Frygtindgydende it-angreb kan ramme Danmark

Dansk sikkerhedsekspert advarer imod en bølge af ondsindede angreb i Europa, der snart kan være på vej mod danske virksomheder.

Artikel top billede

En stribe hackerangreb mod franske virksomheder og banker får nu sikkerhedsfirmaet Symantec til at råbe vagt i gevær.

For fremgangsmåderne er snedige, ondsindede og kombinerer gammelkendte teknikker som social engineering, spear phishing og malware på nye måder, fortæller sikkerhedsfirmaet.

I et eksempel lykkedes det hackerne at slippe af sted med pengebeløb på følgende facon:

1. trin:
I april 2013 modtager en assistent for en vicedirektør i en fransk-baseret multinational virksomhed en e-mail med et link til en faktura på en kendt fildelings-service.

2. trin:
Et par minutter senere får samme assistent et telefonopkald fra en anden vicedirektør i virksomheden, som instruerer hende i at betale fakturaen.

Han taler med overbevisning i stemmen på et formfuldt fransk. Senere viser det sig, at fakturaen er falsk, og vicedirektøren, der ringede, var hacker.

3. trin:
Fakturaen er en Remote Access Trojan (RAT), som er konfigureret til at kontakte en command-and-control (C&C) server placeret i Ukraine.

Ved hjælp af trojaneren kan angriberen straks tage kontrol over kontor-assistentens computer og se, hvad der bliver skrevet på computeren, ligesom han kan se skrivebordet på computeren og gennemse filer.

Du kan læse mere om de forskellige typer af angreb, der rammer Frankrig i øjeblikket, her.

Vil kunne ramme Danmark

"Et tilsvarende kreativt hack vil kunne foregå i Danmark," vurderer sikkerhedsekspert Peter Ulrik Schjøtt fra Symantec oven på bølgen af angreb i Frankrig.

Hele sagen er desuden yderligere kompliceret af, at det faktisk har været yderst vanskeligt at finde frem til gerningsmændene.

Ved at undersøge e-mails og trafik har Symantec afdækket, at angriberen befinder sig i eller router deres angreb over Israel.

Symantecs trafikanalyse viser desuden, at flere angreb blev udført fra et mobilt netværk, og at angriberen på den måde hele tiden flyttede rundt.

Det var i maj 2013, at Symantec første gang offentliggjorde oplysninger om de første angreb af denne type.

"Det er en helt ny slags angreb, som er rettet mod virksomheder i Europa. Der er nu kommet flere detaljer om angrebene," udtaler den danske it-sikkerhedsekspert til Computerworld.
 
"Det at anvende social engineering og gradvist sammenstykke information, der til sidst gør det muligt at manipulere med en organisation, gør angrebet svært at gardere sig imod," udtaler han.

Imidlertid ridser han nogle gode råd op, hvis bølgen af angreb skulle ramme danske virksomheder.

Undgå angrebet: Råd 1 og 2

Der er mange måder, angrebet kunne være stoppet på. Nedenfor er en række forslag fra Peter Ulrik Schjøtt:

1. Mail og filer

Bedre tjek for om filer eller links i emails er legitime eller leder til installation af malware. 

"Det er ikke ligegyldigt, hvilke antivirus/antispam løsning organisationen anvender. Det er for eksempel typisk, at links i email, der fører til malware, ikke gør det i ét hop, men i en række hop."

Email antivirus/antispam løsningen skal derfor kunne følge links hele vejen.

"Man skal også være klar over, at malware i mange tilfælde er designet og testet på forhånd, så man ved, at den ikke kan findes af et antivirus-system," forklarer han.

Endelig skal man også overveje, i hvor høj grad man vil tillade "indlejrede filer" - eksempelvis et videoklip i en PowerPoint - også her er der muligheder for at slippe malware igennem - i for eksempel Microsoft Office-filer.

"Dette betyder, at organisationer i højere grad aktivt må tage stilling til, hvilke ukendte filer man vil slippe igennem i eksempelvis emails eller downloads fra internettet."

"Her skal den enkelte organisation gøre op med sig selv, hvor meget "hul igennem" den vil have kontra sikkerhedsniveau og beskyttelse mod malware og angreb," forklarer han og pointerer, at jo mere "hul igennem", jo nemmere kommunikerer man med omverdenen, men jo større risici tager man også.

"Organisationens "risikovillighed" er en strategisk beslutning, som organisationens ledelse skal tage," lyder det.

2. Applikationer og programmer

Derudover skal man også tjekke op på andre ting.

"Bedre tjek for om applikationer og programmer på pc'er og servere i organisationen tager kontakt til Command and Control-centre (C&C, red.). Det vil sige pc'en eller serveren optræder som en 'bot', en fjernstyret "slave", hvilket betyder, at cyberkriminelle har adgang til maskinerne og kan gøre, hvad de ønsker."

"Rigtigt mange C&C kontrolcentre kendes, eller de kan genkendes på bestemte karakteristika i datatrafikken," forklarer han.

Men mange firmaer, store som små, har ikke en sådan sikring - problemet er, at datatrafikken starter indefra, ikke udefra.

"Det er en enkelt interne pc eller server, som starter kommunikationen til internettet. De fleste web sikkerhedsløsninger kigger på trafikken den anden vej og kan dermed ikke opdage interne bots," forklarer han videre.

Undgå angrebet: Råd 3, 4 og 5

3. Overvågning af it-miljø

Også bedre overvågning af det samlede it-miljø skal på plads.

Her henviser Peter Ulrik Schjøtt fra Symantec til eksemplet med assistenten, der åbner en ukendt fil eller hendes browser følger et link, bagefter begynder pc at kommunikere med et C&C center - endnu senere lænses den for fortrolig information.

"Det er vigtigt, at man hurtigt og effektivt kan få et overblik over, hvad der sker af sikkerhedshændelser i det samlede it-miljø og kan reagere på dette."

"Det er ikke effektivt, at (sikkerheds)administratorerne skal kigge på flere forskellige løsningskonsoller og selv sammenholde og få øje på, at de få hændelser ud af rigtigt mange betyder, at organisationen er under angreb," forklarer han.

Der er flere muligheder for sikkerhedsløsninger, der sammenholder sikkerhedshændelser fra forskellige kilder, måske endda fra forskellige leverandører, og uddrager de kritiske hændelser.

4 og 5: Dobbelt/triple-tjek
Endelig er det nødvendigt med dobbelt eller triple-tjek på "mærkelige" finansielle transaktioner

Det samme gælder dobbelt eller triple-tjek på iværksættelse af katastrofeberedskabet

Han erkender, at det handler om at finde en balance mellem tjek og dobbelttjek versus tidsforbrug, når man for eksempel skal iværksætte en katastrofeplan.

Pointen er, at der ingen lette løsninger er.

"De omtalte angreb illustrerer meget godt de problemstillinger en organisation har med en sikkerhed opsplittet i siloer, en forretning der skal fungere og et sikkerhedsberedskab, der hurtigt og effektivt skal kunne iværksættes."

"Men it-sikkerhed er ikke udelukkende en teknisk disciplin. Mange angreb kan afværges, og sikkerhedsproblemer kan undgås, hvis medarbejderne ved, hvad de skal holde øje med, og underretter de rette personer om, at "der er noget der ser suspekt ud,"" slutter han.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg