Omsætning styrtdykker i Martin Thorborg-firma

I det delvist Martin Thorborg-ejede sikkerhedsfirma Spamfighter er omsætningen styrtdykket. Men der er en naturlig forklaring, beretter direktøren.

Artikel top billede

(Foto: /)

Hos Spamfighter er omsætningen på bare et år faldet fra 62 til 38 millioner kroner.

Det afslører det seneste regnskab.

Men den administrerende direktør Henrik Sørensen hos Spamfighter forklarer årsagen.

"Der er ikke det store hokus pokus i nedgangen," skriver han i en mail til Computerworld.

Han oplyser således, at i november 2011 overtog man en 25 mand stor udviklingsorganisation i Ukraine.

"Så 2012 har stået i udviklingens tegn med fokus på udvikling af produkter til Android og Apple og da man ikke kan have fokus på alting lige godt, valgte jeg at skære ned på al omsætning som ikke decideret bidrog til bundlinjen," forklarer Henrik Sørensen.

Han oplyser videre, at den kendte it-iværksætter Martin Thorborg stadig er medejer, men han fokuserer på Amino, som Henrik Sørensen omvendt også ejer en bid af.

Nye produkter på vej

Spamfigher-direktøren forklarer, at man her efter sommeren i 2013 vil fokusere på de nye platforme.

Produkter som bliver lanceret er for eksempel en Memory/disk cleaner til Android og Apple - Fulldiskfighter, en Spamcallfighter til Android og Iphone, En Parental Control til Android som også kan virke som et "Find/lås min Telefon" program og flere andre apps.

"Derudover har vores anti-virus til Android fået god vind i sejlene med et par millioner brugere, så det har taget en del tid/arbejde," lyder det fra Henrik Sørensen.

På bundlinjen er tallene hos Spamfighter havnet på 23.000 kroner - mod 232.000 kroner året før.

I 2009 var omsætningen 59 millioner kroner og overskuddet 6,2 millioner kroner.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland