Her skal du passe på med Mac-computere i virksomheden

Man begår en fejl, hvis man tror, at man bare kan supportere Macs på samme måde som Windows-pc'er. Og skal der egentlig antivirus-software på Macs?

Artikel top billede

Læs også:

Dansk it-chef: Derfor har jeg skiftet fra Windows til Mac

Windows mod Mac: Hvem vinder på din arbejdsplads?

Et stigende antal it-chefer vælger at lade Macs komme ind i virksomheden, hvor det ellers generelt er Windows-maskinerne, der fylder mest.

Dels er consumerization-bølgen med til at skabe denne udvikling, dels mener en del it-chefer faktisk, at Macs kan være nemmere at håndtere end Windows-maskiner.

Men man begår en fejl, hvis man undervurderer den opgave, det kan være at skulle håndtere Mac-platformen sammen med Windows.

For man kan ikke bare slå de to ting sammen, skriver Forrester-rådgiver David Johnson i et blogindlæg.

"Det er let at forstå, hvorfor it-professionelle nogle gange forsøger sig med de samme værktøjer og teknikker, som de kender fra Windows-verdenen, til styring af Macs, men realiteten er, at det er meget forskellige dyr, og det, der er best practice for det ene, er irrelevant for det andet - og kan endda svække medarbejder-produktiviteten."

Antivirus eller ej?

Undersøgelser viser, at Mac-administratorer er delte i forhold til, om antivirus på Mac'en giver nogen værdi.

Forklaringen er, at virus på Mac er så sjældent et fænomen, at det ikke opfattes som en reel trussel. I stedet er udfordringen typisk trojanere, der alligevel er svære at holde væk med antivirus.

"Mange mener, at patching-værktøjer, et regelmæssigt og fuldt automatiseret backup-program og et sæt stærke recovery-redskaber er mere effektive i forhold til risikoen end antivirus-software," skriver Forrester-rådgiveren.

Det var i øvrigt samme overvejelser, der kom til udtryk, da Computerworld i sidste uge bragte en artikel med it-chef Jørgen Scheuer-Larsen:

"Jeg valgte at sige, at jeg ikke ville investere i klient-beskyttelse, men hellere i gate-beskyttelse - i firewalls og mail-gateways, og så scannede vi meget hårdt, så folk blev advaret, før det kom ind."

"Jeg valgte ikke at lægge for meget på, fordi min erfaring er, at det ikke bringer mere beskyttelse men kun kompleksitet," forklarede it-chefen.

De vigtige overvejelser med Macs

Læs også:

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

It-chefer: Sådan er det at arbejde med Macs

For den danske it-chef Jørgen Scheuer-Larsen viste det sig, at support-behovet på Macs var markant mindre end på Windows-maskinerne.

"Den største fordel for mig som CIO var, at platformen er billigere i indkøb, men også billigere at drive i selve support-delen. Self-service på Mac-siden er meget højere, end den er på Windows-siden," har han forklaret.

Dette skal du overveje

Forresters David Johnson har fire overordnede råd til, hvordan man bedst understøtter Macs i virksomheden:

- Du skal oprette en parallel infrastruktur for Mac. Det er en dårlig idé blot at satse på at anvende de samme værktøjer og politikker som med Windows-maskinerne.

- Undgå Windows-centrerede management-løsninger til Macs. Forrester peger på, at styringen af enhver platform kræver, at den er målrettet, og at de løsninger, der er skabt til Windows, ikke bare kan udvides til at inkludere Macs også.

- Invester i ekspertise i Mac-håndtering. Forrester anbefaler, at man både kigger på muligheden for ekstern rådgivning, men også overvejer muligheden for at have kompetencen internt.

- Moderniser din applikations-portefølje i virksomheden. Dette behov opstår ikke kun med indførelsen af Macs, men det kan være en anledning til overveje, om de løsninger, man anvender, er de rette, og om SaaS-løsninger, der kører via en browser, måske kunne være en mulighed.

Læs også:

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

It-chefer: Sådan er det at arbejde med Macs

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S