Nokia trækker stikket: Aldrig mere Symbian-smartphones

Symbian er definitivt fortid i Nokia. Det sker, selvom selskabets Symbian-smartphones stadig sælger ganske pænt sammenlignet med Windows Phone.

Artikel top billede

Nokias Stephen Elop driller HTC's Peter Chou ved at tage et billede af ham med Nokias 41 megapixels-smartphone, PureView 808. I midten ses Dennis Crowley, administrerende direktør i foursquare. PureView blev den sidste Symbian-smartphone fra Nokia.

Læs også:

Nokias skæbne-regnskab: Her er de barske realiteter

Nokia fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Computerworld læsere: Dette skal Nokia satse på

2012 blev året, hvor Nokia spyttede den sidste Symbian-baserede smartphone på markedet.

Det var i februar 2011 at Stephen Elop traf den dramatiske beslutning om at droppe Symbian til fordel for Windows Phone - men dengang lød beskeden at produktionen af Symbian-telefonerne ville fortsætte i overgangsperioden.

Det blev dog allerede 2012, der blev det sidste år med nye Symbian-smartphones fra Nokia.

"I vores overgang til Windows Phone i 2012 fortsatte vi med at komme med enheder baseret på Symbian."

"Nokia 808 PureView, en enhed der demonstrerer vores billede-kapaciteter og kom på markedet i midten af 2012, var den sidste Symbian-enhed fra Nokia," kan man blandt andet læse i Nokias årsregnskab, som blev offentliggjort torsdag.

Sådan sælger Symbian 

PureView 808 blev præsenteret under Mobile World Congress i 2012, hvor den tiltrak sig en del opmærksomhed, fordi den har et kamera på hele 41 megapixels.

Stephen Elop havde sågar denne Symbian-smartphone med på scenen under sin keynote på konferencen (se billedet øverst).

Det pudsige er, at selvom Nokia har gjort alt for at sende Symbian i graven, så blev der stadig solgt 2,2 millioner Symbian-smartphones i fjerde kvartal 2012.

Til sammenligning solgte Nokia i samme kvartal 4,4 millioner Lumia-enheder med Windows Phone.

"Vi venter, at vores Symbian-enheder vil udgøre en significant mindre andel af vores overordnede Smart Device volumen i første kvartal 2013 og fremad," skriver Nokia i åresregnskabet.

Så meget faldt salget af Nokia-smartphones

Med beslutningen om at aldrig mere at producere Symbian-smartphones må man håbe for Nokia, at Windows Phone-produkterne snart begynder at sælge bedre. 

I årsregnskabet 2012 kan man nemlig læse, at Nokia solgte 55 procent færre smartphones i 2012 end i 2011, så selskabet landede på i alt 35 millioner enheder i 2012. 

Samtidig faldt salget af mobiltelefoner også med 12 procent til 300 millioner enheder.

"Det understreger de store problemer, de har, og at de ikke har haft specielt konkurrencedygtige produkter," lød analysen fra Morten Imsgard, der er aktieanalytiker hos Sydbank, torsdag.

Nokias omsætning faldt med 30 procent fra 2011 til 2012 til omkring 225 milliarder kroner, og selskabet ender ud med et underskud på omkring 17 milliarder kroner. 

Sidste år lød underskuddet på omkring otte milliarder kroner. 

Alt er dog ikke den rene elendighed ifølge Morten Imsgard. 

"Det positive er, at man har fået skåret omkostningsbasen så meget, at man igen kan gøre sig forhåbninger om, at Nokia kan være lønsomt." 

Han peger på, at de fire millioner solgte Lumia-telefoner i fjerde kvartal ikke er overvældende. 

"Næste problem består i, at man skal have salget accelereret."

Læs også:

Nokias skæbne-regnskab: Her er de barske realiteter

Nokia fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Computerworld læsere: Dette skal Nokia satse på

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network