Læs også:
Så mange går ind for overvågning på Facebook
Sådan bekæmper vi nye Brønderslev-sager med it
Lyssky eksistenser og sociale bedragere i Helsingør Kommune kan godt begynde at kigge sig over skulderen.
For kommunen har med nye it-værktøjer intensiveret sin jagt på sociale bedragere og har i de seneste år fundet mere eller mindre bevidst fuskeri med de sociale ydelser for knap 15 millioner kroner.
Helsingør Kommune har blandt andet oprettet en krypteret og dermed anonymiseret stikkerlinje, hvor borgere med mistanke om socialt bedrageri kan angive andre.
Kommunen har dog taget sin jagt på sociale bedragere et skridt videre ved at samkøre registre for derigennem at finde ud af, hvordan enlige og pensionister snyder med deres sociale ydelser.
Går efter de ældre fuskere
For pensionisternes vedkommende har kommunen set på, om de ældre medborgere drager til billige, sydlige himmelstrøg med pensionen under armen frem for at blive i Danmark, som loven kræver for at udbetale fuld pension.
Dette projekt skød sidste år 2,3 millioner kroner i kommunekassen.
Helt jordnært indhenter og kigger Helsingør Kommune på pensionisternes kontoudtog fra bankerne, el- og vandforbrug i lejligheden.
Det er alt sammen oplysninger, som bliver holdt op mod den enkelte pensionists erklæringer om, hvorvidt de er i landet mere end seks måneder samlet inden for et år, som loven forskriver for, at man kan få udbetalt den fulde pension.
"Vi har blandt andet en sag med en ældre herre, som fastholder, at han bor herhjemme, men som ikke har noget el- eller varmeforbrug i lejligheden. Derfor vil vi have, at han kommer op på kommunen med pas og kontoudtog, så vi kan se, om hans udsagn passer," forklarer Anne Kyung Nielsen, områdeleder i Borgerservice ved Helsingør Kommune.
Hun understreger, at mange borgere ikke kender eller er opmærksomme på reglerne og derfor ikke handler i ond tro, men også at en del borgere bevidst snyder systemet.
Holder øje med borgernes færden
Med enlige borgere i Helsingør har kommunen set på blandt andet deres boligtilskud, tillæg til enlige forsørgere og økonomiske fripladser på daginstitutioner ved noget så simpelt at samkøre borgernes registreringer med folkeregister-adresser.
På den konto indhentede kommunen i 2011 cirka fire millioner kroner.
Hvis ikke samkøringen af databaser er nok, foretager medarbejdere i kommunen også lejlighedsvise observationer, der går ud på at observere de enliges bopæle for eksempelvis at se på, hvor mange biler der holder i indkørslen over en længere periode for at dokumentere, om den enlige reelt også er alene det meste af tiden.
Her knaser det i it-brugen
Denne fremgangsmåde minder i høj grad om forsikringsselskabernes forsøg på at komme forsikringssvindel til livs, hvilket blandt andre formiddagsavisen Ekstra Bladet har dokumenteret i de seneste par dage.
"Et eller andet sted er kommunerne jo også en forretning, ligesom et forsikringsselskab er det," siger Anne Kyung Nielsen.
Hun fortæller, at hendes oplevelse er, at der i kommunalt regi er en større forandring i gang i forhold til, om man i kommunerne skal prioritere menneskesyn eller forretningssyn.
"Det er vel de færreste, der kan være uenige med mig i, at det er bedst, at vi optimerer vores forretning, så vi kan hjælpe dem, der for alvor står med håret i postkassen frem for dem, som snyder med offentlige midler," siger hun om de intensiverede tiltag med at fange sociale bedragere.
Ikke alt it er godt
I jagten på at kradse flere millioner i kassen fra folk, der har et lemfældigt syn på social retfærdighed, erkender Anne Kyung Nielsen, at ikke alle it-systemer er lige gode.
Blandt andet kan det knase gevaldigt i snitfladerne og samspillet mellem kommunerne krav og Skats reelle indkrævning.
Anne Kyung Nielsen fremstiller problemet med følgende eksempel:
"Hvis en fraskilt far ikke betaler børnebidrag, så skal kommunen lægge ud, mens Skats opgave er at inddrive pengene. Oftest indgår Skat og faren så en afdragsordning på det manglende beløb, mens han fortsat skal betale det løbende børnebidrag til kommunen. Skat-snitfladen gør så, at når faren betaler sit løbende børnebidrag, så går pengene ind og dækker det, der er hos Skat, hvilket ligner, at når de betaler til kommunen, så flyver pengene over til Skat."
Dette lille eksempel på mangelfulde snitflader mellem de offentlige systemer får den konsekvens, at kommunen efterfølgende skal bruge ressourcer på at korrigere de penge, som faren reelt har indbetalt som løbende børnebidrag.
Anne Kyung Nielsen nævner, at denne problemstilling forsvinder fra kommunernes skriveborde til efteråret, hvor eventuelle system-hovedpiner flytter over til Udbetaling Danmark under ATP i forhold til nærhedsprincippet.
Hun er dog bekymret for at ATP mangler kommunernes erfaring i at kombinere it-kontrol af socialt bedrageri med fysisk kontrol af eksempelvis, hvor mange biler, der holder i en enlig mors indkørsel.
Derudover frygter hun, at der er yderligere en nærliggende risiko for, at den præventive effekt forsvinder, når borgerne opdager, at der ikke er nogle i nærområdet til at holde øje med socialt bedrageri.
