Sådan udvikler du smarte apps til Windows 8

Microsoft satser stort på at gøre Windows 8 til det nye app-mekka. BEC har som nogle af de første herhjemme udviklet en app til platformen. Læs om erfaringerne her.

Artikel top billede

Læs også:

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Microsofts Windows 8 og et hav af nye hardware-produkter er nu på vej ud til forbrugerne.

Det giver nye muligheder for app-udviklerne, der allerede er godt i gang med platforme som iOS og Android, men naturligvis også kan have en interesse i det nye Windows.

Apps er nemlig en af de mest centrale nyheder det det nye styresystem. Windows Store er Microsofts pendant til Mac App Store og Google Play. Den skal gøre det lettere og mere effektivt at udvikle, distribuere og bruge software på Windows-platformen.

BEC er en af de danske it-virksomheder, der allerede har gjort sig erfaringer med app-udvikling til den nye platform.

"Vi gik i gang, fem uger før vi skulle være klar til at lægge den op i Windows Store. Det er gået rigtig stærkt," siger projektleder Sandra Gjelstrup til Computerworld.

Hun fortæller, at udviklingen af bank-app'en til Windows 8 foregik under et betydeligt tidspres, fordi den skulle være klar samtidig med verdenslanceringen af Windows 8.

Hvordan kunne det hænge sammen, når I var så pressede med tiden?

"Det kunne det, fordi vi i forvejen havde udviklet vores mobilbank til iPhone og Android og havde alle vores backend-services på plads."

Hun forklarer, at BEC har en meget homogen arkitektur, der gør, at man hurtigt kan udvikle til nye brugergrænseflader.

Samtidig valgte BEC at alliere sig med et eksternt udviklingshus, der stod for designet af selve brugergrænsefladen.

Det bagvedliggende kunne genbruges

BEC's løsningsarkitekt, Carsten Gebel, peger på, at det har været en stor fordel, at man allerede havde de bagvedliggende services på plads.

"Det er meget minimalt, det vi har ændret. Der var nogle ting omkring log-on, som ikke kunne genkende de nye devices, og så har vi udviklet en enkelt ny service. Det er faktisk det eneste, vi har ændret på backenden," siger han til Computerworld.

Carsten Gebel fortæller, at de nye Windows-tablets giver en hel konkret udfordring.

"Når der kommer de her Surface RT-tablets, kan de ikke bruge vores browserbaserede netbank. Derfor vidste vi, at vi skulle have en anden løsning."

Brugerne skal lære platformen at kende

Læs også:

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

En af de ting, man først lægger mærke til med det nye Windows 8, er den meget anderledes brugergrænseflade.

Det klassiske Windows-skrivebord er gledet i baggrunden, og det stedet er det det såkaldte Modern Design med fliserne, der dominerer.

Den forandring har Carsten Gebel også bemærket.
 
"Som bruger er der en læringskurve, man skal igennem. Det er meget touch-baseret, og man skal lige finde ud af, hvordan man finder rundt i det."

Sandra Gjelstrup tilføjer:

"Så er der sådan nogle ting med, at et skærmbillede ikke nødvendigvis er tilpasset skærmen, men at du kan swipe frem og tilbage."

"Anmeldelserne af vores Windows 8-app i Windows Store er meget positive, men vi kan også se, at det ikke er alle, der har forstået den nye opbygning endnu. Der er lidt læring i at kende grænsefladen."

Simpel brugergrænseflade - men kræver tilvænning

Hvordan oplever I det at lave apps til Windows 8, hvis I sammenligner det med nogle af de andre platforme, I har lavet app-løsninger til?

"Det er på sin vis en meget simpel brugergrænseflade, så i mine øjne er det egentlig enklere."

"Vi kan se, at vi har brugt mindre tid på det, end vi har med de andre devices, vi har udviklet til. Der er ikke så meget med, om kanterne skal være runde eller sådan nogle småting. Der er nogle styling-guidelines, som man kan lægge sig op af," fortæller Sandra Gjelstrup fra BEC.

"Når det skal gå så stærkt, så er det i min verden en hjælp, at man ikke skal tænke i alle mulige detaljer," forklarer hun.

Carsten Gebel er som løsningsartikekt enig. Han peger samtidig på, at Microsofts godkendelses-proces skal tages seriøst. 

"Der er en udviklingsguide og nogle regler, man skal leve op til. Det fandt vi ud af, at man skal læse grundigt og tage seriøst, for de (Microsoft, red.) går meget i detaljen, når de certificerer de her apps," siger han.

Det skal du være opmærksom på

Læs også:

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Kan I give et godt råd til jeres kolleger i it-branchen, der også overvejer Windows 8-udvikling?

"Vi ville gerne lave en app, der var meget tro mod Windows 8-brugergrænsefladen, så den ikke lignede nogle af de andre løsninger, vi har lavet."

"Der havde vi stor gavn af også at få hjælp udefra af nogle, der havde gode idéer til, hvordan man skruer sådan en brugergrænseflade sammen, så det bliver lækkert," siger Carsten Gebel.

"Og så skal man læse kravene til, hvad man må og ikke må. Der er mange ting, som man skal have med, men som man måske ikke lige kunne gætte."

"Det er småting, som at man ikke må have et menu-punkt, der lukker app'en, og at den skal starte på under fem sekunder," forklarer løsningsarkitekten.  

Læs også:

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S