Så mange danske myndigheder mangler it-strategi

Mange offentlige myndigheder mangler en opdateret it-strategi. Det kan få alvorlige konsekvenser for både sikkerheden og pengepungen.

Artikel top billede

Læs også:
Her er de bedste offentlige it-projekter lige nu

Staten erkender: Flere it-skandaler på vej

Selvom flertallet af offentlige danske myndigheder har en it-strategi for brug eller anskaffelsen af it, så mangler en tredjedel af de offentlige organisationer stadig at få ajourført og strømlinet deres it-forretningsgange.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik med det sigende navn "It-anvendelse i den offentlige sektor - 2011".

Dermed er der kun sket en meget lille ændring i antallet af offentlige myndigheder, der har en opdateret it-strategi fra 62 procent i 2010 til 63 procent i 2011, hvor elementer som it-sikkerhed, borger- og virksomhedsservice og it-infrastruktur og it-arkitektur er en del af langt de fleste it-strategier.

Strategiske områder som grøn it, brug af open source-software og cloud computing samt udstilling af åbne data har mindre end halvdelen af de offentlige virksomheder med en it-strategi derimod en klar plan for.

Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik blandt centralt placerede it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner, hvoraf 151 ud af 202 har svaret på undersøgelsen.

Topledelsen skal stramme op

At en tredjedel af de offentlige myndigheder stadig mangler at få sat skik på it-strategien falder Dansk Erhverv for brystet.

"En it-strategi skal jo give en værdi for borgerne og virksomhederne og ikke mindst give myndigheden en selvforståelse for håndteringen af egne data. Hvis hver tredje myndighed mangler en it-strategi, så misser de mange digitale muligheder og mister fokus på noget så elementært som it-sikkerhed," siger chefkonsulent Christian Ohm fra Dansk Erhverv.

Han påpeger, at it-udviklingen foregår i en rasende fart, og så nytter det altså ikke at have en fire år gammel strategi, der samler støv i skuffen.

"Man kan undre sig over, at topledelsen ikke strammer sig an og kræver en it-strategi, for hvis strategien og planen mangler overser man altså både risikoelementer og en masse muligheder for at tænke it-løsninger ind i servicen til borgerne," lyder skudsmålet fra Christian Ohm.

En beregning fra Dansk Erhverv og it-brancheforeningen IT Branchen viser således, at der alene på områderne for borgerselvbetjening, automatiseret sagsbehandling og en digitalisering af velfærdsområderne er godt 10 milliarder kroner at hente.

Hold dog møde på skærmen

Chefkonsulenten fra Dansk Erhverv er heller ikke ligefrem imponeret over fremgangen på området for videomøder.

Flere chefer skal involveres i it-udviklingen

For selvom undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at 64 procent af de offentlige myndigheder brugte videomøder i 2011 mod 44 procent i 2010, så er potentialet langt højere ifølge Christian Ohm.

"Vi kan se på tallene, at langt flere nu har faciliteterne til videomøder, men det har ikke ændret mødekulturen i tilstrækkelig grad. Der kunne komme endnu flere besparelser på bordet, hvis myndighederne overvandt en mental barriere med at afholde flere videomøder," er hans vurdering.

Han sammenligner videofaciliteterne, som oftest findes i de statslige myndigheder, med folkeskolernes whiteboards.

"De har indkøbt it-udstyret, men de kunne sagtens få mere ud det, hvis man brugte værktøjerne mere naturligt," siger Christian Ohm.

Ros til udviklingen

Alt er dog ikke lutter kritik fra Dansk Erhverv i kølvandet på rapporten om it-brugen i den offentlige sektor.

Chefkonsulent Christian Ohm hæfter sig blandt andet ved, at der er ved at ske en symbolsk vending mod det papirløse samfund i den offentlige sektor.

83 procent af myndighederne har implementeret esdh-systemer, og 52 procent af myndighederne nævner, at mindst hver anden sag håndteres papirløst, hvilket er en stigning fra 40 procent i 2010.

Også at 82 procent af myndighederne har en systemejer på minimum kontorchefniveau høster applaus hos Dansk Erhverv, fordi det tal er steget fra 72 procent i 2010.

"Man kunne dog godt spørge sig selv, hvorfor den sidste 18 procent ikke bliver en del af den positive udvikling, så der kommer mere ledelse ind i den offentlige it-udvikling, Det ville give et løft til både økonomi og til digital borgerservice," fortæller Christian Ohm.

Du kan finde hele rapporten "it-anvendelse i den offentlige sektor - 2011" på Danmarks Statistiks hjemmeside. 

Læs også:
Her er de bedste offentlige it-projekter lige nu

Staten erkender: Flere it-skandaler på vej

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Forretningsanalytiker til PET's IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,