Få overblikket: Disse teledata snager politiet i

Få det fulde overblik over, hvilke data dansk politi er særligt glade for at få udleveret om danskernes internet-, mobil- og fastnet-adfærd.

Artikel top billede

Dansk politi benytter i stigende grad muligheden for at indhente de oplysninger, som teleselskaberne opbevarer om danskernes mobil-, internet- og fastnet-kommunikation.

Fra 2008 til 2012 er indhentningen af teleoplysninger steget til godt det dobbelte.

Det viser de seneste fem års opgørelser over de danske politikredses brug af retsplejelovens bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

"Én grund til stigningen er, at udbredelsen af teknologi, eksempelvis smartphones, er vokset. Tidligere var der ikke mange data at finde, men det er der nu [...] så der er ikke noget hokuspokus i stigningen," fortæller politidirektør i Rigspolitiet Svend Larsen til Computerworld.

Disse data er politiet særligt glade for

Tallene viser samtidig, at mobilkommunikation er det mobil-data, som politiet henter mest. Politiet har således sendt 18.676 forespørgsler på mobil-data til teleselskaberne i årene 2008 til 2012.


Tryk på emnerne øverst i grafen for at fravælge enkelte eller flere typer af data.

Du kan læse, hvad kategorierne helt præcist dækker over på side tre.

Derfor elsker politiet mobildata

Som det ses i grafen, er det særligt det mobile data, der er interessant for politiet.

"Oplysninger om mobilkommunikation er i vidt omfang interessant, fordi vi kan bruge oplysningerne til at stedfæste personer," siger Svend Larsen.

Udbredelsen af smartphones betyder samtidig, at politiet i dag har langt større datasæt til rådighed.

"En smartphone genererer dybest set data hele tiden. Og når den kommunikerer med en mast og sender og modtager oplysninger, vil det sige, at aktiviteten lagres hos teleselskaberne," fortæller Svend Larsen.

Rigspolitiet indrapporterede for små tal

Politiets brug af eksempelvis mobildata skal hvert år indrapporteres til EU-kommissionen, som på den måde kontrollerer, hvordan dansk politi bruger sine beføjelser.

Men de indrapporterede tal er behæftet med fejl.

"Noget af stigningen skyldes en ændring i den måde, vi indsamler data på. Før 2011 gjorde den enkelte politikreds det manuelt, men nu kører det automatisk [gennem it-systemet Raven, red.], hvor vi registrerer centralt. For at sige det lige ud, blev alt data ikke registreret ved den manuelle indsamling," fortæller politidirektør Svend Larsen.

Betyder det samtidig, at de tal, der er leveret til EU-kommissionen, simpelthen er for små?

"Det ligger jo lidt i det, jeg siger," afslutter Svend Larsen.

Kontrol af data er umuliggjort

Statistikken indsamles og udleveres til EU-Kommissionen på baggrund af logningsdirektivet, der igen er udmøntet i logningsbekendtgørelsen. Men Rigspolitiets statistik indeholder reelt set langt mere data.

"Politiet kan kræve oplysninger, som teleudbyderne er i besiddelse af, udleveret, når betingelserne i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden er opfyldt," skriver Justitsministeriet i en redegørelse til Datatilsynet, der i 2009 undrede sig over, hvilket data de årlige rapporter egentlig indeholder.

Det betyder, at rapporten ikke blot indeholder data indhentet gennem logningsbekendtgørelsen, men derimod indeholder "alle oplysninger, som teleselskaberne måtte være i besiddelse af," hedder det i rapporten til datatilsynet.

Derfor har denne detalje haft stor betydning for, hvordan rapporterne kan tolkes.

Rigspolitiet skal nemlig i rapporten anføre, hvor gammelt det indhentede teledata er, og her er det i logningsbekendtgørelsen fastsat, at teleselskaberne kun må opbevare oplysningerne i 12 måneder.

Gennem rapportens sammenblanding af teledata, er det derfor ikke muligt at se, om politiet indhenter data relateret til logningsbekendtgørelsen, der er ældre end 12 måneder.

Om grafen

Grafen er udformet ved at samle de fem PDF-filer, der årligt gennem 2008 til 2012 er udleveret til Folketingets Retsudvalg, og som er gjort frit tilgængelige på Folketingets hjemmeside.

Dokumenterne er oprindeligt udformet og udleveret til EU-Kommissionen, som gennem artikel 10 i EU-direktivet 2006/24/EC (logningsdirektivet), kræver, at Danmark og de øvrige lande i EU indsamler og indsender årlige rapporter omkring indsamlingen af loggede teleoplysninger.

Logningsbekendtgørelsen og den medfølgende indsamling af danskernes kommunikationsvaner blev indført i Danmark efter Folketinget vedtog den såkaldte Terrorpakke II, der har til hensigt at bekæmpe international terrorisme.

De årlige rapporter kan ses her: 2008200920102011 og 2012. Samt redegørelsen fra Justitsministeriet til Datatilsynet, der blandt andet forklarer, hvad de forskellige indberettede datatyper dækker over.

Dette data er relateret til grafens kategorier

Grafens kategori fastnettelefoni indbefatter data omkring opkaldsnummer, opkaldte nummer, navn og adresse på abonnenten samt oplysninger om tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.

I kategorien mobil kommunikation er der tale om indsamlede oplysninger, der indbefatter opkaldsnummer og opkaldte nummer, navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger, tidspunktet for kommunikationens start og afslutning. Derudover kan det også dreje sig om oplysninger om det benyttede kommunikationsudstyr. Eksempelvis mobiltelefonen (IMEI-nummer) eller SIM-kortet (IMSI-nummer).

Kategorierne internet kommunikation, internet telefoni og internet e-mail indbefatter indsamlet data, som svarer til de data, som teleselskaberne skal registrere efter logningsbekendtgørelsens § 5.

Det betyder, at der er tale om navn og adresse på abonnenten, som på kommunikationstidspunktet var tildelt den pågældende IP-adresse, brugeridentitet eller telefonnummer. Desuden er der tale om oplysninger om tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.

Læs også:
Hård kritik: Lognings-rapport er noget makværk

Følsom rapport om mystiske logningsdata forsinket

Retsudvalget ind i sag om gemte logningsdata

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Klampenborg

CISO Challenges 2026 - København

Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS