store sprogmodel Gemini 2.5 Pro, som præsenteres som en AI-agent, der kan løse opgaver for brugeren.
Den nye personlige funktion, som Google offentliggjorde i slutningen af sidste uge, betyder, at Gemini ikke længere blot kan basere sine svar på generelle data fra internettet, men følger en flertrinsplan for at finde det bedste svar ved at analysere dokumenter, mails og samtaler fra brugerens egen Google-konto – hvis altså brugeren giver samtykke.
Det gælder blandt andet dokumenter, der er tilgængelige i Google Drev – herunder Google Docs, regneark, PDF’er og e-mailkorrespondancer – for at sammenstykke information.
Lover at data ikke bliver brugt til AI-træning
Google lægger vægt på, at data fra eksempelvis Gmail og Drive ikke bruges til at træne Gemini-modellen.
Alligevel opfordres brugerne direkte til ikke at indtaste fortrolige oplysninger i eksempelvis de mails, som Gemini får adgang til, hvis de vil være sikre på, at hverken Google eller deres partnere får adgang til dataene.
Udover bekymringer over datasikkerhed hæfter kritikere ifølge The Register sig ved en række mangler ved den nye funktion.
For det første mangler Gemini Deep Research adgang til betalte kilder og databaser, hvilket begrænser dets evne til at levere faktuelt dækkende research.
For det andet er kildemærkningen ofte mangelfuld, hvilket kan gøre det svært at skelne mellem veldokumenterede kilder og mindre pålidelige.
Også konkurrenter som Anthropic og OpenAI eksperimenterer med lignende “dybdegående AI-agenter”, der kombinerer personlige data med eksterne kilder.
Fælles for dem er, at de udvisker grænserne mellem privat og offentligt dataforbrug, og at de opererer i en regulatorisk gråzone, hvor lovgivningen ofte halter bagefter teknologien.
