Artikel top billede

Sådan scorer du kassen på outsourcing til udlandet

It-projekter på tværs af landegrænser kan blive en guldgrube eller faldgrube alt afhængig af dine forberedelser. Bliv klædt ordentligt på til at sende dine it-projekter ud i verden.

Læs også:

Blog: Offshoring berører ikke kun udviklingsafdelingen

Blog: Offshoring - hvorfor går det så langsomt?

Når du skal have udviklet software til forretningen hos en dansk it-leverandør, så kan der gå mange ting galt, før du kan kompilere og køre dine bestilte programmer uden problemer.
Så forestil dig, at du sender udviklingsopgaven om på den anden side af jordkloden, hvor kulturen og arbejdsformerne er radikalt anderledes, så udviklingskompleksiteten lige får et par nøk mere opad.

For selvom vestens outsourcing af it-ydelser til eksotiske egne af kloden, som eksempelvis Indien, har fundet sted siden 1970'erne, så er der stadig en del nødder, som både vestlige selskaber og outsourcing-landene mangler at knække for at få et gnidningsfrit samarbejde.

Derfor havde IT Universitetet (ITU) i København i denne uge trommet forskere, forretningsfolk og udviklere sammen for at belyse de største udfordringer med at få outsourcing-projekterne og kodestumperne til at hænge sammen på tværs af planeten.

Kulturforskel kan koste projektet

Blandt de mange talere i det tætpakkede program i det tætpakkede ITU-auditorium var professor emeritus Geoff Walsham fra Cambridge Universitetet, der udover at have forsket i it-udvikling i tredjeverdenslande i flere årtier også har arbejdet som analytiker for den britiske energi-gigant BP i flere forskellige lande.

Geoff Walsham understreger over for de knap 150 tilhørere, at en af de største udfordringer ved at rykke udviklingsopgaverne til lande som Indien og Filippinerne er, at der uundgåeligt vil være kulturkampe.

"I et samarbejdsprojekt er det et kæmpeproblem, at den ene part ikke forstår den anden," forklarer Geoff Walsham.

Den slags går udover projekterne, som mister momentum og kortslutter de økonomiske og forretningsmæssige fordele ved outsourcingen.

"Tværkulturelle forskelligheder skal derfor være et helt centralt fokuspunkt i al global softwareproduktion for at blive mere effektiv," forklarer Cambridge-professoren.

Gør det bløde sexet

Samtidig understreger Geoff Walsham, at netop bløde, sociale tilgange ofte møder modstand fra de teknologi-interesserede og resultatorienterede it-beslutningstagere i Vesten.

De introducerer gerne systemer til at håndtere blandt andet projektkoordination og processtyring.

"Jeg tror dog ikke, at et teknologisk fix nogensinde vil overflødiggøre det rigtige samarbejde mellem mennesker," siger han og nævner, at repræsentanter fra virksomheden i høj eller nogen grad bør være til stede i det nye land for med det fysiske nærvær at vise mental tilstedeværelse og inkludering.

Geoff Walsham erkender med et smil, at budskabet om brobygning af den kulturelle kløft trænger til at blive gjort sexet som en it-version af "50 shades of software-development."

Danskere forskere vil lukke kulturkløften

I det mere seriøse hjørne kan han opremse et hav af eksempler på projekter, hvor kulturen mellem forskellige folkeslag var udslagsgivende for en katastrofekurs.

Det drejer sig blandt andet om et outsourcing-projekt mellem et jamaicansk finansinstitut og indiske udviklere, hvor jamaicanerne tog let på deadlines og med Geoff Walshams ord tillod sig at have et liv, mens inderne knoklede på livet løs og slet ikke kunne forstå den tilbagelænede caribiske attitude.

Han nævner også et eksempel på et tysk-indisk samarbejde, som løb af sporet, da tyskerne holdt deres ferie på minutslaget for at hellige sig familien, mens inderne i frygt for at miste projektet satte arbejdstempoet i vejret.

"Amerikanerne har altid sagt, at inderne skal lære, hvordan man arbejder i USA for at kunne levere de bedste softwareprodukter."

"Jeg vil dog hævde, at amerikanerne også skal lære at forstå, hvordan inderne arbejder, så alle får mest ud af projekterne," lyder det fra Geoff Walsham.

"Den slags sker kun, hvis man er villig til at betale for det," indskyder han.

Glem "os" og "dem"

Associate professor ved ITU, Pernille Bjørn, er blandt den gruppe af danske og indiske forskere, der er gået sammen om at løse nogle af outsourcingens bløde hårdknuder i NeXGSD-projektet (Next Generation Technologies for Global Software Development), hvor hun sidder som projektleder. 

"Tilgangen til et globalt software-udviklingsprojekt bør ikke være "os" og "dem," men man bør i stedet se på om kulturelle forskelligheder kan bruges som en mulighed for innovation frem for en forhindring. Det er hele tiden en gensidig proces," forklarer hun til Computerworld.

Formålet med NeXGSD-projektet er at undersøge kulturelle forskelle mellem kunde og leverandør, designe teknologier som kan understøtte brobygningen mellem kulturerne og siden udvikle processer, der kan styre et outsourcingprojekt sikkert i land uanset om udviklingsarbejdet foregår i Indien, i Filippinerne eller i Kina.

Blandt forskergruppens første prototyper til forbedret samarbejde er en applikation til tablet-computere, som kan opfange ansigter i et videomøde og præsentere vedkommendes navn, titel og andre vigtige informationer, så en dansk udvikler altid er på fornavn og bekendt med sine indiske kolleger og vice versa.

Pernille Bjørn fortæller også, at outsourcingprojekter ikke kun kan være omkostningsbesparende, men også yderst brugbare til at kapre de rette kompetencer og skabe loyale forbindelser og loyalitet til partnere.

Outsourcing-projekterne kan i høj grad også bruges til at kapre de rette kompetencer og skabe loyale forbindelser til partnere.

"Herhjemme er vi godt i gang med at bygge store samfundssystemer som eksempelvis NemID, og den slags skal andre nationer også i gang med. Derfor skal vi måske ikke bare se på outsourcing-firmaerne som samarbejdspartnere, men i høj grad også som mulige kunder af vores systemer på længere sigt," forklarer Pernille Bjørn.

Vejen til it-eksportmilliarderne er dog brolagt med forskellige kulturkløfter.

Så mange milliarder er der i outsourcing

For det er ikke kun vestlige firmaer, der har problemer med at komme under huden på deres outsourcing-partnere.

Eksempelvis inderne har jo også deres syn på den vestlige kultur, som professor S. Krishna, Indian Institute of Management Bangalore, løftede lidt af sløret for på ITU-konferencen.

"Der er en del udfordringer med at indgå partnerskaber med europæiske virksomheder. Europa er lidt et lukket land for Indien," indleder professor S. Krishna sit foredrag med og peger på, at vesteuropa er enormt fragmenteret med hensyn til sprog og kulturer.

Han forklarer, at vores lukkethed blandt andet inkluderer, at vi ikke socialiserer og spiser med fremmede - det vil i dette tilfælde sige de nye kolleger på besøg fra Indien - som han kender det derhjemme fra.

Derimod har "outsourcingens opfinder", USA, mere til fælles med Indien som eksempelvis et fælles sprog, fælles familiestrukturer og reminiscenser af den samme lovgivning.

Norden lægger meget lille milliard

Den manglende forståelse for hinandens kulturer kan ses direkte på bundlinjen.

Professor S. Krishna fremhæver, at ud af Indiens samlede it-omsætning på omkring 580 millliarder kroner, så eksporter landet for godt 400 milliarder kroner og står for 58 procent af hele verdens outsourcing-marked.

Ud af Indiens outsourcing-sum står USA med 248 milliarder kroner for 62 procent af festen, mens Storbritannien tegner sig for 17 procent. Resten af Europa lægger 11,5 procent af indernes outsourcing-omsætning.

"Indiske firmaer har lært at udvikle software og relaterede arbejdsmetoder af amerikanske selskaber, og den tilgang til jobbet ser ikke ud til at passe så godt til Europa," forklarer Professor S. Krishna.

Han fremhæver, at norden er et af de mest åbne markeder for indiske firmaer, selv om den nordiske it-service-omsætning på 70 milliarder kroner for 55 procents vedkommende bliver sendt til amerikanske serviceselskaber som IBM, CSC og Accenture.

Kun fem procent bliver brugt på outsourcing i Indien.

Til sammenligning ligger eksempelvis Tyskland nede på omkring tre procent, når det kommer til outsourcing til Indien, og Frankrig næsten er lukket land for inderne.

"Inderne fokuserer på omkostningsreduktioner og er ikke så gode til tværkulturel træning. Der har vi en udfordring," lyder det fra professor S. Krishna.

Læs også:

Blog: Offshoring berører ikke kun udviklingsafdelingen

Blog: Offshoring - hvorfor går det så langsomt?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere


How to Sikkerhed: Awareness, email fraud og phishing

Man kan aldrig vide sig sikker, for uanset hvor godt man sikrer sig mod hackerangreb og anden svindel, vil hacker næsten altid være et skridt foran. De går efter organisationernes svageste led i håbet om at kunne snyde sig til data, penge eller andet værdifuldt. Få derfor konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.

17. november 2021 | Læs mere