Det nye chip-Dankort, som i løbet af 2004 dumper ind ad brevsprækken hos 3,4 millioner Dankort-brugere, er en skrabet udgave. Det udnytter ikke de muligheder, som chipteknologien giver.
Bankerne satser nemlig på et simpelt chipkort, der udelukkende giver bedre sikkerhed end de nuværende magnetstriber.
Ifølge Henning N. Jensen, partner i konsulentfirmaet Pluscon, har bankerne fravalgt en mere avanceret og dyrere chip, fordi hverken bankerne eller forretningerne kan finde ud af, hvordan de skal tjene penge på de nye funktioner i betalingskortene.
Desuden er det offentlige ikke klar med de milliardinvesteringer, som er nødvendige, hvis den digitale signatur skal integreres i chipkortet, påpeger Henning N. Jensen.
Han har selv siddet i alle Dankort-udvalg siden 1997. Han har også tidligere beklædt direktørposter hos både PBS, Danmønt og FDB
Henning N. Jensen mener, at det nye Dankort i realiteten ikke kommer til at adskille sig væsentligt fra det gamle.
- Hvis vi skal sætte skub i udviklingen af det chipkortbaserede Dankort i Danmark, så skal det offentlige gå i spidsen. Jeg mener, at den digitale signatur er en oplagt mulighed. Det offentlige skal udstikke en masterplan, så borgerne kan få adgang til de mange muligheder, som et chipbaseret Dankort åbner op for, siger han.
Niels Neergaard, direktør for Dankort A/S, giver ham til dels ret.
- Det er korrekt, at vi har valgt den enkle løsning, men det skyldes ganske enkelt, at der ikke efterspørges avancerede funktioner, siger han.
Dankort-regning til detailhandlen
Udmeldingen om, at bankerne satser på en den simple chip, har fået Dansk Handel & Service op af stolen, da organisationen mener, at den simple løsning kun ligger butikkerne til last.
Butikkerne har nemlig igennem de senere år diskuteret med det offentlige og bankerne, hvem der skal betale regningen for udgifterne ved Dankort-systemet, og hvem der skal stå i spidsen for udrulningen af det nye Dankort med chip.
Det endte tidligere i år med, at Forbrugerrådet og Dansk Handel & Services indgik en aftale med Økonomi- og Erhvervsministeriet om Dankortets fremtid. Aftalen lød, at bankerne skulle udvikle chipkortet.
Til gengæld må bankerne så fra den 1. januar 2005 opkræve op til 50 øre per chipkortbetaling i butikkerne. Regningen kan butikkerne vælge selv at betale, eller den kan sendes videre til kunderne.
Det nye Dankort vil være forsynet med chip og magnetstribe, så kortet kan bruges i både gamle og nye terminaler. Selve udskiftningen af de 3,4 millioner Dankort finder sted i løbet af 2004.
