Et af de mange statslige it-projekter, der ellers er karakteriseret ved forsinkelser og fordyrelser, viser sig nu at være blevet færdiggjort både før tid og til en lavere pris end beregnet.
Det viser Digitaliseringsstyrelsens liste over alle de it-projekter, som staten havde i gang i første halvår af 2012.
Her fremgår det, at it-giganten CSC har færdiggjort en modernisering af koden bag Statens Lønsystem et kvartal før tid og til en pris, der var næsten otte millioner kroner lavere end de budgetterede 41 millioner kroner.
Hos Moderniseringsstyrelsen, der driver Statens Lønsystem, fortæller kontorchef Lise Ebbensgaard, at den tidligere projektafslutning og den lavere pris skyldes, at der var meget færre fejl i den omlagte kode end forventet, da arbejdet gik i gang.
Fandt færre alvorlige fejl end ventet
Ifølge Lise Ebbensgaard er der to hovedårsager til, at det var muligt ikke blot at blive færdige med projektet et kvartal før tid med også at spare syv en halv millioner kroner.
"For det første har vi været heldige at have erfarne og meget gode ressourcer på projektet, både hos os selv og leverandøren, og at det er blevet styret benhårdt, og med ledelsens bevågenhed på begge sider," siger hun.
Moderniseringsstyrelsen har fulgt ifølge kontorchefen fulgt projektet tæt, og samtidig har der været et meget tæt parløb mellem to projektledere, henholdsvis hos styrelsen og hos CSC.
Hun fortæller, at en af medårsagerne til besparelsen er, at det gået bedre, end Moderniseringsstyrelsen havde forventet, da tidsforbruget skulle estimeres forud for projektet.
"Vi har simpelthen fundet færre fejl og mødt færre udfordringer, end vi havde forventet i forbindelse med den maskinelle konvertering af systemets kode," siger hun.
Det overraskende statslige it-projekt gik ud på at udskifte den del af koden i Statens Lønsystem, som oprindelig blev bygget med et udviklingsværktøj der hedder Appbuilder fra firmaet BluePhoenix.
Truede stabiliteten
I forbindelse med strategiarbejde i 2010 viste analyser, at Appbuilder-værktøjet ikke længere var standardvare, og simpelthen var på vej ud af markedet, som på sigt kunne udgøre en risiko for driften af Statens Lønsystem.
"Simpelthen for at fremtidssikre systemet teknologisk, besluttede vi os for at konvertere denne kode inde i systemet til noget mere gængs kode," siger Lise Ebbensgaard.
Konverterede kode maskinelt
Hun fortæller, at succeskriteriet for projektet fra starten har været, at ingen skulle bemærke arbejdet, og at systemet hele tiden havde sikker drift.
Derfor gik Moderniseringsstyrelsen sammen med leverandøren CSC i gang med lige så stille at udskifte koden i systemet med mere de mere udbredte kodesprog.
I første omgang foregik arbejdet ved hjælp af maskinel konvertering af koden, hvorefter mennesker kontrollerede og rettede, for at det hele kom til at virke rigtigt.
Hun fortæller, at Moderniseringsstyrelsen og CSC ikke pillede i produktionssystemet, men arbejdede med en sideløbende udgave, indtil de var sikre på, at alt så fornuftigt ud.
Herefter skiftede Moderniseringsstyrelsen og CSC over til den konverterede udgave, der er baseret på Cobol og Java.
Dele af Statens Lønsystem er i forvejen bygget på disse kodesprog, men en stor del var altså baseret på den truede appbuilder-kode.
Satser på standardprodukter
"Ideen med moderniseringen er, at fremtidssikre Statens Lønsystem og sikre, at det forhåbentlig bliver billigere at få udført arbejde på systemet, fortæller Lise Ebbensgaard.
Ifølge kontorchefen har moderniseringen ikke tilført nogle funktionelle ændringer til Statens Lønsystem.
Samtidig med at systemet har fået konverteret den grundlæggede kode har CSC og Moderniseringsstyrelsen også forberedt Statens Lønsystem til at kunne blive modulopbygget.
Det skyldes, at Statens Lønsystem i øjeblikket løser flere forskellige opgaver. Men Moderniseringsstyrelsen vil gerne benytte standardvarer, og for at kunne det, har det været nødvendigt at sikre, at visse funktionaliteter i Statens Lønsystem på sigt kan fjernes og udskiftes med en alternativ applikation.
"Og det er jo klart, at jo mere mennesker skal sidde og pille med det, jo længere tid tager det, og jo dyrere bliver det." Og fordi vi ikke har mødt så mange udfordringer og fejl, så kan vi gøre det hurtigere og billigere," siger hun.
Genbruger erfaringer fra it-projekt
Moderniseringsstyrelsen har i forbindelse med Appbuilder-projektet fulgt Moderniseringsstyrelsens almindelige projektmetode, og at det som sådan ikke er grebet an på en anderledes måde.
Hun fortæller, at der ikke er skrevet noget ned om, hvorfor det gik så godt med netop dette statslige it-projekt, som kan genbruges i andre sammenhænge, men hun fortæller, at erfaringerne kommer andre til gode på internt og eksternt, eksempelvis gennem projektledernetværk.
"Det er et specielt projekt i og med, at det er inde i maven af systemet. Typisk er det udviklings og anskaffelsesprojekter vi har," siger hun.
Opdateret: Det fremgik tidligere fejlagtigt, at projektet var omtalt i Digitaliseringsstyrelsens rapport over offentlige projekter for sidste halvdel af 2011. Rapporten opsummerer statslige it-projekter i første halvår af 2012.
