Dansk chip skal smadre telebranchens roaming-fidus

Dansk teleselskab vil sætte stopper for dyr udlandstelefoni. Læs her hvordan.

Artikel top billede

(Foto: /)

Læs også:

Derfor skal du betale kassen for roaming

Regeringen: Roaming-priserne skal længere ned

En chokerende telefonregning er desværre ofte med i bagagen, når danskere kommer tilbage fra en tur i udlandet.

Men det skal være slut nu, hvis står det til det nystartede danske teleselskab Interfone, der har en række garvede veteraner fra den succesrige mobildistributør Dangaard Telecom i spidsen.

Ved hjælp af en ny-opfundet chipløsning baseret på IP-telefoni, der så at sige kører udlandssamtalerne uden om teleoperatørernes dyre internationale linjer, lover Interfone kunderne minuttakster ved udlandstelefoni på mellem 75 øre og 2,5 kroner.

En krigserklæring

Interfone lægger ikke skjul på, at tiltaget er en form for krigserklæring mod teleoperatørerne.

"Interfone har potentiale til at blive en killer-applikation, der kan skabe et nyt dansk tele-eventyr. Løsningen er genial, men selvfølgelig knap så sjov for teleoperatørernes omsætning," lyder det fra Interfones bestyrelsesformand og investor Steen Folmer Pedersen, der er tidligere direktør i Dangaard Telecom.

Han fortsætter:

"Omvendt vil mange operatører internationalt hurtigt se Interfone-løsningen som en mulighed fremfor en konkurrent. De har i øvrigt ikke noget valg, for kunderne kommer til at vælge Interfone eller et lignende produkt, fordi roaming-priserne er høje via GSM-nettet internationalt."

Chippen, der sælges for 299 kroner, placeres oven på mobiltelefonens eksisterede SIM-kort, og herefter er det Interfone - og ikke teleoperatøren - der sender roaming-regningen af sted til kunden.

Chippen aktiveres kun ved opkald til udlandet fra Danmark og ved brug af telefonen i udlandet. Ved opkald "afbrydes" den internationale GSM-forbindelse, hvorefter kaldet routes via internettet.

"Vi har lavet aftaler med to operatører, TDC og hollandske KPM. Vi køber kort sagt trafikken hos dem, og systemet vælger automatisk den operatør, der leverer den billigste pris til samme høje kvalitet. Vi afregner kunderne pr. sekund, og det er der ikke mange af de andre, der gør," fortæller direktør Jørn Husted, der ligeledes har en fortid i toppen af Dangaard Telecom.

Det kan derfor tage nogle sekunder mere at etablere kaldet, men Interfone bedyrer, at samtalekvaliteten er den samme som ellers.

Har flere planer

Interfone gik i luften i sidste uge. Jørn Husted, er i fuld gang med at opbygge et forhandlernetværk i første omgang i Danmark og resten Skandinavien.

Håbet er et internationalt gennembrud.

"Ret beset er besparelserne ofte større i mange andre lande end i Danmark, som er forholdsvis liberaliseret som telemarked - men alligevel er roaming-omkostningerne i Danmark astronomiske for mange virksomheder," lyder det fra Jørn Husted.  

I første omgang hjælper chippen kun på voice, og altså ikke på data-roaming. Den virker heller ikke på roaming via satellittelefoni, som også kan være et problem.

At udvide til data-roaming ligger dog i Interfones fremtidskort.

EU har fastsat loftet for roaming inden for EU's grænser til 3,65 kroner i minuttet.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job