Dokumenterede effekter på minimering af sengedage og genindlæggelser bliver fremhævet sammen med milliardbesparelser på stribe, som telemedicinens helt store gevinster.
Telemedicin med at behandle folk i deres egne hjem via videoskærme og elektroniske overførsler af patienternes sundhedsdata som blodtryk og vægt over internettet har for alvor været på den sundheds-it-politiske dagsorden siden 1996.
Her satte Teknologirådet fokus på telemedicin med projektet "Telemedicin - nye muligheder for sundhedssektoren?".
16 år efter det projekts fødsel står vi nu på tærsklen til at se den allerførste nationale telemedicinske udrulning med et sårbehandlingsprojekt, hvor hjemmesygeplejersker skal tilse patienter med et kamera, tage billeder af patienternes sårdannelser og sende billederne til gennemsyn hos læger.
Her forventes den samlede gevinst i 2015 at ligge på knap 300 millioner kroner over .
Mange blomster på kompostbunken
Udover projektet med sårbehandling har telemedicinen i Danmark været historien om de 1.000 blomster, der er blomstret op på må og få i kommuner og regioner uden den helt store gartner til at binde de mange velmenende projekter sammen til en strategisk buket.
Samlingen af de mange telemedicinske projekter, som ingen reelt har det fulde overblik over, kunne ellers have spredt en tiltrængt duft af både besparelser og bedre patientbehandling over det ganske land.
Men hvad er der gået galt, siden de fleste telemedicinske blomster tilsyneladende er smidt på kompostbunken frem for at pynte i hele It-Danmark?
Umiddelbart et simpelt spørgsmål, der har en række vidt forskellige svar af både teknisk og organisatorisk karakter.
For dårligt internet
En af de faste myter angående telemedicinen er, at Danmark for længst har sikret sin digitale infrastruktur med bredbåndsudrulninger til lands, til vands og i luften.
En spritny undersøgelse fra Aalborg Universitets Center for Netværksplanlægning viser dog, at 10.000 ud af landets 15.000 sundhedshuse og -klinikker vil have mindre end 40 procents sandsynlighed for at få en bredbåndsforbindelse, der kan levere tilfredsstillende konsultationer via computerskærmen.
Her skal det tilføjes, at en tilfredsstillende videokonsultation er anset som værende video i HD-kvalitet med upload- og downloadhastigheder på fem megabit per sekund.
På et hospital vil det formodes, at der holdes gang i flere video-konsultationer på én gang, hvilket alt andet lige hæver kravene til upload-båndbredde, hvis man da ikke vælger at slække på video-kvaliteten.
Artiklen fortsætter på næste side...