Disse fem it-områder skal du bruge penge på i år

Fem hotte it-områder kan det give særligt god mening at investere penge i i det kommende år. Se listen her.

Artikel top billede

It-chefer og it-afdelinger landet over skal nu i gang med (hvis det ikke allerede er sket) at lægge planer for det kommende år.

- Er der tvingende nødvendige it-projekter?

- Er der nye teknologier og trends, som man med fordel kan investere i?

Der findes naturligvis ikke noget enkelt svar på spørgsmålet om, hvad de store it-satsningsområder skal være for lige netop den organisation, du er en del af.

Det afhænger både af, hvor man er rent it-modenhedsmæssigt, hvad forretningsstrategien er, og hvilke nødvendige opgraderinger, der er i det kommende år.

Hvor satser du dine penge?

I forhold til det sidste er der eksempelvis fortsat en del virksomheder, der kører med Windows XP - og når Microsoft stopper med at supportere det styresystem til april, vil der derfor være et betydeligt behov for at opgradere til nye maskiner med et mere moderne styresystem.

Set lidt fra oven tør vi dog godt vove pelsen og pege på fem områder, der vil være interessante at se på i det kommende år for mange virksomheder.

Der er næppe mange, der vil smide penge efter projekter på alle fem områder - men der er nok mange, der vil investere i et enkelt eller flere af disse områder.

Det er der flere gode grunde til. En af de primære er, at det er områder, hvor der er sket en vis udvikling og innovation.

En anden vigtig årsag er, at det er områder, der på hver deres måde kan give virksomheden konkurrencefordele, hvis man investerer klogt i dem.

Forretningssoftware og social software

1) Forretningssoftware - måske tid til den næste generation?

Et af de områder, hvor der sker en hel del i disse år, er ERP og CRM. På begge områder er det kendetegnende for mange virksomheder, at man kører med systemer, der efterhånden har nogle år på bagen.

Da krisen ramte os, udskød en del virksomheder de ERP/CRM-opgraderinger, der måske efterhånden var ved at være relevante.

Samtidig har de forskellige leverandører af forretningssoftware haft travlt med at udvikle de nye versioner af produkterne, der i højere grad end tidligere eksempelvis understøtter mobile løsninger og kan leveres som cloud-services.

Det er naturligvis slet ikke sikkert, at det er den helt store opgradering af ERP eller CRM, der er nødvendig - måske skal man i stedet se på, hvordan man med et mindre projekt kan gøre sit CRM lidt mere tablet-venligt eller styrke integrationen imellem de forskellige kanaler og applikationer, så man bedre kan servicere kunderne.

Uanset hvad er forretningssoftware et af de de områder, hvor der er sket og fortsat vil ske en udvikling teknologisk og funktionsmæssigt, og hvor man potentielt kan opnå konkurrencefordele og omkostningsbesparelser, hvis man investerer sine penge klogt.

Læs mere om emnet:

Fem ting du skal vide om fremtidens ERP-løsninger

Her er de store CRM-trends: Sådan ændres systemerne

2) Sociale medier - til mere end tant og fjas

Får du tunge øjenlåg, når snakken falder på Facebook og Twitter? Det behøver du ikke, for selvom sociale medier måske nok handler meget om skøre YouTube-videoer og mere eller mindre intelligente online-diskussioner om Morten Olsen om landstræner, er der i forretningssammenhænge masser af potentiale i teknologierne.

Det gælder både brugen af de eksterne sociale medier i marketing/branding/kundeservice-relationer, men i mindst lige så høj grad de interne løsninger i form af samarbejdssoftware.

Der er gode muligheder for at skabe en bedre sammenhængskraft i organisationen, så samarbejdet og innovationen blomstrer, og så daglige arbejdsgange bliver lettere at klare.

Sociale medier er til mere end tant og fjas - det kan give dig reelle forretningsfordele, hvis du griber det rigtigt an, og hvis du ikke gør det, kan det betyde, at din virksomhed er den næste, der havner i en uheldig shitstorm på Facebook.

Læs mere om emnet:

Sådan får du gevinst med sociale medier i dit firma

Sådan undgår du fiasko med SharePoint-projekter

Mobile løsninger og cloud computing

3) Mobile løsninger - det er tid til at tage næste skridt

Formentlig er din arbejdsplads en blandt de mange, der efterhånden har investeret i både smartphones og tablets til medarbejderne. Mon ikke også de fleste af de medarbejdere, der render rundt med en sådan device, har den sat op til kalender og mail?

Men stopper anvendelsen der, eller har I også taget hul på mobile løsninger inden for samarbejdssoftware, BI, CRM og ERP?

Hvis ikke, så er det et af de områder, som det kan give mening at investere penge i i det kommende år.

Det er først, når man tager det næste skridt, at mobilitet for alvor begynder at have de store perspektiver.

For nylig bragte Computerworld en liste over de vigtigste kategorier af apps til virksomheden - se listen til inspiration her.

Læs mere om emnet:

Mobile løsninger: Denne type apps buldrer frem

Disse apps kan virksomheden ikke leve uden

4) Cloud - nu begynder det at give mening

Det er efterhånden ved at være nogle år siden, at mere eller mindre en hel it-verden pludselig begyndte at tale om skyer her, der og alle vegne.

Det var i de første år en noget luftig snak, hvor det handlede rigtig meget om fremtiden og meget lidt om nutiden - for i nutiden var der (dengang) ikke forfærdelig mange reelle cloud-kunder.

Sådan er det ikke længere. I dag er der rigtig mange virksomheder, der kan se idéen i at få it leveret som en service over nettet. De mest markante eksempler på denne trend her i Danmark er formentlig det stigende antal brugere af Office 365 og Salesforce.com, men nu begynder sådan noget som Microsofts Azure også for alvor at vinde frem i danske virksomheder.

Samtidig er den nye generation af forretningssystemer - se punkt 1 - langt hen ad vejen også bygget til en cloud-verden. Derfor vil investeringer i moderne BI, CRM og ERP også betyde (i hvert fald nogle) investeringer i cloud-løsninger.

Om det er public cloud, private cloud eller hybride clouds, der er fremtiden for din virksomhed, ved du kun selv - og det er naturligvis også et åbentlig spørgsmål, hvor meget cloud vil ændre for jeres it-miljø i det hele taget.

At cloud er på fremmarch og nu ikke længere bare er en gang luftig snak, kan man dog ikke længere anfægte.

Læs mere om emnet:

Cloud computing: Sådan fungerer det

Microsoft: Her er den helt store gevinst ved cloud

BI og big data

5) BI og big data - dataanalyse er din fremtid

Kald det BI 2.0, kald det big data eller kald det noget helt tredje.

Dataanalyser har i mange år været en del af det at drive virksomhed, men i de senere år har nye teknologier banet vejen for en helt ny type analyser.

Pludselig kan man hive alverdens mere eller mindre ustrukturerede data ind fra forskellige kilder og behandle dem langt hurtigere, end det var muligt tidligere.

Der kommer sensorer i stadig flere ting, hvilket øger mulighederne (og også kompleksiteten), og softwaren, vi benytter til analyserne, bliver bedre og mere intelligent i forhold til at spotte tendenser, man måske ikke havde fået øje på for bare få år siden.

Data er ikke længere bare data; det er i analysen af data, du spotter dine nye forretningsmuligheder og får taget hånd om forretningens ømme punkter.

Og ja, der er masser af hype omkring big data, men sådan er det altid med nye teknologi-trends.

Til gengæld viser historien også, at der sjældent opstår så massiv en omgang hype, uden at det i sidste ende viser sig, at der rent faktisk var noget om snakken med de nye muligheder.

Læs mere om emnet:

Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend

Vild vækst på BI-markedet: Derfor sælger det så godt

Internet of Things: Derfor vil alt ændre sig nu

CIO i Grundfos: Sådan bruger vi vores data til at tjene penge

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2025

    Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

    It-løsninger | København Ø

    Automatisering med Copilot & Agentic AI

    Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

    Sikkerhed | Online

    Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

    Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

    Mia Vang Petersen

    Norriq Danmark A/S