Ny it-ballade i politiet: Vagt-system svigter

Et fejlende it-system til planlægning af arbejde og fritid presser de hårdt prøvede betjente.

Artikel top billede

Læs også: Rigspolitiet: Sådan løser vi it-problem i vagtsystem.

Rigspolitiet, der har travlt med at finde ud af, hvem der
skal betale for det droppede skandalesystem Polsag, har nye problemer med et fejlende it-system.  

Det mener i al fald politipersonalet i det storkøbenhavnske område, der har mistet tålmodigheden med systemet Polvagt, som ikke virker ordentligt.

Det fortæller formanden for Københavns Politiforening, Claus
Oxfeldt.

Ligesom med Polsag er et af problemerne lange svartider,
når personalet betjener systemet, der ellers skulle spare myndigheden tid, når vagtskemaerne planlægges.

"Det er en farce"

Rigspolitiet har i løbet af det sidste år udrullet det nye
it-system til vagtplanlægning løbende i landets politidistrikter, sådan som det også var meningen med det skrottede system Polsag.

Som de sidste i rækken fik personalet i Storkøbenhavn, der
tæller en femtedel af landets styrke, det nye system den 1. januar. Og siden er det gået helt galt, mener formanden for København Politiforening.

"Det har jo været en farce i snart en lang periode," siger
han.

Personalet har i længere tid været i dialog med Rigspolitiet
omkring problemerne med Polvagt-systemet omkring en lang række tekniske problemer, som medarbejderne oplever i forbindelse med planlægningen af politifolkenes vagter og fritid.

Stillede ultimatum
"Status er, at der bliver arbejdet på højtryk med alle mulige
tekniske fejl. Københavns Politis ledelse er helt enige med os i, at der er mange tekniske problemer, der skal løses. Så man lægger massivt pres på Rigspolitiet i forhold til at få løst de her tekniske problemer med Polvagt," siger han. 

Blandt andet stillede Københavns Politiforening i januar Københavns Politis ledelse et ultimatum på et par uger. Kom der ikke skred i fejlrettelserne, var der ikke længere støtte til projektet fra Københavns Politiforening.

Herefter nedtonende Københavns Politiforening kritikken, fordi Rigspolitiet, ifølge Claus Oxfeldt, tog kritikken til sig ved at gå i ugentlig dialog med de ansatte.

Men problemerne er stadig ikke løst, fortæller Claus Oxfeldt.

"Vi bruger jo stadigvæk uforholdsmæssig meget tid på at
sidde og lave tjenesteplanlægningen. Vores mellemledere bruger jo nærmest al deres tid på det," siger han.

Manglede feriemodul

Samtidig manglede Rigspolitiets system ifølge Claus Oxfeldt et modul til ferieplanlægning. Derfor beordrede Rigspolitiet politikredsene til at organisere årets sommerferieplanlægning i det eksisterende it-system Polpai (Politiets Personaleadministrative Informationssytem) i stedet.  

"Man var nødt til at lave ferieplanlægning efter det gamle system. Vi fik en lodret ordre på, at vi skulle ferieplanlægge efter det gamle system, for det kunne Polvagt ikke håndtere," siger han.

Senest er det dog lykkedes at rette på systemet, sådan at det alligevel er muligt at planlægge sommerferien med Polvagt, forklarer han.

Han tilføjer, at det ikke kun er de københavnske betjente,
men personale i hele landet, der fik beskeden om, at ferieplanlægningen ikke skal foregå i det nye system Polvagt.

"Det er jo nærmest komisk, at man vil lave et nyt tjenesteplanlægningssystem, som skulle gøre det mere enkelt, og så må man gå tilbage til det gamle, efter at det har kørt i dansk politi i mere end et år," siger Claus Oxfeldt.

Han mener ikke, at hans medlemmer har været for heldige med it fra Rigspolitiet på det seneste.

"Det går jo slet ikke. Der er jo så mange udfordringer hele tiden med vores it, at man tager sig til hovedet. Altså, det går skidt. Det går rigtigt dårligt," siger han til Computerworld.

Læs også: Rigspolitiet: Sådan løser vi it-problem i vagtsystem.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Teamleder til Servicedesk Aalborg

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Market Segment Lead, CPRD

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S