Artikel top billede

Film- og telebranchen i åben slagduel om film-skat

Telebranchen har i mange år tjent tykt på vores film, siger instruktør Christina Rosendahl som håber, at telebranchen selv vil indse medansvar, inden det bliver nødvendigt med politisk indgreb.

Læs også: Danske filmfolk kræver særlig internet-skat

Filminstruktør Christina Rosendahl foreslog mandag, at teleselskaberne skal tage et vederlag på fire kroner om måneden for hver bredbåndsforbindelse i Danmark.

Pengene skal derefter bruges til at udvikle nye distributionsformater og støtte til film.

En ide, der ifølge hende selv har fået massiv opbakning i hele kunstbranchen. Ikke mindst i filmbranchen, er der opbakning til næstformanden for Danske Filminstruktører.

Men hos teleselskabernes lobbyorganisation, Telekommunikationsindustrien er opbakningen minimal.

"Et håbløst forslag," kaldte direktør Jakob Willer ideen, selv om han ellers havde lovet Christina Rosendahl at læse forslaget med et åbent sind på Twitter.

"Jeg er klar over, at det er en stor udfordring for mig at få dem inspireret til at se det fede i denne her ide. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det kan lykkes," siger Christina Rosendahl til Computerworld om reaktionen.

Nødvendig støtte

Hun fortæller, at subsidieringen af film er nødvendig, hvis man ikke vil nøjes med udenlandske serier. 

Hun mener samtidig, at telebranchen i årevis har tjent tykt på, at folk ser film på nettet. Derfor er det kun rimeligt, at de afleverer eksempelvis fire kroner per internetopkobling til dem, som fremstiller indholdet.  

Christina Rosendahl, Jakob Willer siger, at teleselskaberne ikke tjener flere penge, fordi kunderne bruger internetforbindelsen til at se film på fremfor at bruge den til eksempelvis mail. Hvad mener du om det?

"Det passer ikke, det han siger. For hvis vi fjernede alle filmkilder fra nettet, så ville teleindustrien have en virkelig dårlig forretning. De ville i al fald ikke have omsat for 39 milliarder kroner sidste år. Størstedelen af de filer, vi ser på nettet, det er filmfiler. Det svarer til, at du går ind i Tivoli, og så er alle karrusellerne fjernet, og det eneste, der er tilbage, er bænkene og blomsterne."

Dermed peger Christina Rosendahl på, at det er indholdet på nettet i form af film, som lokker folk til at købe en internetforbindelse og dermed putte penge i telebranchens lomme.

"Man kan jo se på alle de nye tjenester som TDC Play og Youbio, at de faktisk bruger film som en værdi til at tiltrække kunder og gøre sig attraktive i, også i den interne konkurrence. Så film er helt klart en værdi for teleindustrien," siger hun.

Undergraver forretningsgrundlag

Hos telebranchen mener Jakob Willer, at forslaget om et vederlag til film vil undergrave de lovlige filmtjenesters forretningsgrundlag.

"Det vil være at sige, 'jamen så betaler du for indholdet via den internetskat'. Vil du så blåstemple Pirate Bay, fordi man jo så har betalt for indholdet?" spørger han Christina Rosendahl om.

Hun svarer: 

"Min ide blåstempler ikke Pirate Bay. For det første har vi en lovgivning imod ulovlig fildeling, og for det andet har teleindustrien selv sagt, at en effektiv stopklods for pirateri er at tilbyde kunderne streamingtjenester," returnerer hun.

"Men pirateriet er ikke hovedårsag til dansk films problem," fortsætter instruktøren.

Hun fortæller, at hun selv personligt er modstander af den omdiskuterede brevmodel mod pirateri på nettet.

"Netop fordi den skabte en dårlig relation mellem teleudbyder og kunde, kunne jeg ikke lide den," sige hun.

Christina Rosendahl medgiver, Jakob Willer har ret i, at lovlige tjenester skal udvikle sig færdigt, og at telebranchen vil hjælpe udviklingen på vej i den rigtige retning.

Det store opgør med den konventionelle tankegang

Tjener for lidt på nettet

Men filmbranchens problem løses ikke ad den vej, fordi indtægterne per film er minimal på video-on-demand i forhold til DVD-salget, peger hun på.

"Og det er ikke realistisk, at vi bare sådan lige kan forhandle Netflix op. Vi er et lille bitte land med en lille forhandlingskraft overfor en stor amerikansk spiller," siger hun om denne mulighed for øget indtægt.

Hun fortæller, at det amerikanske streamingfirma i øjeblikket investerer i en ny film af David Fincher.

"Men han er jo en mega-kommerciel instruktør. Så chancen for at Netflix investerer risikovilligt er minimal. Og risikovillighed er en af hovednøglerne til dansk films succes," mener Christina Rosendahl.

Tilbage står, hvordan filmbranchens problem med dalende indtægter skal løses, hvis ikke teleindustrien vil være med på hendes ide.

Hvordan skal dansk film så kunne blive bæredygtig, spørger hun.

Et opgør med konventionel tankegang

Du lægger op til, at teleselskaberne skal være indholdsleverandører. Hvordan bedømmer du muligheden for, at det her rent faktisk er noget, som I kan blive enige om på sigt?

"Det kommer an på, hvor konventionelle de er oppe i deres hoveder. For hvis du kigger på hele verden lige nu, så er der ikke nogen tvivl om, at der kommer til at skulle ske noget grundlæggende i forhold til forretningsmodeller."

Hun peger her især på, at hun ser et oprør mod Google, og hvordan hele avis-industrien sammen med en lang række andre aktører i kulturbranchen lige nu kæmper med at få deres forretningsmodel til at fungere på nettet.

"Og der, synes jeg, det ville være skide træls, hvis vi skulle til at bede politikerne om at pålægge teleindustrien en skat...en tvangsskat," siger hun.

"Hvis jeg var dem, så ville jeg simpelthen se skriften på væggen nu, og være glad for, at det er mig der skriver denne her kronik (bragt i Politiken i mandags, red.), fordi jeg netop ikke er ude på at dunke dem oven i hovedet med dårlig samvittighed over, at de allerede i lang tid har tjent penge på vores film, men tvært i mod prøver jeg at kaste et blik på, hvad de kunne have interesse i at få ud af os med et samarbejde," siger Christina Rosendahl.

Forventer pengekø

Jakob Willer fra Telekommunikationsindustrien har peget på, at han nu forventer at se alle mulige andre industrier stille sig op i kø ved hans kontordør bag filmindustrien, for på samme måde at kræve at blive substitueret, fordi internettet har ødelagt deres levebrød.

Men det, tror Christina Rosendahl ikke, kommer til at ske. Det er nemlig filmbranchen, der har det klart hårdest, siger hun.

"Nu er vi nok nogle af dem, der er hårdest ramt økonomisk, fordi det er dyrt at lave film. Derfor er vi også de mest desperate," siger hun og fortsætter:

"Hvis de er rigtigt smarte, så går de ind i dialogen om at udtænke en model, der gælder for alle. Og får det overstået en gang for alle på en fin måde," siger hun.

Hun peger på, at der mange steder i vores verden er økonomiske kriser, og at det er cool at tage ansvar.

"Og det, håber jeg, at de ser," siger hun om teleselskaberne afvisning af hendes forslag om at betale fire kroner per internetopkobling til danskerne.

Samtidig understreger hun, at hun ikke har noget problem med at udsende en smal film om et svært emne, som er støttet af teleindustrien eller et konkret firmanavn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
iPaaS-webinar: Take advantage of key trends in a billion dollar-market

According to Gartner, by 2023, the iPaaS market is expected to grow well above $6 billion in revenue, thus becoming the largest segment in the integration platform technology market. To illustrate what iPaaS can do for your business, Flügger will outline how to overcome their integration challenges. Do not miss the opportunity to learn how a successful iPaaS implementation can improve your business outcomes.

07. maj 2021 | Læs mere


Brand din forretning og skab nye leads med Microsoft Dynamics 365 til marketing

Vidste du, at Microsoft Dynamics også byder på stærk funktionalitet til marketingafdelingen? På kun 1 1/2 time inspirerer vi dig til, hvordan du kan bruge Dynamics 365 Marketing til at brande din forretning og skabe nye leads.

17. maj 2021 | Læs mere


Vælg den rigtige infrastruktur og it-arkitektur

Få indblik i, hvordan du kan sikre sammenhæng og overblik i et it-landksab, der konstant ændres. Dette kan blandt andet gøres med de rette strategisk og teknologiske vlag, så effektiviteten, stabiliteten og sikkerheden opretholdes. Den rigtige infrastruktur og it-arkitektur kan uden tvivl hjælpe dig med at skabe overblikket over dit it-landskab.

18. maj 2021 | Læs mere






Premium
Microsoft: Slut med at overføre data til USA - garanterer at al data fra EU-kunder fra næste år kan blive i Europa
Det er slut med at sende data over Atlanten for Microsoft, der nu over for alle sine bekymrede kunder med et nyt 'pledge' garanterer, at al europæisk data kan blive i europæiske datacentre og ikke vil blive sendt til USA. Se Microsofts løfte her.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Infrastruktur: Byg et velfungerende Data Estate i otte trin
Mange virksomheder trækker på så mange og righoldige datakilder, at det bliver stadig sværere at holde rede på alle de informationer, man har. Samtidig lever et traditionelt data warehouse sjældent op til hverken de aktuelle eller – i særdeleshed – fremtidige krav fra forretningen. Løsningen er at udvide til en egentlig Data Estate; et stykke kritisk infrastruktur som gør det muligt at opbevare, organisere, konsolidere og analysere organisationens samlede datamængde. Denne hvidbog giver et samlet billede af, hvordan man gennem otte trin bevæger sig mod at implementere og drage nytte af en Data Estate. Samt hvordan du prioriterer indsatsen, så den giver størst værdi for forretningen.