Side 6 af 6 Fortsat fra: Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

Opsætning: Gmail

Hvis du bruger Gmail eller Google Apps med dit eget domæne, og hvis du samtidig benytter dig af Google Chrome-browseren, kan du bruge PGP med Googles e-mail-service.

Men for at bruge PGP med Gmail og Google Chrome er det nødvendigt at installere et tredjeparts-plugin, så Google Chrome i det hele taget kan forstå PGP-standarden.

Følg guiden nedenfor for at opsætte Google Chrome med Gmail til PGP.

Guiden følges på eget ansvar.

1) Installer Mailvelope-plugin
Start din Chrome Browser, og installer Mailvelope, der kan findes her.


2) Indstil Mailvelope
Før du kan afsende krypterede e-mails, skal du have genereret de vigtige PGP-nøgler. Hvis du er i tvivl om, hvad PGP-nøgler er, kan du læse side to af denne artikel.

For at generere din private og public key skal du trykke på Mailvelope ikonet i Google Chrome og derefter trykke på 'Options'.

Vælg derefter 'Generate Key' i menuen til venstre.

Indtast dit navn, e-mail-adresse og en adgangskode. Her er det særligt vigtigt, at du enten kan huske din adgangskode, eller gemmer adgangskoden til fremtidig brug. Adgangskoden skal bruges igen, hvis du skifter e-mail klient eller har brug for dine PGP-nøgler et helt andet sted.

Nu genererer Chrome din public og private key. Når den er færdig, kan du se dine nye nøgler ved at gå til 'Display Keys' i menuen til venstre.


3) Eksporter din nøgle til fremtid brug
Tryk på dit navn i menuen for at vælge dine nye nøgler. Feltet bliver nu orange, og Chrome er klar til at eksportere dine nøgler.

Tryk nu på den blå Export-knap over dit navn og vælg at få vist din public og private key. Kopier teksten fra dem ind i et dokument, som du gemmer et sikkert sted.

Det er yderst vigtigt, at det kun er dig selv, der har adgang til din private key. Alle med denne nøgle kan dekryptere de PGP-mails, som du modtager i fremtiden.


4) Importer nøgler
Når du skal sende en krypteret e-mail til din modtager, skal du kende vedkommendes public key.

Når du har fået udleveret denne nøgle, kan den importeres ved at gå til menu-punktet 'Import Key' til venstre.

5) Klar til afsendelse
Efter importeringen af modtageren nøgle er du nu klar til at afsende en krypteret e-mail med PGP.

Det kan du gøre ved at oprette en ny e-mail i Gmail og indtaste de nødvendige oplysninger om modtager-adresse, emne og e-mailens indholds-tekst.

Tryk derefter på Mailvelope knappen, der er placeret inden i vinduet for den nye e-mail.


Nu popper der et nyt vindue op i Chrome, hvor du igen skal trykke på en Mailvelope knap.


Vælg nu modtageradressen og tryk på 'Add'. Derefter 'Ok'.


Tryk derefter 'Transfer'. Nu er e-mailens indhold krypteret til din modtager og er klar til at blive sendt af sted.






Premium
Finanstilsynet kritiserer Nets og udsteder tre påbud: Selskabet lever ikke op til sine forpligtelser i betalingsloven
Nets får tildelt tre påbud af Finanstilsynet, der kritiserer selskabet i stærke vendinger for ikke at leve op til sine forpligtelser i betalingsloven.
Computerworld
YouSee lancerer ny streamingtjeneste i Danmark
Efter sommerferien går YouSee i luften med et nyt streamingtilbud til danskerne, der beskrives som et af verdens mest streamende folkefærd.
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
10 ting du bør overveje, når du skal vælge EDI-leverandør
Det behøver ikke være en svær proces at vælge EDI-leverandør, hvis du blot ved, hvad du skal være opmærksom på. Men for mange virksomheder kan det forekomme uoverskueligt at vælge EDI-leverandør. Markedsanalyser peger på især tre bekymringer, som du kan læse mere om i dette whitepaper, hvor vi også giver dig en tjekliste af spørgsmål, du skal stille til leverandører.