Sådan kommer du over mobility-problemet

Klumme: De fleste erhvervsfolk mener, at mere mobility er godt for forretningen. Men de har store problemer.

Artikel top billede

(Foto: Jakob Boserup)

Da jeg for nylig sidder til et møde, slår det mig pludseligt, at den analoge notatløsning - kuglepennen - er helt og aldeles overhalet af et imponerende line-up af devices.

Samtlige mødedeltagere har mindst to forskellige devices liggende på mødebordet, mens kun knap en håndfuld sidder med en kuglepen.

Jeg selv er ingen undtagelse.

Jeg har også altid mindst en af mine tre ekstremt trofaste elektroniske væbnere - min pc, min telefon eller min iPad - ved hånden 24/7.

Mere vil have mere

De bliver flittigt brugt og er begyndt at indtage hver sin rolle, efter at iPad'en kom ind i familien og krævede sin plads.

For eksempel er den ikke helt ueffen til mødenoter, og for mig har den efterhånden overtaget opgaven.

Men mere vil have mere, og jeg vil så uendeligt gerne kunne bruge dem alle sammen til noget fornuftigt.

Det samme afspejles tydeligt i en undersøgelse (et danskbaseret white paper, der afdækker mobility-området), som vi netop har gennemført her på kontoret.

Mobility-bevægelsen er måske nok initieret af en stor vækst i devices, der har givet behov for device-management og for små apps, der kan udnytte den nye form, men i bund og grund handler det om vores adfærd:

Hvor som helst, når som helst og med den device, vi har valgt at have med os.
 
Manglende parathed
Undersøgelsen udstiller tydeligt dilemmaet med mobility. Alle - både it-ansvarlige og forretningsansvarlige - ser store gevinster ved at investere i området, men paratheden både teknisk og organisatorisk halter efter.

Seks ud af 10 adspurgte ser mobility som en af de to øverste prioriteter i 2012. Over 80 procent ser mobility som en vækstdriver i deres virksomhed.

Men kun fire ud 10 føler, at de er parate til udnytte mulighederne.

Det er primært på grund af manglende parathed i deres infrastruktur.

Her går det galt for de fleste

Derfor griber vi først i de nemme håndtag:

Den helt nødvendige device-management, hvor it-afdelingen tager ansvaret for de mange nye telefoner og tablets og et enkelt træk frem ad banen i form af en app, der kan bruges i kampen om kundernes opmærksomhed.

"Vi skal også have en app"-racet, hvor app'en er blevet et produkt, man reklamerer for, bliver i stor stil igangsat i marketingafdelingen, der først sent i forløbet inddrager it-afdelingen (hvis det da overhovedet sker), som så bliver fanget på bagkant.

Strategien mangler

Så opstår der gerne en erkendelse af, at virksomheden mangler en overordnet mobility-strategi for at kunne styre udviklingen.

Men det er altså væsentligt, at strategien er på plads, så det første mobility-initiativ ikke sætter standarden (eller mangel på samme) for resten af virksomheden.

Omkring halvdelen af de adspurgte i vores survey angiver også, at de mangler en mobility-strategi - og det haster med at få den plads, for forretningen venter ikke.
 
Fokus på front end
Den eksisterende infrastruktur kontra mobility fortjener en særskilt bemærkning.

Vores survey viser, at der er stort fokus på front-end'en (apps og devices), men samtidig en erkendelse af, at infrastrukturen ikke er parat - for slet ikke at nævne sikkerheden, som er den største bekymring blandt respondenterne, når det drejer sig om mobility.

En app i sig selv er ikke specielt kostbar at få udviklet - men 75-80 procent af den samlede omkostning vil være relateret til at få back-end'en, og herunder et tilfredsstillende sikkerhedsniveau, med.

De fleste tror, at mobility kan og skal bidrage til forretningsvækst.

De færreste tror, at deres organisation er klar til at tage imod mulighederne.

Første skridt er at få fastlagt strategien: Valg af mobility-platform, organisatorisk forankring, mobilisering af infrastrukturen, sikkerhed og så videre - Klar. Ikke parat. Start?

Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.

Annonce

LB Forsikring

Product Owner til medlemsrelationen

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

DHI A/S

Senior Software Developer - Backend

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,