Studerende bag tredjehurtigste computer

En gruppe amerikanske studerende har bygget verdens tredjehurtigste supercomputer af 1100 Mac-computere. Klyngen har kostet 45 millioner kroner at bygge og kan konkurrere på ydelse med verdens hurtigste, der har kostet mere end milliard kroner.

En flok studerende på et universitet i den amerikanske delstat Virginia har bygget en klynge-computer, der angiveligt kandiderer til at blive verdens tredjehurtigste supercomputer. Det skriver Associated Press.

Klyngen består af 1100 G5 Power Macs, som er blevet koblet sammen i en gammel bygning på universitetet. Klyngen kan foretage 10,3 billioner udregninger i sekundet.

Ifølge de studerende har den kostet markant mindre end andre supercomputere med tilsvarende regnekraft, som er stor nok til at foretage komplicerede udregninger indenfor biologi, medicinforskning, vejrsimulationer og lignende.

Samlet pris: 45 millioner kroner
Macintosh-klyngen har samlet kostet 45 millioner kroner og er stærk nok til at konkurrere på ydelse med de stærkeste supercomputere i verden.

IT-professor Jack Dongarra, der er med til at udarbejde en årlig liste over verdens 500 stærkeste computere, mener, at kun supercomputeren på Center for Simulation af Jordkloden i den japanske by Yokohama og computeren på det nationale laboratorium i den amerikanske by Los Alamos er kraftigere.

De kan foretage henholdsvis 33,9 billioner og 13,9 billioner udregninger i sekundet, men har været væsentligt dyrere at bygge end Mac-klyngen. Den japanske computer har kostet 1,6 milliarder kroner, men den amerikanske har kostet 1,4 milliarder kroner at bygge.

Hver af de 1100 G5 Power Macs er udstyret med to IBM PowerPC 970 mikroprocessorer, der bygger på et relativt nyt 64-bit design, der gør databehandlingen langt hurtigere end tidligere.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse