Sådan løser du problemet med alt for sløve websider

Der er en række ting, man kan gøre for at gøre websider hurtigere at indlæse, så brugerne ikke mister tålmodigheden. Her er best practice.

Artikel top billede

Hvor meget må en god webside fylde? Hvor mange forespørgsler må den have? Og hvor lang må svartiden egentlig være, før brugerne smutter igen, fordi de mister tålmodigheden?

Det er nogle af de spørgsmål, mange webudviklere må forholde sig til, når de koder nye sider og arbejder med web performance.

Som Computerworld har skrevet, er den gennemsnitlige top 1000-webside i dag 1.575 KB - det er en stigning på 151 procent på tre år.

Samtidig er antallet af forespørgsler, siderne skal foretage, kraftigt stigende, hvilket også kan give problemer.

Eksempelvis viser undersøgelser, at de danske webbutikker under FDIH i gennemsnit består af 81 forespørgsler.

"Det vil sige, at webserveren, hvorpå webshoppen er placeret, bliver forespurgt 81 gange, hvorved der leveres komponenter såsom billede-, JavaScript og CSS-filer. Dette belaster webserveren og tager tid," skriver firmaet Digicure i en rapport om web performance.

Her er de gode råd

Selv om der nok er forskellige holdninger til, hvordan man egentlig udvikler de mest funktionelle, lækre og performance-optimerede websider, er der - som på så mange andre it-områder - nogle generelle retningslinjer, man kan følge, hvis man vil undgå at gå helt galt i byen.

Et sted at starte er Googles Web Performance Best Practices.

Google har en række anbefalinger til, hvordan man bør gribe udviklingen an i forhold til at optimere caching, round trip-tider, forespørgsler, browser renderinger og en række andre ting.

Det er ikke nødvendigvis en indiskutabel samling af best practices, men der er faktisk mange gode råd i den - og man må trods alt give Google, at selskabet har bevist, at det forstår det der med at udvikle webtjenester.

"PNG'er er næsten altid GIF'er overlegne og er som regel det bedste valg ... Brug JPG'er til alle fotografiske billeder," lyder et af rådene fra Google.

Der er dog også en række mere kode-specifikke anbefalinger, som de fleste webudviklere måske nok har hørt et par gange før - men som langt fra alle formår at efterfølge 100 procent.

"Komprimering af HTML-code, inklusiv inline JavaScript og CSS, der ligger i det, kan spare mange data-bytes og sætte fart på download, parsing og execution-tiden," lyder det fra Google.

Men Google er langt fra det eneste sted, man finder anbefalinger til at optimere websider.

Flere anbefalinger til web performance

Et andet sted at hente inspiration er i Yahoos performance-anbefalinger:

"80 procent af svartiden for slut-brugeren bruges på front-end'en," skriver Yahoo indledningsvist. 

"Det meste af denne tid går med at downloade alle komponenterne på siden: billeder, stylesheets, scripts, Flash etc. Ved at reducere antallet af komponenter reduceres antallet af HTTP-forespørgsler, der kræves, for at siden kan indlæses. Dette er nøglen til hurtigere sider."

Også World Wide Web Consortium, W3C, har naturligvis har gode, konkrete anbefalinger til performance inden for eksempelvis JavaScript og HTML5.

En række Computerworld-læsere har også givet deres bud på, hvad der afgør load-tider med videre på websiderne. Følg den debat her.

Tjek dine egne websider

Du kan nemt tjekke, hvor meget dine egne websider fylder. 

Hvis du anvender Chrome som browser, trykker du på F12, vælger netværk og reloader siden.

Nederst i venstre hjørne ser du nu, hvor meget data der loades, og hvor længe siden er om at blive læst ind i browseren. 

Du kan også se de elementer, der loades, og hvor meget de fylder.

Størrelsen kan variere fra gang til gang, hvis der eksempelvis er forskellige annoncer, men det giver et indtryk af, om siden er tung eller let at loade. 

Du skal også være opmærksom på, at der typisk indlæses mest data, første gang du besøger siden. 

Læs også:

For tunge websider: Her er de store load-problemer

Derfor er websiderne så lang tid om at loade

Sådan skal webudviklere designe til gigant-skærme

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS