Endnu en gang rammes danske hjemmesider af DDoS-angreb. Denne gang gik det udover Eniro's krak.dk, dgs.dk og eniro.dk.
"Vi oplevede unormalt høje trafikmængder hos vores hjemmesider," fortæller Kristoffer Apollo, der er communication manager hos Eniro.
Udover krak.dk, som ifølge FDIM's statistik, er Danmarks tredje mest besøgte hjemmeside, blev Eniro koncernens svenske, norske og polske hjemmesider også ramt af angrebet.
Det var derfor stort set umuligt at besøge de populære hjemmesider i tidsrummet mellem klokken 11 og 13, hvor DDoS-angrebet raserede.
Eniro kan dermed skrive sig på listen over danske virksomheder og offentlige myndigheder, der over den seneste tid er blevet lammet af DDoS-angreb.
Eniro: Kender ikke motivet bag angrebet
Virksomheden ved endnu ikke, hvem angriberne er, og hvorfor siderne skulle lægges ned.
"Vores teknikere undersøger selvfølgelig stadig, hvordan angrebet opstod. Men fokus har først og fremmest været at få vores hjemmesider op at køre igen," siger Kristoffer Apollo.
Efter angrebet startede omkring klokken 11 i formiddags, blev virksomhedens sikkerhedsprocedure sat i gang.
"Derefter er der en periode på cirka to timer, hvor vores sider var ustabile og utilgængelige. Siderne kunne besøges igen omkring klokken 13," fortæller Kristoffer Apollo.
Hjemmesider reddet af hemmelig sikkerhed
Ifølge Kristoffer Apollo, var det netop virksomhedens sikkerhedsprocedure, der sørgede for, at hjemmesiderne ikke blev ramt af nedbrud i endnu længere tid.
Hvad er det for en sikkerhedsmekanisme i benytter jer af?
"Det kan jeg ikke sige noget om. Det ønsker vi ikke af principielle årsager, fordi vi ikke ønsker at give for mange informationer væk til angriberne."
Forude venter analysearbejdet
Selvom sikkerhedsprocedurerne ifølge Eniro er godt på plads, vil virksomheden alligevel se på, om der kan strammes op.
"Vi analyserer videre på, hvad der skete, og så kigger vi på vores sikkerhedsprocedure for at se, om vi kan forbedre det område," siger Kristoffer Apollo.
Når analysearbejdet er overstået, vil virksomheden tage stilling til, om sagen skal politianmeldes.
"Det er muligt, at vi vil oprette en politianmeldelse på sagen. Men det kommer igen an på, hvad vi finder," vurderer han og forsætter:
"Vi står også overfor det problem, at det er svært at sige, hvem vi reelt set skal politianmelde."
Har I modtaget trusler forinden angrebet?
"Nej. Det har vi ikke." afslutter Kristoffer Apollo.
Læs også:
Danske søgesider lagt ned - ingen kender årsagen
