Vildt komplicerede pris-modeller forvirrer: Bliver du snydt af din cloud-leverandør?

Egentlig burde det være simpelt, men i stedet er det blevet vildt kompliceret. Mange kan ikke gennemskue cloud-priserne.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

I teorien burde fastlæggelsen af cloud-omkostninger være ganske enkelt:

Du har brug for en it-service eller noget storage, som en leverandør leverer, hvorefter kunden betaler for nøjagtigt det, som han har får leveret, og hverken mere eller mindre.

Men sådan er det ikke i virkeligheden.

I stedet er de forskellige cloud-ydelser pakket ind i komplekse og uigennemskuelige indkøbs-pakker.

Det gør det vanskeligt for kunderne at gennemskue priserne, ligesom det gør det svært reelt at sammenligne de forskellige leverandørers priser.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra analysehuset 451 Research Group, der har sammenlignet en lang række cloud-leverandørers forskellige prismodeller.

Markedet er ifølge analysehuset præget af en meget bred vifte af forskellige prismodeller, ligesom de enkelte leverandører i stor udstrækning anvender komplicerede og indforståede termer.

Det er med til at forhindre kunderne i at få tilstrækkeligt med forståelse for den egentlige pris.

Kompliceret

"Engang var der med cloud computing udsigt til enkle og brugsbaserede regninger på linie med forbrug af elektricitet og lignende. I dag er virkeligheden meget langt fra dette billede," lyder det fra analysehuset.

Grunden til de komplicerede pris-mønstre er ifølge analysehuset, at cloud-markedet fortsat er i sin ungdom og altså i gang med at finde sine ben at stå på.

Det betyder, at der endnu ikke er blevet fastlagt en standard for noget som helst mellem de forskellige leverandører.

"Det er klart, at det ikke er fordelagtigt for kunderne, der er nødt til at sætte sig ind i hver enkelt leverandørs metoder og opveje hver eneste detalje mod hinanden," lyder det fra 451 Research.

Ifølge analysehuset tilbyder de fleste cloud-leverandører ganske enkle prismodeller, når det gælder nye kunder, der lige skal prøve at åbne et enkelt system for at danne sig et indtryk af cloud-verdenen.

Senere bliver det imidlertid mere kompliceret. Det sker i takt med, at kunderne begynder at efterspørge større løsninger.

Her begynder de komplekse prismodeller typisk at komme på banen - eksempelvis med rabatter for lang tids binding, rabatter hvis visse dele af de virtuelle maskiner kan køre som 'multi-tenant', eller muligheden for at byde på overskydende kapacitet i den pågældende cloud.

Andre modeller er at dele priserne op i henholdsvis forbrug af computer-kraft, storage og netværks-brug og afregne efter forbrugt gigabyte.

Læs også:

Microsoft: Her er den helt store gevinst ved cloud

KMD og Microsoft hånd i hånd om store planer: Forretningsområde kan blive kæmpestort

SAP-direktør: Derfor skal du vælge en cloud-løsning

Gratis cloud-tjenester du bare ikke må misse

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger chef for Lokal It - Region Øst

    Københavnsområdet

    Styrelsen For It og Læring

    Teknisk medarbejder til it-styring og studieproduktion

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS