Ny fiberfusion: Tre danske selskaber slår sig sammen

Samtidig med, at Syd Energi indtræder som konkurrent på den nordjyske scene, har tre elselskaber i Nordjylland valgt at slå fiberkræfterne sammen.

Artikel top billede

Syd Energi bliver både ven og fjende

Læs også:
SE: Stofa-køb er et frontal-angreb på TDC

Der sker ting og sager på bredbåndsfronten i disse dage, hvor landskabet ændrer sig i takt med, at nye bredbåndsvenskaber ser dagens lys.

I sidste uge meddelte SE (tidligere Syd Energi red.) et milliardkøb af kabel tv-udbyderen Stofa med det erklærede mål at tage kampen op med TDC's tv-forretning, Yousee.

Og stort set samtidig viser det sig, at en ny fiberalliance er på vej i det nordjyske.

De tre nordjyske elselskaber Himmerlands Elforsyning, Nyfors og Nord Energi har nemlig valgt at fusionere deres fiberforretninger i Bredbånd Nord, som i forvejen var ejet af Nyfors og Nord Energi.

"Det blev endelig besluttet på et møde d. 25. oktober. Selskabernes geografi støder jo op til hinanden, så det siger sig selv, at der er en masse stordriftsfordele og synergieffekter i forhold til blandt andet kundeservice, it og salg," lyder det fra Bredbånd Nords direktør, Carsten Jensen.

Fusionen træder i kraft ved årsskiftet, og direktøren forventer, at hele 2013 bliver et år, der kommer til at stå i fusionens tegn. Rent fysisk betyder fusionen, at alle selskabernes fiberaktiviteter samles i Bredbånd Nords lokaler i Brønderslev.

Skal dække 80 procent i 2020

Men når det nu tilsyneladende er så god en ide, er det store spørgsmål, hvorfor det ikke er sket for længe siden?

"Der har været taget tilløb til det tidligere, men politikere er sådan nogle folkevalgte, der sidder i repræsentantskaber og bestyrelser, og sådan noget tager tid. Men lige pludselig kom lejligheden og bød sig, fortæller Carsten Jensen.

Han fortæller, at fusionen også er med til at sparke til selskabets strategi om at have rullet fiber ud til 80 procent af dækningsområdet i 2020.

Indtil videre har de tre selskaber rullet fiber ud til 75.000 borgere og virksomheder, hvoraf mere end 30 procent har tilsluttet sig.

Selv om der er et godt stykke vej endnu til målsætningen, er direktøren optimistisk.  

"Vi oplever, at det i dag er en del nemmere at sælge fiber end for et par år siden. Waoo har helt sikkert haft en effekt, men det er også gået op for folk, hvad fiber er, og at antenneforeningerne ikke altid leverer det, de lover, mens vi har hastighedsgaranti," fortæller han.

Syd Energi bliver både ven og fjende

"Der er et stykke vej tilbage endnu, men vi gør det også for at bakke op om den målsætning, regeringen har med, at danskerne skal have adgang til 100 megabit i 2020."

Fiberselskaberne har generelt været udskældte for, at økonomien i deres forretning ikke hang sammen. Carsten Jensen ønsker ikke at fortælle, hvor meget selskabet tjener per kunde, men tilføjer, at tallene går i den rigtige retning. Om end langsomt.

"I 2011 lavede Bredbånd Nord et positivt driftsresultat, men der er da lang tid til, at investeringerne bliver betalt tilbage," erkender direktøren og tilføjer, at selskabet endnu ikke har foretaget ekstraordinære nedskrivninger på fiberinvesteringerne.

Forbliver i Waoo-alliancenDa SE i sidste uge meddelte købet af Stofa, lød meldingen, at formålet var at skrue op for kampen mod TDC. Et nødvendigt skridt, da kundeoptaget i fiberselskabernes sammenslutning ikke var gået hurtigt nok.

Samtidig erklærede SE, at købet på ingen måde er et udtryk for, at SE er på vej til at løsrive sig fra Waoo.

"Vi ønsker med alle muligheder at blive i Waoo-alliancen og opdyrke alle volumen-synergier. Dette er ikke et opgør med Waoo, tværtimod, det er et bidrag til alliancen," lød det fra SE's direktør Niels Duedahl.

Men alle lovordene ændrer ikke ved det faktum, at SE med købet af Stofa træder endnu mere klart frem som konkurrent til de andre fiberselskaber i Waoo.

Det har man da også bemærket i Nordjylland.

"Der er ingen tvivl om, at antenneforeningerne, og dermed Yousee og Stofa, er vores største konkurrenter, og SE træder nu ind i konkurrentrollen. Men SE har inviteret os til møde i næste uge, og der skal vi have en snak om, hvordan vi skal forholde os til købet. Men vi tror på, at det er et positivt tiltag for Waoo-alliancen, for det har SE jo også meldt ud," siger Carsten Jensen.

På stående fod vurderer han, at Stofa sidder på hen ved to tredjedele af markedet i Bredbånd Nords område, da Stofa blandt andet sidder på antenneforeningerne i Aalborg og Hjørring.

Men også Yousee kalder han en stærk konkurrent.

Annonce

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S