Ny netmusikbutik på vej fra Virgin

Den britiske Virgin-koncern følger nu i kølvandet på en lang række selskaber og lancerer sin egen musikbutik på nettet. Virgin er i øjeblikket ved at udvikle den kommende butiks software, som bliver central i downloadningen af musik. Virgin erklærer, at priserne bliver "hyper konkurrencedygtige".

Manden bag Virgin-brandet, den britiske milliardær Richard Branson, er på vej med sin egen digitale jukeboks på nettet, som skal lanceres i Virgin-koncernens seneste opfindelse, netmusikbutikken Virgin Digital.

Der er allerede blevet åbnet Virgin Digital-afdelinger i Los Angeles og London, og det er hensigten, at selskabet skal sælge musik til mobiltelefoner, håndholdte computere og andre apparater.

Et af de teknologiske hovedaktiver vil blive en nyudviklet jukeboks, som vil være adgangsbillet til Virgins digitale musikklub og koncernens internetradiostation Radio Free Virgin Internet, ligesom jukeboksen vil gøre det muligt at brænde og indkode sange cd-skiver.

Prisleje endnu ikke fastlagt

Virgin Digital ønsker endnu ikke at komme med et bud på prisniveauet i netbutikken, hvor det bliver muligt enten at købe sange enkeltvis eller tegne abonnementer.

Selskabet forsikrer dog, at priserne vil være "hyper konkurrencedygtige" i forhold til den almindeligt udbredte pris på knap en dollar per sang.

En hel stribe af selskaber har allerede lanceret tilsvarende initiativer med salg af musik på nettet, men det afskrækker ikke Virgin-koncernen, der vurderer, at det ofte er de såkaldte second-movers, der for alvor vinder markedet og ikke first-moverne, som nærmere er med til at skabe markedet.

Virgin-brandet er allerede kendt af musikfolket - især i Storbritannien, hvor selskabet sælger musik gennem de store Virgin Megastores-butikker.

Selskabets nye software-produkt vil kunne downloades eller anskaffes på cd via Virgins cd-butikker. Teknologien vil understøtte Microsofts Windows Media Audio-format (WMA), som kan køre på en række digitale musik-afspillere.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S