Samsung på potten
Prøv at spol tiden tilbage. Cirka 10-15 år.
Du gik på indkøbstur efter et fjernsyn eller måske blot en ekstern harddisk. Havde du dengang købt et Samsung-produkt uden at blinke? Næppe.
Samsung er på bemærkelsesværdig kort tid gået fra at være en underleverandør og producent af egne lavpris-produkter til at være førende i de mest lukrative kategorier som fladskærme og smarthones. Så da Samsung inviterede os på besøg, tog vi af sted. På jagt efter succesopskriften.
Den indeholder blandt andet flid, frygt og "pali-pali".
Velkommen til Samsu...jeg mener Sydkorea
Vi lander i Incheon Lufthavn. Jeg har hørt, at Samsung har så stor indflydelse på disse kanter, at man burde omdøbe Sydkorea til Samsung-land. Men den første tv-skærm, jeg møder i ankomsthallen, er end ikke en Samsung-fladskærm, men af mærket "Pavv". Jeg fnyser tavst og konstaterer på jantelovs-manér: "Nå, større er I alligevel ikke, kære Samsung".
Men jeg opdager senere, at Pavv blot er ét af Samsungs mange varemærker, og må overgive mig: Sydkorea er Samsung-land.
Samsung har eksisteret siden 30'erne, men begyndte første at lave elektronik i 60'erne. Konglomeratet af næsten 80 firmaer er landets største og sælger alt fra livsforsikringer til flydele - og driver desuden skibsværfter. Samsung har på flere områder banket de japanske konkurrenter - og har også slået Apple på sin hjemmebane, smartphones.
Jeg har 15 timers transporttid bag mig. Jetlag tvinger mine øjenlåg i. Men i bilen fra lufthavnen mod Seoul når jeg lige at skimte et par tv-skærme langs vejen. Jeg konstaterer, at der er baseball-kamp i aften: Samsung Lions mod LG Twins. Clash of the Titans.
Samsung på potten
Næste dag gennes vi rundt i hovedkvarteret, Samsung Digital City, hvor hovedparten af de 70.000 hjemligt ansatte arbejder. Her er store rammer. Der er rygeforbud, og nærmeste mulighed for at tænde en cigaret er to kilometer væk.
Her får man syn for Samsungs omfang. Der står "Samsung" på aircondition-anlægget. På kloakdækslerne. Ja selv toilet og pissoir er produceret af et Samsung-selskab.
"Hvis vi kan tjene penge på det, så laver vi det," siger en forbipasserende medarbejder med et nonchalant smil.
Den økonomiske styrke i det samlede konglomerat er uden tvivl en af årsagerne til Samsungs succes. Der er penge på kistebunden.
Tag for eksempel deres reklamebudget. Samsung brugte ifølge Adage.com 4,4 milliarder dollar på markedsføring på verdensplan i 2012. Fire gange mere end Apple.
Samsung har også kapret markedsandele med en nærmest ukuelig produktion af mange nye produkter. Hvor andre producenter har fokuseret på enkelte modeller, sender Samsung typisk hele kollektioner på gaden - billige og dyre modeller. De bliver ikke allesammen de store sællerter, men det store udvalg gør Samsung populært blandt forhandlerne, der så kan nøjes med at handle hos færre leverandører, fortalte en branche-kender mig, inden jeg fløj af sted.
Jalla jalla på koreansk
Sydkorea er et ambitiøst land med fart på. Med de højeste karakterer i Pisa-undersøgelser, hurtige tog og lynhurtige internetforbindelser.
Det skyldes pali-pali, siger flere lokale. Pali-pali kan oversættes til "skynd dig" eller "jalla jalla".
Ved aftensmaden spørger vi vores storsmilende vært Joo-sang Eun, vice-direktør i print-sektionen, om pali-pali.
"Ifølge et koreansk ordsprog er der altid et godt tidspunkt at udføre ting på. Og det bedste tidspunkt er næsten altid NU," siger han grinende og demonstrerer ubevidst den iboende travlhed ved at katapultere op af sit sæde og invitere os udenfor - men vi må gøre ham opmærksom på, at vi altså mangler at indtage desserten.
"Nå, ja".
Arbejder døgnet rundt
Han sætter sig og fortsætter med at forklare pali-pali på samme måde, som en patriotisk dansker ville forklare, at dansk "hygge" altså er noget helt unikt. Men den sydkoreanske røverhistorie virker mere troværdig.
Sydkoreanere har altid travlt. Byen har åbent 24 timer i døgnet. Du kan både handle ind og få manicure midt om natten.
På en bar senere om aftenen bekræfter en lokal bargæst.
"Hvis man ser nogen på gaden efter klokken 18 i Seoul, er det enten turister eller folk, der arbejder i det offentlige," siger han med et drilsk smil.
"Det er rigtigt. Vi koreanere skynder os altid. Men Samsung skynder sig altså lidt mere. De presser deres medarbejdere rigtig meget," mener han.
Samsung er også notorisk kendt for historisk at foragte og forbyde fagforeninger.
Man kan dele årsagen til Samsungs succes op i to dele. Den rosenrøde. Og den dystre. På den positive side stammer succesen historisk fra en nation med kronisk arbejdsiver og ambitionen om at være nummer ét. Og ambitionen om at blive et iland på niveau med vestens - hvilket forlængst er opnået.
Med de lidt mere dystre briller på kan man tilskrive succesen, at sydkoreanerne har været ekstremt gode til at aflure konkurrenterne - nogen vil sige kopiere - og lynhurtigt komme med egne produkter. Det hører også med til historien, at landet i mange år har haft et diktatorisk-lignende styre. Noget som har skabt en "disciplinering" af folket og styrket den hierarkiske struktur.
Apropos hierarki er der obligatorisk værnepligt på to-tre år. Og nogle nævner den fortsatte konflikt med Nordkorea som en fælles folkelig frygt, der er med til at styrke ambitionen om at være bedre.
Kopi? Hvem, os?
Samsung har de seneste år været involveret i retssager mod blandt andet Apple. Det har skabt en fortælling i visse kredse, at Samsung blot er en efteraber, når det kommer til design. Men det er skrøne, hvis man skal tro firmaets historiefortællere.
I 1996 oprettede Samsung-topchef og søn af grundlæggeren Lee Kun-Hee sine første dedikerede design-afdelinger i Korea og USA. Lokale ansatte blev sendt ud i verden. Og udenlandske designere kom til landet. Noget der ellers har været ugleset i Korea.
Lee Kun-Hee udfordrede generelt den koreanske ledelsesstil, kan man læse i analysen "The Paradox of The Samsung Rise".
Traditionelt var ledelsesposter og lønstigninger noget, man gjorde sig fortjent til ved blot at blive i firmaet i tilpas mange år. Nu åbnede han op for, at selv unge, nytilkomne og udlændinge kunne stige i graderne og få ekstra mønter i lønposen, hvis de præsterede noget unikt.
Et paradigmeskifte og en know-how som sandsynligvis har givet Samsung en fordel i fordel til andre asiatiske firmaer.
Nu er det konkurrenterne der følger efter Samsung
Arrangørerne af vores aktuelle Samsung-besøg vil også gerne give os billedet af Samsung som en innovatør inden for design.
Vi bliver kørt ind til det centrale Gangnam-distrikt, som dansehittet er opkaldt efter, og placeret i stole på Samsung D'light. En slags flagskibs- og udstillingsbutik der minder om en Apple Store.
Hele dagen har vi udelukkende mødt Samsung-mænd og kvinder i den universelle kontor-uniform: mørk jakke og lys skjorte. Men i udstillingslokalet hilses vi velkommen af en fyr klædt i jeans, opsmøgede ærmer og stor charmeklud.
Han snakker løs om designvalg, materialer og nogle fjollede pap-printere, som Samsung lige har vundet priser for. Vi står foran en stribe af Samsungs fjernsynsmodeller - helt tilbage til sort/hvid-udgaverne.
Hele scenariet skriger langt væk af, at Samsung gerne vil efterlade flokken af internationale journalister med indtrykket af, at der er en livlig innovation i huset. Noget som mange måske har sat spørgsmålstegn ved efter patent-sagerne mod blandt andet Apple.
De andre efterligner Samsung
Men det er helt urimeligt at anklage Samsung for at for at være en kopi-virksomhed.
"De var helt klart toneangivende, da LED-tv begyndte at dukke op. Samsung satte nærmest en helt ny norm for fladskærme, da de gav os smart-tv-fjernsynet. På den front har de altid været en lille smule foran konkurrenter. Faktisk har udviklingen blandt tv-producenterne de seneste år mere og mere nærmet sig den linje, som Samsung grundlagde. De har ubetinget været dygtige," fortæller koncernchef hos Expert Lars Christensen, da jeg vender hjem.
Hans kollega giver ham ret:
"Samsungs positive fremgang i de sidste 5-8 år stammer helt tilbage fra deres start med aggressiv markedsføring af lækre nye mobiltelefoner. De brugte flere år på de internationale tv-kanaler med markedsføring af disse og navnet Samsung. Da Samsung så dukkede op i branchen med tv, var kendskabet til navnet for længst "banket ind" i forbrugernes bevidsthed," siger Kim Lauritsen, markedsdirektør i F-group, der blandt andet driver Fona.
"Vi skal helt klart anerkende, at Samsung frem til i dag har været meget stærke på design og især et design, som er attraktivt for nordeuropæiske forbrugere".
Faktisk sendte Samsung sit internationale designhold til Skandinavien og i særdeleshed Danmark i sidste årtid. Både for at forstå den danske designtradition og forstå de danske forbrugeres dagligdag.
Farvel
Besøget i Sydkorea lakker mod enden. Jeg kan lige nå aftensmad i selskab med min søde koreanske oppasser.
Jeg spiser stille og roligt dimsum med spisepinde. Men det er ikke hurtigt nok:
"Pali-pali, Mr. Kasper".
