Se også stort galleri fra Emil Rossings nye hverdag i Afrika: Her er dansk it-mands nye arbejdsplads i Afrika.
"To dage inden jeg kom til jobsamtale, havde de et militærkup."
Sådan siger Emil Rossing om den jobsamtale, der i forsommeren gav ham et højest usædvanligt job i it-branchen.
Han skal nemlig fra december bo i det vestafrikanske land Guinea-Bissau, hvor han skal udskifte og opgradere et specialfremstillet databasesystem for et dansk forskerhold fra Statens Serum Institut, der i 35 år har fulgt befolkningens sundhedstilstand med projektet Bandim Health Project.
"Situationen er ikke så stabil, som den har været. Onde tunger kalder Guinea-Bissau for Europas narkohavn, og det er vist blomstret lidt op under militærkuppet," siger han.
Landets nye regering er ikke accepteret af verdenssamfundet.
Men projektets udstationerede i landet fortæller, at man godt kan arbejde og leve dernede. Angiveligt er der ikke den store forskel på rig og fattig, og der er ikke nogen, som direkte sulter. Altså et relativt fredeligt hjørne af kontinentet.
Afrikansk eventyrlyst
Jobopslaget, som fik Emil Rossing på krogen fortæller, at "varme, støv, og fugt hører til dagligdagens udfordringer for både mennesker og maskiner," og at Statens Serum Institut søgte en medarbejder med mod på at leve et år i Afrika og "at løse IT-udfordringer, både soft- og hardware, under meget anderledes forhold end i Danmark."
Emil Rossing fortæller, at han har sagt ja til jobbet for at få tilfredsstillet sin personlige eventyrlyst og erfaring med at arbejde i Afrika.
"Jeg synes, at det er et vigtigt projekt, hvor man kan være med til at gøre en synlig forskel, det vil sige, hvor det ikke er ren forretning med meget stramt fokus på at tjene penge. Det har det været, der hvor jeg har arbejdet tidligere. Det er meget tilfredsstilende ved det her job," siger Emil Rossing.
Koder portugesisk brugerinterface
Han fortæller, at han siden ansættelsen primært har arbejdet på at færdigudvikle selve det nye it-system, som han har overtaget 80 procent færdigt, og som bar præg af at have været skrevet på i en årrække, uden at blive rigtigt færdigt.
Løsningen består af et relativt stort Visual Studio 2008 projekt med 268.389 liniers VB-kode, som Emil har konverteret til Visual Studio 2010 og C#, som han vægter over VB.NET
"En sjov ting ved systemet er, at interfacet skal være på portugisisk, som er det officielle sprog i Guinea-Bissau. Så jeg får lært mig nogle nye gloser," siger Emil Rossing.
Så old-gamle er de nuværende systemer
Indtil nu har projektets folk i Guinea-Bissau benyttet et gammelt indtastningssystem, som kører i et Dos.
"Det er et gammelt dBase-system som skal laves om. Derfor udvikler vi et helt nyt system med en helt ny databasestruktur.
Hvilke udfordringer får du særligt med systemet?
"Det er at være i stand til at arbejde med videnskabelige data. Det er en befolkningsgruppe, som ikke har cpr-numre og heller ikke helt håndfaste adresser. Derfor skal der tages mange forbehold i databasen, når man skal identificere personer i den."
Derfor består en del af arbejdet med databasen til projektet med at kvalificere data og søgeformularer, fortæller Emil Rossing, der her får masser af logiske udfordringer.
Kun strøm om dagen
Han fortæller, at strømmen til systemet i Bissau kommer fra en dieselgenerator. Og kun om dagen. "Derfor skal der sørges for, at alt lukker ned på en ordentlig måde, inden strømmen forsvinder helt på UPS'en," siger han.
En af de vigtigste ting bliver ifølge Emil Rossing, at systemet får en stor grad af redundans. Primært fordi det er meget vanskeligt at få reservedele i Guinea Bissau. Derfor tager han eksempelvis eksta strømforsyninger med til serveren.
"Hvis en harddisk står af, kan det være et ret stort problem," siger han og fortæller, at hele systemet kører på otte diske i raid," siger han.
Alle der sælger it-løsninger taler om cloud og globale it-løsninger. Hvorfor sætter i så et system op dernede?
"En af årsagerne er sikkerhed. Det er jo personfølsomme data. Derfor er vi ikke begejstrede for at få det på internettet. Samtidig er linjekapaciteten ikke helt god. Cloud fungerer bedst, hvis man har en stor forbindelse til internettet.
Projektets dataindsamlere i Afrika er inddelt i hold, hvor de med blyant og udprintede spørgeskemaer interviewer befolkningen i syv forskellige geografiske zoner for at følge familiernes sundhedstilstand. Skemaerne tastes derefter ind i databasen, hvor de bliver grundlag for forskningen.
Set-up'et skal være simpelt
Han fortæller, at det nye system kommer til at køre på en almindelig tower-server med en fuldstændig identisk hotspare. Det er for at holde set-up'et så simpelt så muligt.
Dertil kommer i alt 10 klient-pc'er, hvoraf en del er reserver, idet der kun skal bruges tre på samme tid. Det er disse maskiner, som benyttes til at indtaste data fra de udfyldte spørgeskemaer ud hos familierne.
Det er maskiner, som har fem-seks år på bagen, men det betyder ifølge Emil Rossing ikke det store, da de skal køre som tynde klienter.
Virus er et kæmpe problem
"Der er kæmpestore problemer med virus. Derfor er tanken, at det skal køre på et lukket netværk, hvor vi lukker alt, hvad der hedder usb-porte og piller cd-rom drevene ud af dem," siger han og fortæller, at usb-disks næsten altid er inficerede dernede.
Han fortæller, at vi nok i Danmark i højere grad har vænnet os til faren fra virus og til, hvordan man undgår det.
Ifølge Emil Rossing bliver en af de største fordele ved det nye system, at data bliver samlet ét sted, frem for de satellit-databaser der benyttes i øjeblikket. Dermed bliver det lettere at sammenholde de vigtige data på tværs af de geografiske indsamlingsområder.
Emil Rossing tager til Guinea-Bissau i starten af december, og han har lovet at skrive hjem til os, når han har tid. Her vil han fortælle om livet som it-udsendt med et anderledes job og andre udfordringer end de fleste.
Se også stort galleri fra Emil Rossings nye hverdag i Afrika: Her er dansk it-mands nye arbejdsplads i Afrika.
