Det fortæller Anne Baastrup (SF), som er næstformand i Folketingets Retsudvalg.
"Der er jo ingen grund til at lave en stribe af regler, hvis man bare tilsidesætter dem. Og vi har altså et hensyn at tage til privatpersoner," siger Anne Baastrup.
Dermed går Retsudvalget nu aktivt ind i sagen om udleveringen af loggede data, som teleselskaberne ifølge en afrapportering fra Justitsministeriet til EU- Kommissionen har foretaget, selv om de loggede data var ældre end de tilladte 12 måneder.
"Hvis justitsministeren, da bekendtgørelsen blev lavet, mente, at det rent faktisk var vigtigt med to eller fem års frist, hvorfor har hun så ikke lavet det?," spørger Anne Baastrup.
Stormomsust debat
Logningsdata er oplysninger om borgernes tele-, internet- og mailtrafik, som teleselskaberne ifølge den omstridte logningsbekendtgørelse siden 15. september 2007 har været pålagt at gemme i mindst et år af hensyn til politiets mulighed for at efterforske og retsforfølge forbrydelser af særlig grov karakter.
Logningsbekendtgørelsen blev i 2006 indført af daværende justitsminister Lene Espersen (K), og var årsag til en højrøstet debat blandt andet fra teleselskaberne, som slog sig i tøjret over anslåede udgifter på hundrede af millioner kroner i forbindelse med etablering og drift af det nødvendige tekniske udstyr.
Også politikere, interesseorganisationer og telebranchen debatterede sammen med blandt andre Computerworlds læsere logningsbekendtgørelsen, der blev set som en glidebane mod det Orwell'ske Big Brother-samfund.
I denne forbindelse svarede justitsministeren også på spørgsmål fra Computerworlds læsere om logning af borgernes tele- og surfvaner.
Samtidig opstod der i debatten usikkerhed omkring de loggede oplysningers maksimale levetid. Efterfølgende slog daværende justitsminister Lene Espersen (K) , i en besvarelse på et såkaldt paragraf 20-spørgsmål fra Enhedslistens retspolitiske ordfører Line Barfod, fast, at logningsdata skal slettes efter et år.
Artiklen fortsætter på næste side...
