Aftale på plads: Lars Thrane sælger alle sine aktier

Direktør og stifter af Thrane & Thrane, storaktionær Lars Thrane, sælger alle sine aktier i selskabet til britisk rival.

Artikel top billede

Britiske Cobham hæver sit bud på den danske producent af udstyr til satellit-kommunikation, Thrane & Thrane.

Det sker som led i det overtagelsesforsøg, som Cobham mod stifter og direktør Lars Thranes ønske iværksætte forleden.

Tidligere har Cobham budt 420 kroner per aktie. Det britiske selskab hæver nu prisen til 435 kroner per aktier, hvilket øger den samlede pris for selskabet med 90 millioner kroner til nu i alt 2,5 milliarder kroner.

Lars Thrane siger ja

Ifølge selskaberne har det øgede tilbud fået Lars Thrane til at acceptere overtagelsen. Han sælger derfor sine 24 procent af aktierne til det britiske selskab, der dermed sidder på 47 procent af aktiekapitalen.

Thrane & Thranes bestyrelse - inklusive Lars Thrane - anbefaler nu, at selskabets øvrige aktionærer accepterer opkøbstilbudet.

Ifølge en udsendt pressemeddelelse ligger tilbuddet 48 procent over Thrane & Thranes markedspris ved udgangen af februar.

"Vi er gennem konstruktive forhandlinger nået frem til en attraktiv pris. Vores strategiske gennemgang af selskabet har øget vores tro på, at en sammenlægning med Cobham i den nuværende situation vil være den bedste løsning for selskabets aktionærer," lyder det fra Thrane & Thranes bestyrelsesformand, Morten Eldrup-Jørgensen.

Lars Thrane har tidligere begrundet sin modstand mod opkøbet med, at Cobham efter hans mening blot har været ude på at eliminere en konkurrent.

Det har Cobham afvist.

I dag siger Morten Eldrup-Jørgensen, at selskabets bestyrelse mener, at der sammen med Cobham venter "mange attraktive og interessante udviklings-muligheder" i fremtiden.

Læs også:

Britisk opkøber har store planer med Thrane & Thrane.

Britisk rival køber stor luns af dansk telekæmpe.

Aktionærer i oprør i Thrane & Thrane.

Sur bejler sætter dansk tele-kæmpe under stort pres.

Købstilbud på danske Thrane & Thrane droppes.

Dansk telekæmpe kæmper mod fjendtlig overtagelse.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S