OK jeg indrømmer det blankt: Jeg så den simpelthen ikke komme.
Forblændet af teknologiens fantastiske muligheder for at målrette denne verdens indhold har jeg blind og glad advokeret varmt for målrettet indhold.
Uden at ænse, at målrettet indhold samtidigt betyder den største censurering af information, menneskeheden endnu har set.
Og det var jo lige præcis det modsatte, jeg troede på.
Nettet gav os fantastiske løfter om informationen, der ønskede at være fri. Kineserne blev så bange, at de satte horder af ingeniører til at udvikle filtre mod den frie information.
Den teknologi sælger de nu til samtlige verdensdiktatorer, som allesammen er lige bange.
Pas på! Den frie information kommer! Lige i hælene følger demokrati, velfærdssamfund og anden utugt.
Glade var vi, for den frie udveksling af information ville i sig selv gøre verden bedre.
Troede vi.
Alt imens arbejdede Facebook, Google og alle de andre for at udvælge lige præcis den information, vi allerhelst vil have. Fedt, tænkte jeg. Verden ligger for mine taster. Jeg googler, jeg finder.
Og så kom mailen
Og så kom mailen fra min søn; mailen, der linkede mig til den mest skræmmende TED-talk, jeg endnu har set. (Se videoen "What Facebook and Google are hiding from the world" under denne klumme).
Den målrettede tilpasning af indhold har skræmmende konsekvenser.
Uanset hvor smukke, kommercielle hensigter, der ligger til grund for at personalisere et hvilket som helst stykke information på nettet, har det grumme konsekvenser.
Facebook viser os ikke politiske modstandere - hvis vi klikker mere på dem, vi er enige i - og hvem gør ikke det?
Og uden at spørge os redigerer Facebook dem, vi er uenige med, ud af vores nyhedsstrøm.
Googles tilpasser sine søgeresultater til hver enkelt.
Når vi googler "Egypt", får vi forskellige resultater, alt efter om vi er mere til politik eller til rejser. Smart ja - men for fanden da også et demokratisk problem.
For vi aner ikke, hvad der foregår.
Vi googler, og vi finder - og vi er (u)lykkeligt uvidende om det, vi ikke finder. Vi aner ikke, hvad vi går glip af.
Sådan bliver internettet redigeret
Personaliseringen redigerer internettet sådan, at du alene ser det, der er størst sandsynlighed for, at du klikker på.
Det gælder for din nyhedsstrøm på Facebook, det gælder for dine søgeresultater på Google - og rigtig mange andre steder. Og det bliver kun værre. For der er ikke penge i alternativet.
I 2010 sagde Google-chefen Eric Schmidt til avisen Wall Street Journal:
"The power of individual targeting—the technology will be so good it will be very hard for people to watch or consume something that has not in some sense been tailored for them."
De gamle redaktører, som i sin tid besluttede, hvad vi skulle se og høre, havde, i det mindste her i landet, en udstrakt sans for vigtigheden af at udfordre, provokere og fortælle ikke blot det relevante, men også det vigtige og det ubehagelige.
Google og Facebooks matematiske funktioner ser alene på, hvad du formentlig vil klikke på.
Det er farligt.
Ikke mindst fordi det er usynligt.
Vi er nødt til at vide, hvad der bliver udeladt. Vi er nødt til at have en smule kontrol med filtrene.
Vi er nødt til at forlange, at vi også ser det ukendte, det vigtige, det ubehagelige.
Ellers ender vi i hver vores boble, med hvert vores selvbekræftende internet uden anelse om, hvad der foregår i verden omkring os.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
