Første års-overskud til Amazon

For første gang nogensinde har den verdensberømte netbutik Amazon.com fået overskud på sit årsregnskab. Selskabet kom ud af regnskabsåret 2003 med et overskud på 213 millioner kroner efter at have tabt næsten 900 millioner kroner året før.

Den verdensberømte net-butik Amazon.com - som sammen med auktionssitet Ebay om nogen er ikoner for internethandlen - har fået sit første års-overskud nogensinde.

Det sker efter Amazon.coms omsætning steg med ikke mindre end 36 procent i sit fjerde kvartal, der endte med en omsætning på 11,8 milliarder kroner og en indtjening på 443 millioner kroner.

Det er en væsentligt forbedring i forhold til fjerde kvartal sidste år, hvor selskabet fik en indtjening på 18 millioner kroner.

Det amerikanske selskab kom ud af regnskabsåret med et overskud på 213 millioner kroner. Forrige regnskabsår tabte Amazon.com mere end 900 millioner kroner.

Omsætningen for 2003 steg 34 procent i forhold til 2002 og landede på 32 milliarder kroner.

Selskabets administrerende direktør, Jeff Bezos, bedyrer, at selskabets lave priser, muligheder for gratis fragt verden over samt det store sortiment tilsammen har dannet grundlag for det positive resultat.

Amazon.com forventer nu en omsætning på mellem 8,5 og 9 milliarder kroner i første kvartal af regnskabsåret 2004. Det vil i givet fald svare til en vækst på mellem 28 procent og 38 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Det amerikanske selskab begyndte egentlig som en net-boghandel, men har siden ekspanderet ind i en række andre områder. Blandt andet sælger det nu også musik og legetøj via nettet.

Annonce

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S