Sådan får du dine kolleger med på mobility-bølgen

Det er virksomhedens medarbejdere, der er den helt store udfordring i gennemførelsen af en mobility-strategi. Se her, hvor du skal begynde.

Artikel top billede

Læs også: Derfor er din it-chef så lunken overfor mobility.

Ifølge NNIT's teknologidirektør, Karsten Fogh Hoo-Lanng, handler mobility dybest set om ændringer i arbejdskultur og -processer.

"Man er nødt til som virksomhed at tage stilling til, hvilke mobile områder man ønsker at arbejde med. Det er første skridt i formuleringen af en mobilstrategi," siger han

Det sker blandt andet ved at afstemme forventningerne om, hvordan vi skal kunne kommunikere med hinanden, mener Karsten Fogh Ho-Lanng.

Folks forventninger bliver en udfordring

Virksomhedernes moblility-udfordringer begynder ofte med, at medarbejderene får en forventning om, at det er muligt at få svar på spørgsmål, hvor de befinder sig.

"Det er det, som nu er ved at gå op for it-chefen og den ansvarlige for mobilityområdet, at det blev ikke løst ved, at man fik lavet en politik for, hvordan man måtte bruge en smartphone i virksomheden."

"Man er faktisk nødt til at tage stilling til en langt større udfordring, nemlig hvordan man understøtter denne adfærdsændring," vurderer han.

Det handler ifølge Karsten Fogh Ho-Lanng først og fremmest om at identificere de krav, det stiller kundesystemer, administrative systemer og processer i virksomheden.

"Måske oven i købet til vores ledelsesstil i vores virksomhed. Der er en lang række ting, som man måske kunne begynde at overveje at tage stilling til," siger han.

Brugeren er foran it-chefen

De mobile devices, der florerer overalt i virksomhederne, lægger op til, at brugerne skal kunne mere, end de har fået lov til fra arbejdsgiverens side.

"Brugeren er kravstiller og et eller to skridt foran, hvad virksomheden er parat til at tilbyde, så det handler om at få identificeret, hvilke procesområder den sætter ind på for at få lukket dette workflow gap," siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

Karsten Fogh Ho-Lanng mener, at virksomhederne lige så godt kan imødekomme mange af de krav, som medarbejderne stiller, for de skal nok finde ud af, hvordan de får adgang til det hele alligevel.

"Det er ikke noget nyt. Det har alle dage været sådan. Da vi fik bærbare pc'er, var det nøjagtig samme historie," forklarer han.

Datasikkerhed før devices

Alt taler for, at vi ikke render rundt med en både privat mobilenhed og en til arbejdet.

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne lytter til medarbejderne, når de for eksempel ønsker at kunne tilgå arbejdet fra sin smartphone eller en tablet, mener Karsten Fogh Ho-Lanng.

"Bring Your Own Device (BYOD) er noget, der kommer, fordi virksomheden ikke har fået taget de nødvendige skridt til at kunne løse opgaven selv. Så kommer kravet. Så kan man lige så godt tage sin egen enhed med."

Og det må ikke handle om enheden. Det kan være relevant nok ud fra et skattemæssigt synspunkt, men omkostningsmæssigt er telefonien ikke det store problem.

"For mig er udfordringen ikke, hvem der betaler, men datasikkerheden. At der ikke sker en sammenblanding af private og arbejdsdata, og at jeg ikke uforvarende kommer til at dele virksomhedens strategiplan på min Facebook-konto, fordi vi tilfældigvis deler mobilenhed," forklarer han.

Udfordringen er snarere, at virksomhederne først nu indser, at den mobile opgave er mere end en device-opgave. Det handler i virkeligheden om processer, mener Karsten Fogh Ho-Lanng.

Læs også: Derfor er din it-chef så lunken overfor mobility.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job