Læs også:
Disse magtforhold skabte kæmpe konflikt hos CSC.
Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter.
En forsker har undersøgt om den store CSC-konflikt var et brud med den såkaldt danske model, hvor arbejdsmarkedets parter langt hen af vejen selv klarer deres forhold.
Det var den ikke, lyder konklusionen hos adjunkt Anna Ilsøe fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Konklusionen kommer efter, at hun har brugt måneder på at interviewe 10 personer, der har været tæt på konflikten og tæsket aftaleudspil og papirer fra konflikten igennem.
Konfliktens parter har fulgt de domme, der er blevet afgivet i arbejdsretten undervejs, og de har overordnet set fulgt de spilleregler, der nu engang er stillet op for konflikt på det danske arbejdsmarked, forklarer hun.
Svært ved at finde konsensus
Prosas overenskomster på CSC afveg dog på to punkter fra det typiske billede i den danske model, hvilket kan være med til at forklare, at det endte i konflikt frem for forlig.
"For det første var der en stor forskel i forhandlingsstyrken mellem de to parter, og de havde derfor svært ved udvikle konsensus i forhandlingerne."
For det andet, var der, ifølge adjunkten, tale om såkaldte virksomhedsoverenskomster, hvor man ikke forhandler og aftaler noget på et større område, som eksempelvis en sektor eller en branche.
Læs mere om årsagerne til konflikten her.
Hårdt slag for fagforening
Rent historisk betragtet er det mest markante ved konflikten dog, ifølge adjunkten, at den ender med en frigørelse fra overenskomsten.
Der findes ikke mange eksempler på, at danske arbejdsgivere ender med at frigøre sig fra overenskomsten, og fagforeningen på den måde mister overenskomstretten, forklarer hun.
"Det er nok det mest opsigtvækkende ved hele konflikten, at fagforeningen ender med at miste retten til at forhandle overenskomst. Det er et hårdt slag for en fagforening" siger Anna Ilsøe.
Du kan læse hele Anna Ilsøe redegørelse om konflikten her.
Læs også:
