Danskerne i front med offentligt web

To ud af tre danskere har hentet offentlig information på internet i år, og det placerer Danmark øverst i en undersøgelse af onlinebaseret offentlig information og anvendelsen af internet.

Danmark er det land, hvor relativt flest borgere inden for de seneste 12 måneder har brugt digitale tjenester fra det offentlige.

To ud af tre danskere har søgt information om det offentlige online, viser undersøgelsen Government Online Study 2003. Den sammenligner udbredelsen af onlinebaseret offentlig information og anvendelsen af internet i 32 lande i Europa, Nordamerika og Asien.

Danskerne er kun en smule bedre end nordmændene, der med 62 procent ligger på andenpladsen. Finland er på tredjepladsen med 58 procent af befolkningen, der har brugt offentlige informationstjenester.

Sverige er ikke med i undersøgelsen, der placerer USA på 10. pladsen med 44 procent af befolkningen på jagt efter offentlig information på nettet.

Også bedst i brug

Danmark ligger ikke blot i spidsen, men er også et af de lande med højst vækst i brugen af offentlig information online. I en tilsvarende undersøgelse fra 2001 søgte lige under halvdelen af danskerne offentlig information på nettet, i 2002 53 procent og i år altså 63 procent.

Også Norge, Finland og Holland har haft stærk vækst over de sidste par år, mens væksten i USA, Canada og Australien er stagneret - især det seneste år.

I gennemsnit for alle landene er der sket en lille stigning fra 28 procent i 2002 til 31 procent i 2003.

De nordiske lande ligger også i spidsen med de forskellige måder at bruge offentlige tjenester på, hvad enten det drejer sig om informationssøgning, gennemførelse af transaktioner eller download af skemaer.

Flere føler sig trygge

Undersøgelsen ser også på, om brugerne føler sig trygge ved at benytte de offentlige nettjenester. Selvom knap halvdelen af danskerne, nemlig 48 procent, ser en sikkerhedsrisiko, er Danmark det land, hvor flest føler sig sikre, nemlig andre 48 procent. Det er et betydeligt spring i forhold til 2001, hvor kun 31 procent følte sig sikre.

Usikkerheden ved brug af de offentlige tjenester er størst blandt bulgarere, polakker, tjekker og tyskere.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af det engelske analyseinstitut TNS, er baseret på 32.000 interviews med enkeltpersoner i de 32 lande.

Relevant link

Præsentation af de vigtigste resultater fra undersøgelsen

Læses lige nu

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Networking Presales Specialist

    Københavnsområdet

    Everllence

    Software Engineer

    Københavnsområdet

    Unik System Design A/S

    QA Engineer for AI-first development

    Nordjylland

    ABENA

    IT Administrator

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job