Teradata Universe Copenhagen 2013: "Data bør være med til at hjælpe os med at gøre gode ting i stedet for blot at føle os gode," starter Bjørn Lomborg ud.
Hans tese er, at vi på baggrund af blandt andet miljøforkæmpere, Al Gore og diverse skræmmekampagner kommer til at tage dårlige beslutninger i stedet for at se på selve det data, vi har.
"Jeg synes, vi skal handle rationelt, i stedet for at handle ud fra forskellige myter om, at verden går ned i morgen. Panik leder kun til dårlige beslutninger. I stedet skulle vi tage at træffe beslutninger ud fra de rigtige facts og det rigtige data og herved bruge pengene, der hvor det giver mest mening," siger Bjørn Lomborg.
Han er i dag blandt andet professor ved Copenhagen Business School, og har tidligere undervist i statistik på Institut for Statskundskab.
Derudover står han blandt andet bag den omdiskuterede bog 'Cool It'. Her udtrykker han sin skepsis over for miljødebatten, og pointerer at menneskeheden står overfor en række udfordringer, men at den globale opvarmning ikke er den største ud fra et økonomisk cost-benefit synspunkt.
De 'gode' intentioner er ikke nødvendigvis de rigtige beslutninger
Problemet er ifølge Bjørn Lomborg nemlig, at beslutninger, der umiddelbart virker fornuftige, og får os til at føle os gode - ikke nødvendigvis er de rigtige beslutninger.
For med et ordenligt datagrundlag, er der mulighed for at følge konsekvenserne af vores handlinger meget tættere.
"Jeg benægter ikke, at temperaturen vil stige. Det er vores virkelighed. Det er et problem og en udfordring, men ikke enden på verden," siger han og fortsætter:
"Konsekvenserne er meget overdrevet, og det leder efter min mening til dårlige beslutninger."
Data, der giver mening: Malaria-eksemplet
Hans overordnede pointe er, at vi bør forholde os til de problemer, der kommer i kølvandet på global opvarmning, men det skal ikke være panik, der styrer det - det skal være data og indsigt.
Og dermed kaster han sig over et par eksempler.
Malaria vil for eksempel trives bedre i et varmere klima. Det er selvfølgelig et problem.
"Der er rapporter, der indikerer, at vi med globalopvarmnings-specifik politik kan få omkring 1.400 færre døde af malaria. Det er vel og mærke en utrolig dyr politik, der skal implementeres bredt i hele verden. Er det godt med 1.400 færre døde af malaria, ja selvfølgelig er det godt," siger han og kommer med modsvaret:
"Det her er et meget undersøgt område. Og studierne viser også, at man med målrettet malaria-specifik politik kan redde 850.000. Hvis man vil gøre noget ved malaria, er det ret indlysende, hvad der har størst indvirkning, efter min mening."
I det hele taget er det også et spørgsmål om fattigdom - for hvis man har penge, så er medicinen heller ikke noget problem, forklarer Bjørn Lomborg.
"At der dør folk af malaria har intet at gøre med global opvarmning. Hvis vi vil gøre noget ved det, så kan vi sagtens," pointerer han.
Data, der giver mening: Varme-eksemplet
Et andet eksempel er blot det faktum, at det bliver varmere i fremtiden.
"I 2100 vil temperaturen stige med 2,6 grader. Det vil føre nogle dårlige ting med sig - en undersøgelse viser eksempelvis, at der vil dø 2.000 flere på grund af varme i Storbritannien. Det er meget, og det må vi selvfølgelig undgå - men," siger Bjørn Lomborg og fortsætter:
Sådan får vi mest værdi ud af vores penge
"Der vil ske nogle gode ting på baggrund af den højere temperatur. Eksempelvis vil 20.000 færre dø af kulde i Storbritannien. Hvis vi kun snakker om de 2.000, ja så er det indlysende - men vi bliver også nødt til at have den se det fra den anden side, før regnestykket går op."
Det handler om at forså sammenhængene i det data, vi har, og her er det altså ikke nok bare at tage en del ud og kun fokusere på det, mener miljødebattøren.
Sådan tager vi hånd om varmeproblemet
Han argumenterer ikke mod, at det bliver varmere. Men ifølge politologen er det et problem, der skal håndteres.
"Det vil blive varmere og varmere i byerne, men der er løsninger, der ikke kun tage højde for at alle stopper med at udlede CO2. Nye undersøgelser viser blandt andet, at man bare ved at male tagene hvide kan reducere temperaturen med -10 grader. Ved at implementere vand og grønne områder i byerne kan man reducere temperaturen med -8 grader. Og den bedste måde at undgå dødsfald i hjemmet er ved at installere aircondition."
Der er derfor efter Bjørn Lomborgs mening slet ingen tvivl om, hvor pengene bedst gives ud. Det er ved at tage udgangspunkt i vores data, i stedet for at gå i panik over, hvad det kommer til at ske.
Lad os bruge pengene der, hvor de giver mest mening
EU's 2020 plan, hvor man vil sænke temperaturen med 0,05 grader, fremmod år 2100, koster omkring 1420 milliarder kroner om året, ifølge Bjørn Lomborg.
"Det er fint nok at bruge så mange penge, hvis man rent faktisk får noget ud af det. Men det gør vi ikke. For en dollar undgår vi tre cents klimaskader, det er ikke særlig økonomisk fornuftigt. Det bør alle med bare en lille økonomisk sans kunne se," pointere han.
Han agiterer for, at vi derimod bør forholde os til de problemer, der uden tvivl kommer, for det er useriøst at tro, at vi bare lige kan stoppe udledningen af CO2.
"Hele vores liv er i dag bundet op på CO2. Stopper du med at flyve, køre bil, tænde din computer eller have et køleskab i morgen for at hjælpe til? Jeg tror det ikke, og jeg tror heller ikke 600 millioner kineserne siger okay, vi kan godt se, at det ikke går med alt den CO2 - vi går bare tilbage til fattigdom. Det er ikke nogen holdbar løsning," siger Bjørn Lomborg.
Det handler om, at vi bruger de svimlende summer langt mere effektivt. De astronomiske investering skal langt hellere tage udgangspunkt i det data, vi har. For hvis vi bare bliver ved med at hælde penge i en utømmelig 'åhh nej vi går under i morgen, vi må gøre noget'-kasse, så får vi først problemer.
"De ineffektive penge, der går til kampen mod klimaforandringer, bør vi tage og bruge, hvor de kan gøre langt større gavn. Hvorfor ikke investere langt flere penge i eksempelvis innovativt CO2-neutral energiteknologi? lad os tænke langsigtet i stedet for at træffe kortsigtede panikbeslutninger, som ikke tager højde for det data, vi faktisk har adgang til," slutter Bjørn Lomborg.
