Vil Apple dræbe NFC med denne teknologi?

De nye iPhones får ikke NFC. Her er teknologien, som Apple satser på i stedet.

Artikel top billede

Dette er en såkaldt bluetooth-beacon, der er udviklet af virksomheden Estimote.

Mens konkurrenterne satser på NFC-teknologien som fremtidens mobilbetalingsløsning, ser Apple ud til at gå en helt anden vej. 

Når Apple på onsdag frigiver den næste udgave af iPhonens styresystem, iOS 7, rummer det, hvad der meget vel kan være Apples bud på fremtidens betalingsteknologi.

Ifølge den amerikanske tech-side GigaOM er der tale om en løsning, der bruger Bluetooth Low Energy (BLE). Apple har døbt løsningen iBeacon.

Indtil videre er det ikke en funktion, som Apple har brugt meget tid på at fremhæve, så vores viden om den er ret begrænset. Men GigaOM har en detaljeret gennemgang af, hvordan det formodentlig vil fungere.

Skal opsætte sensorer

Hvor du med NFC skal holde telefonen hen over en betalingsterminal, registrerer iBeacon det til gengæld med det samme, når du træder ind i butikken.

De fleste nye betalingsterminaler i danske butikker har i dag en indbygget NFC-sensor, mens de til gengæld ikke er forberedt til BLE, som iBeacon benytter sig af.

Men ønsker butiksejeren at bruge BLE-løsningen, er det i stedet muligt at opsætte en række små bluetooth-sensorer, såkaldte beacons, i butikken.

Kunder bliver registreret automatisk

Takket være sensorerne, der har en rækkevidde på op til 50 meter, vil butikkens salgssystem med det samme kunne registrere det, når en ny iBeacon-bruger træder ind i butikken.

Det gør det eksempelvis muligt for butiksejeren at sende tilbud, produktoplysninger eller menukort ud til kunderne, men på sigt vil det muligvis også kunne lade sig gøre at gennemføre betalinger via iBeacons eller en lignende Bluetooth Low Energy-løsning. 

Ifølge GigaOM vil denne type beacons, der ikke i sig selv har noget med Apples løsning at gøre, også kunne anvendes til en række andre formål.

Eksempelvis vil de også kunne bruges til indendørs navigation i indkøbscentre og stormagasiner, hvor gps sjældent virker optimalt.

Læs også:

Dårligt nyt for Apple-brugere: Danske mobilbetalinger kommer ikke til iPhone

Smartphones får supermarkedskunder til at glemme impulskøb

NemID-bagmænd og teleselskaber klar til vild kamp om mobilbetalinger

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS