Dansk politi benytter i stigende grad muligheden for at indhente de oplysninger, som teleselskaberne opbevarer om danskernes mobil-, internet- og fastnet-kommunikation.
Fra 2008 til 2012 er indhentningen af teleoplysninger steget til godt det dobbelte.
Det viser de seneste fem års opgørelser over de danske politikredses brug af retsplejelovens bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden.
"Én grund til stigningen er, at udbredelsen af teknologi, eksempelvis smartphones, er vokset. Tidligere var der ikke mange data at finde, men det er der nu [...] så der er ikke noget hokuspokus i stigningen," fortæller politidirektør i Rigspolitiet Svend Larsen til Computerworld.
Disse data er politiet særligt glade for
Tallene viser samtidig, at mobilkommunikation er det mobil-data, som politiet henter mest. Politiet har således sendt 18.676 forespørgsler på mobil-data til teleselskaberne i årene 2008 til 2012.
Tryk på emnerne øverst i grafen for at fravælge enkelte eller flere typer af data.
Du kan læse, hvad kategorierne helt præcist dækker over på side tre.
Derfor elsker politiet mobildata
Som det ses i grafen, er det særligt det mobile data, der er interessant for politiet.
"Oplysninger om mobilkommunikation er i vidt omfang interessant, fordi vi kan bruge oplysningerne til at stedfæste personer," siger Svend Larsen.
Udbredelsen af smartphones betyder samtidig, at politiet i dag har langt større datasæt til rådighed.
"En smartphone genererer dybest set data hele tiden. Og når den kommunikerer med en mast og sender og modtager oplysninger, vil det sige, at aktiviteten lagres hos teleselskaberne," fortæller Svend Larsen.
Rigspolitiet indrapporterede for små tal
Politiets brug af eksempelvis mobildata skal hvert år indrapporteres til EU-kommissionen, som på den måde kontrollerer, hvordan dansk politi bruger sine beføjelser.
Men de indrapporterede tal er behæftet med fejl.
"Noget af stigningen skyldes en ændring i den måde, vi indsamler data på. Før 2011 gjorde den enkelte politikreds det manuelt, men nu kører det automatisk [gennem it-systemet Raven, red.], hvor vi registrerer centralt. For at sige det lige ud, blev alt data ikke registreret ved den manuelle indsamling," fortæller politidirektør Svend Larsen.
Betyder det samtidig, at de tal, der er leveret til EU-kommissionen, simpelthen er for små?
"Det ligger jo lidt i det, jeg siger," afslutter Svend Larsen.
Kontrol af data er umuliggjort
Statistikken indsamles og udleveres til EU-Kommissionen på baggrund af logningsdirektivet, der igen er udmøntet i logningsbekendtgørelsen. Men Rigspolitiets statistik indeholder reelt set langt mere data.
"Politiet kan kræve oplysninger, som teleudbyderne er i besiddelse af, udleveret, når betingelserne i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden er opfyldt," skriver Justitsministeriet i en redegørelse til Datatilsynet, der i 2009 undrede sig over, hvilket data de årlige rapporter egentlig indeholder.
Det betyder, at rapporten ikke blot indeholder data indhentet gennem logningsbekendtgørelsen, men derimod indeholder "alle oplysninger, som teleselskaberne måtte være i besiddelse af," hedder det i rapporten til datatilsynet.
Derfor har denne detalje haft stor betydning for, hvordan rapporterne kan tolkes.
Rigspolitiet skal nemlig i rapporten anføre, hvor gammelt det indhentede teledata er, og her er det i logningsbekendtgørelsen fastsat, at teleselskaberne kun må opbevare oplysningerne i 12 måneder.
Gennem rapportens sammenblanding af teledata, er det derfor ikke muligt at se, om politiet indhenter data relateret til logningsbekendtgørelsen, der er ældre end 12 måneder.
Om grafen
Grafen er udformet ved at samle de fem PDF-filer, der årligt gennem 2008 til 2012 er udleveret til Folketingets Retsudvalg, og som er gjort frit tilgængelige på Folketingets hjemmeside.
Dokumenterne er oprindeligt udformet og udleveret til EU-Kommissionen, som gennem artikel 10 i EU-direktivet 2006/24/EC (logningsdirektivet), kræver, at Danmark og de øvrige lande i EU indsamler og indsender årlige rapporter omkring indsamlingen af loggede teleoplysninger.
Logningsbekendtgørelsen og den medfølgende indsamling af danskernes kommunikationsvaner blev indført i Danmark efter Folketinget vedtog den såkaldte Terrorpakke II, der har til hensigt at bekæmpe international terrorisme.
De årlige rapporter kan ses her: 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012. Samt redegørelsen fra Justitsministeriet til Datatilsynet, der blandt andet forklarer, hvad de forskellige indberettede datatyper dækker over.
Dette data er relateret til grafens kategorier
Grafens kategori fastnettelefoni indbefatter data omkring opkaldsnummer, opkaldte nummer, navn og adresse på abonnenten samt oplysninger om tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.
I kategorien mobil kommunikation er der tale om indsamlede oplysninger, der indbefatter opkaldsnummer og opkaldte nummer, navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger, tidspunktet for kommunikationens start og afslutning. Derudover kan det også dreje sig om oplysninger om det benyttede kommunikationsudstyr. Eksempelvis mobiltelefonen (IMEI-nummer) eller SIM-kortet (IMSI-nummer).
Kategorierne internet kommunikation, internet telefoni og internet e-mail indbefatter indsamlet data, som svarer til de data, som teleselskaberne skal registrere efter logningsbekendtgørelsens § 5.
Det betyder, at der er tale om navn og adresse på abonnenten, som på kommunikationstidspunktet var tildelt den pågældende IP-adresse, brugeridentitet eller telefonnummer. Desuden er der tale om oplysninger om tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.
Læs også:
Hård kritik: Lognings-rapport er noget makværk
Følsom rapport om mystiske logningsdata forsinket
Retsudvalget ind i sag om gemte logningsdata
