Få overblikket: Disse teledata snager politiet i

Få det fulde overblik over, hvilke data dansk politi er særligt glade for at få udleveret om danskernes internet-, mobil- og fastnet-adfærd.

Artikel top billede

Dansk politi benytter i stigende grad muligheden for at indhente de oplysninger, som teleselskaberne opbevarer om danskernes mobil-, internet- og fastnet-kommunikation.

Fra 2008 til 2012 er indhentningen af teleoplysninger steget til godt det dobbelte.

Det viser de seneste fem års opgørelser over de danske politikredses brug af retsplejelovens bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

"Én grund til stigningen er, at udbredelsen af teknologi, eksempelvis smartphones, er vokset. Tidligere var der ikke mange data at finde, men det er der nu [...] så der er ikke noget hokuspokus i stigningen," fortæller politidirektør i Rigspolitiet Svend Larsen til Computerworld.

Disse data er politiet særligt glade for

Tallene viser samtidig, at mobilkommunikation er det mobil-data, som politiet henter mest. Politiet har således sendt 18.676 forespørgsler på mobil-data til teleselskaberne i årene 2008 til 2012.


Tryk på emnerne øverst i grafen for at fravælge enkelte eller flere typer af data.

Du kan læse, hvad kategorierne helt præcist dækker over på side tre.

Derfor elsker politiet mobildata

Som det ses i grafen, er det særligt det mobile data, der er interessant for politiet.

"Oplysninger om mobilkommunikation er i vidt omfang interessant, fordi vi kan bruge oplysningerne til at stedfæste personer," siger Svend Larsen.

Udbredelsen af smartphones betyder samtidig, at politiet i dag har langt større datasæt til rådighed.

"En smartphone genererer dybest set data hele tiden. Og når den kommunikerer med en mast og sender og modtager oplysninger, vil det sige, at aktiviteten lagres hos teleselskaberne," fortæller Svend Larsen.

Rigspolitiet indrapporterede for små tal

Politiets brug af eksempelvis mobildata skal hvert år indrapporteres til EU-kommissionen, som på den måde kontrollerer, hvordan dansk politi bruger sine beføjelser.

Men de indrapporterede tal er behæftet med fejl.

"Noget af stigningen skyldes en ændring i den måde, vi indsamler data på. Før 2011 gjorde den enkelte politikreds det manuelt, men nu kører det automatisk [gennem it-systemet Raven, red.], hvor vi registrerer centralt. For at sige det lige ud, blev alt data ikke registreret ved den manuelle indsamling," fortæller politidirektør Svend Larsen.

Betyder det samtidig, at de tal, der er leveret til EU-kommissionen, simpelthen er for små?

"Det ligger jo lidt i det, jeg siger," afslutter Svend Larsen.

Kontrol af data er umuliggjort

Statistikken indsamles og udleveres til EU-Kommissionen på baggrund af logningsdirektivet, der igen er udmøntet i logningsbekendtgørelsen. Men Rigspolitiets statistik indeholder reelt set langt mere data.

"Politiet kan kræve oplysninger, som teleudbyderne er i besiddelse af, udleveret, når betingelserne i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden er opfyldt," skriver Justitsministeriet i en redegørelse til Datatilsynet, der i 2009 undrede sig over, hvilket data de årlige rapporter egentlig indeholder.

Det betyder, at rapporten ikke blot indeholder data indhentet gennem logningsbekendtgørelsen, men derimod indeholder "alle oplysninger, som teleselskaberne måtte være i besiddelse af," hedder det i rapporten til datatilsynet.

Derfor har denne detalje haft stor betydning for, hvordan rapporterne kan tolkes.

Rigspolitiet skal nemlig i rapporten anføre, hvor gammelt det indhentede teledata er, og her er det i logningsbekendtgørelsen fastsat, at teleselskaberne kun må opbevare oplysningerne i 12 måneder.

Gennem rapportens sammenblanding af teledata, er det derfor ikke muligt at se, om politiet indhenter data relateret til logningsbekendtgørelsen, der er ældre end 12 måneder.

Om grafen

Grafen er udformet ved at samle de fem PDF-filer, der årligt gennem 2008 til 2012 er udleveret til Folketingets Retsudvalg, og som er gjort frit tilgængelige på Folketingets hjemmeside.

Dokumenterne er oprindeligt udformet og udleveret til EU-Kommissionen, som gennem artikel 10 i EU-direktivet 2006/24/EC (logningsdirektivet), kræver, at Danmark og de øvrige lande i EU indsamler og indsender årlige rapporter omkring indsamlingen af loggede teleoplysninger.

Logningsbekendtgørelsen og den medfølgende indsamling af danskernes kommunikationsvaner blev indført i Danmark efter Folketinget vedtog den såkaldte Terrorpakke II, der har til hensigt at bekæmpe international terrorisme.

De årlige rapporter kan ses her: 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012. Samt redegørelsen fra Justitsministeriet til Datatilsynet, der blandt andet forklarer, hvad de forskellige indberettede datatyper dækker over.

Dette data er relateret til grafens kategorier

Grafens kategori fastnettelefoni indbefatter data omkring opkaldsnummer, opkaldte nummer, navn og adresse på abonnenten samt oplysninger om tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.

I kategorien mobil kommunikation er der tale om indsamlede oplysninger, der indbefatter opkaldsnummer og opkaldte nummer, navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger, tidspunktet for kommunikationens start og afslutning. Derudover kan det også dreje sig om oplysninger om det benyttede kommunikationsudstyr. Eksempelvis mobiltelefonen (IMEI-nummer) eller SIM-kortet (IMSI-nummer).

Kategorierne internet kommunikation, internet telefoni og internet e-mail indbefatter indsamlet data, som svarer til de data, som teleselskaberne skal registrere efter logningsbekendtgørelsens § 5.

Det betyder, at der er tale om navn og adresse på abonnenten, som på kommunikationstidspunktet var tildelt den pågældende IP-adresse, brugeridentitet eller telefonnummer. Desuden er der tale om oplysninger om tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.

Læs også:
Hård kritik: Lognings-rapport er noget makværk

Følsom rapport om mystiske logningsdata forsinket

Retsudvalget ind i sag om gemte logningsdata

Læses lige nu

    Annonce

    Collectia A/S

    Cyber Security Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Business Consultant

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Product Designer

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Andre events | København

    People Tech 2026 - København

    Få indsigt i automatisering, data og AI i HR. Lær hvor HR og IT mødes, hvad der kan skaleres, og hvor ansvar og grænser går. Tilmeld dig og styrk samspillet mellem mennesker og teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Morten Fogh som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent hos Proinfo A/S. Han er uddannet IT-ingeniør med speciale i netværk. Morten har tidligere været selvstændig konsulent. Nyt job

    Morten Fogh

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S