Internet of Things: Derfor vil alt ændre sig nu

Efter at have talt om Internet of Things i årevis, er det nu tid til at udnytte den verden af muligheder, der opstår, når milliarder af enheder kobles trådløst til internettet.

Artikel top billede

ComputerViews: Der var engang, hvor internettet primært var et sted, vi mennesker besøgte via en browser. 

Man kunne tjekke vejrudsigten, se muntre YouTube-videoer og og dele oplevelser med venner og bekendte på de sociale netværk.

Men internettet er ikke, hvad det har været. Faktisk er det ved at ændre sig i en grad, de færreste af os måske endnu helt har fattet.

Der er i dag langt flere maskiner end mennesker på internettet, og vi har kun lige set begyndelsen på maskinernes invasion af nettet.

Selvom begrebet Internet of Things ifølge Wikipedia har været anvendt siden siden 1999, er det nu, at der for alvor begynder at ske noget.

Mange taler om 2013 som året, hvor det store gennembrud for Internet of Things vil finde sted. Det er nu, vi for alvor bevæger os videre fra al snakken og over i den reelle anvendelse. Dermed åbnes der for en helt ny verden af forretningsmuligheder.

Hvad er Internet of Things?

Internet of Things er af analysefirmaet Gartner beskrevet som et koncept for, hvordan internettet udvides, når stadig flere enheder kobles på det. Det er ikke bare størrelsen af internettet, der ændrer sig, men i lige så høj grad anvendelsesmulighederne.

Sensorer finder vej til alt fra biler til sundhedsrelateret udstyr og energisektoren. Det skaber et helt nyt internet, hvor maskiner kommunikerer med hinanden, udveksler data og muliggør en hidtil uset grad af intelligens og automatik i netværket.

Analysefirmaet ABI Research vurderer, at der i dag er flere end 10 milliarder enheder koblet til internettet via trådløse forbindelser. Det tal vil være steget til flere end 30 milliarder i år 2020.

Til sammenligning vurderer den internationale teleindustri-organisation ITU, at 2,7 milliarder mennesker - 39 procent af klodens befolkning - vil være på nettet i 2013.

Derfor sker der så meget nu - helt nye applikationer og services

ABI Research peger på, at forklaringen på maskinernes fremmarch skal findes i de standardiserede, trådløse teknologier med et meget lavt energiforbrug, der vinder frem.

"Året 2013 ses af mange som året for ‘Internet of Everything', men der vil stadig gå adskillige år, før det når dets fulde potentiale. De næste fem år vil blive afgørende for dets vækst og etablering som et håndgribeligt koncept for forbrugeren," lyder forudsigelsen.

ABI Research fremhæver blandt andet teknologier som Bluetooth, WiFi, ZigBee, RFID og de mange mobilnetværk som afgørende for det boost af internet-opkoblede enheder, vi vil se i de kommende år.

Helt nye applikationer og services

I Gartners liste over de 10 vigtigste it-trends i 2013 er Internet of Things også fremhævet.

"Mobil-teknologier bliver indlejret i mange forskellige typer af enheder, inklusiv medicinsk udstyr og i biler ... IoT vil give mulighed for en lang række nye applikationer og services og skabe mange nye udfordringer," lyder det fra Gartner.

ABI Research skriver, at mens det i dag er teknologier som smartphones og tablets, der spiller den mest afgørende rolle i forhold til Internet of Everything, så vil sensorer og andre former for knudepunkter i 2020 stå for 60 procent af den mængde enheder, der er koblet til internettet.

Det mest interessante er dog, at vi nu for alvor begynder at se, at virksomheder udnytter Internet of Things og en stribe beslægtede it-trends til at skabe nye forretningsmuligheder.

Her udnyttes Internet of Things

Et eksempel er Grundfos, der ligefrem har 'information as a product' som en del af it-strategien.

"Vi har så mange muligheder, blandt andet fordi Grundfos opsamler og kan opsamle så meget data om, hvad vi pumper rundt. Det handler om både at udnytte og tilvejebringe informationsværdi. Vi er verdens største pumpe-producent, og der er mange forskellige muligheder i det," har CIO Jens Hartmann forklaret.

"Det handler om big data, om analytics og om, at vi kan lave applikationer, som vi kan stille til rådighed - det er der et enormt forretningsmæssigt potentiale i."

For nylig beskrev vi her på Computerworld et par af de nye mobiltjenester, der skyder frem, når ting pludselig kan kommunikere med hinanden og udveksle data - eksempelvis en app, der kan give vigtige informationer om dit golf-slag.

Det er også Internet of Things, der ligger til grund for al snakken om en mere intelligent planet, hvor byernes energiforsyning og infrastruktur super-optimeres.

Internet of Things er den udvikling, der har fået it-industrien til at fokusere så massivt på alt fra big data til machine-to-machine og analytics.

Nu sker der noget

Ifølge IDC har vi nu nået et vendepunkt, hvor de applikationer, der bygger på Internet of Things, tages i brug i det offentlige inden for blandt andet transport, sundhed og miljø.

"Internet of Things når nu et vendepunkt, der vil gøre det til et varigt paradigme inden for praktiske applikationer, der kan ændre fremtiden for individer, virksomheder og den offentlige sektor," udtaler IDC-analytiker Massimiliano Claps.

Et oplagt eksempel fra det offentlige, som IDC fremhæver, er brugen af teknologi, der automatisk måler temperatur, blodtryk og hjerterytme hos borgere - og som kan kombineres med eksempelvis informationer fra mobiltelefonens GPS, så ambulancen kan sendes afsted til det rette sted nærmest før, at et hjerteanfald har fundet sted.

Er du klar til Internet of Things?

Internet of Things er ikke længere fremtidssnak; det er reelle løsninger, der tages i brug i både det private og det offentlige.

Det er ikke bare en måde at gøre vores allesammens liv lettere på - det er også en gylden forretningsmulighed for it-branchen, da Internet of Things vil få en voksende indflydelse på hardware-, software- og services i de kommende år.

Gartners seneste hype cycle (juli 2012) anslår, at der endnu kan gå et årti, før Internet of Things når sit egentlige mainstream-potentiale.

Allerede nu er teknologiske trends som big data, machine-to-machine, social analytics, helbreds-monitorering dog i brug i virksomheder og offentlige myndigheder.

Spørgsmålet er derfor ikke, om Internet of Things kommer til at påvirke din virksomhed. Det er snarere, hvornår du skal kaste dig ud i at udnytte de muligheder, dette paradigmeskift giver?

Læs også:

Disse 10 teknologier kan ændre alt for dig

Internet of Things: Så vildt bliver det

Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Sparekassen Danmark

Dataudvikler til IT og Operations i Hobro

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Midtjylland

Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

Forretningsudvikler til procesoptimering

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job